Mar 27, 2020

🆘 ~ BREAKING: Officiel behandlingsplan i Shanghai med C-vitamin, hospital i New York behandler coronaofre med C-vitaminer, styrk immunforsvaret, hjælp dig selv og hinanden! ~ | Blogger: [☀️Opdatering fra oplysningsforbundet MAY DAY DANMARK☀️] ... (ENG) "Official Vitamin C Treatment Plan in Shanghai, New York Hospital Treat Corona Victims with Vitamins C, Strengthen Immune Defense, Help Yourself and Each Other!" .... The May Day Association was formed in May 1995 to preserve the right to decide for our own health. May Day wants to promote self-responsibility and all holistic / alternative and / or integrated prevention and treatment methods as well as anything that can improve the psychophysical quality of life of people. We work nationally and internationally to give people access to information about the many factors that can lead to better health and everything that can be preventive or healing on the mind and body. May Day is critical of the use of mercury in dentistry as well as genetically modified food (GMO).... |


Kære læsere
Alt handler om corona, og det gør det her også - men fra lidt andre vinkler. Danmark har valgt en temmelig radikal tilgang med lukning af grænser og nedlukning af store dele af erhvervslivet, selvom sundhedsmyndighederne ikke har anbefalet det. Sverige (og Storbritannien indtil for nyligt) har valgt en anden tilgang, og tiden vil vise, hvad der er bedst. Men "bedst" er svært at måle – æbler og pærer. Måske får vi færre smittede, men bliver det på bekostning af et samfund i flerårig recession med massearbejdsløshed og kæmpestore udgifter til sociale ydelser, fordi små og mellemstore virksomheder har måttet dreje nøglen om? Vi får se.

I februar-udgaven af nyhedsbrevet havde vi en artikel: Er du bange for coronavirus? Den gik land og rige rundt, indtil den blev lukket ned som fake news, og vi blev udfordret af journalister fra Tjekdet og Information på sandhedsværdien. Vi valgte at fjerne den, både for ikke at stå i vejen for myndighedernes håndtering og for at finde mere belæg for de oplysninger, der fremkom i artiklen. Myndighederne er ikke siden kommet med specielt brugbare sundhedsråd ud over afstand og afspritning, og i mellemtiden er det strømmet ind med henvisninger til studier, der omhandler forskning og behandling med C-vitaminer samt andre måder at booste sit immunforsvar på. Samtidig er C-vitamin blevet officiel behandlingsform mod coronavirus i Shanghai, og nu er et New York-hospital også gået i gang med at behandle med C-vitamin efter de gode resultater i Kina. (Links længere nede.)

Hvorfor får sundhedsmyndighederne ikke den slags oplysninger ud til folk? Nogen må gøre det, og nu gør vi det! Folk har ret til oplysningerne, og vi har ret til at bruge vores ytringsfrihed til at sprede dem. Hvis nogen vil råbe "fake news" efter os, må de ryste op med de evidensstudier, der modsiger os. Vi sender alt ud til jer, som vi har fundet, og som vi mener, er solid faktabaseret forskning eller empiriske data. Spred det, send gerne dette nyhedsbrev videre, og brug oplysninger heri til jeres egne hjemmesider. Send omtale og links til sundhedspolitikerne og til de uvidende journalister – de kan hjælpe deres kære, og de kan få oplysningerne længere ud.

Flere kritiske røster har blandet sig i myndighedernes krisehåndtering med indførelse af krigsretslignende tilstande med muligheder for overvågning, tvangsbehandling, stikkervirksomhed mm., og disse kritiske røster bringer vi videre i friheden og ytringsfrihedens navn. (Desværre er en del på engelsk, vi har ikke kunnet nå at oversætte alt.) Da vi er sikre på, at vores kloge læsere kan finde ud af at gøre flere ting på én gang, regner vi med, at I både kan være kritiske og tænke selv og samtidig følge myndighedernes anvisninger. Vi ønsker alle god læsning og nuanceret stillingtagen.

NB. Undlad ikke at holde jer opdateret, og følg samtidig myndighedernes anvisninger!


Der er flere meninger
Virusekspert: Hvorfor dog lukke samfund ned?
WHO’s virusekspert Bruce Aylward undrer sig over Europas respons på Covid-19-pandemien. Det er selvskade, siger han. I stedet for at lukke samfund ned bør landene gøre som Kina, Singapore og Sydkorea: Find de syge, isoler dem og deres kontakter, indtil de ikke længere smitter. Det er det eneste, der vil virke, advarer han. Der er grænser for, hvor længe landene, deres økonomier og befolkninger kan holde til de nuværende foranstaltninger, siger han i dette interview fra den 23. marts.
Dansk læge: stop hysteriet, og start samfundet op igen
Den danske læge Vibeke Manniche støtter ikke nedlukningen af vores samfund, sådan som det er sket, og hun påpeger, at antallet af smittede i Danmark falder procentuelt. Læs hendes pointe her.


12 internationale eksperter sætter spørgsmålstegn ved coronapanikken
Her en liste med 12 lægefaglige eksperter, hvis meninger om coronaudbruddet går imod den officielle linje i mainstream medierne. (engelsk)
Tysk læge: Hvert år nye varianter af virus - også corona
Dr. Wolfgang Wodarg – højt estimeret tysk læge, skibslæge, havnelæge, lungelæge, mm., uddannet i Tyskland og med stipendiater til Johns Hopkins University i USA, medlem af Forbundsdagen i Berlin og af Europarådet samt rådgiver for WHO – maner til besindighed. Videoen er på tysk og engelsk. Her hans hjemmeside
Dr. Rath maner også til besindighed
Let's stop the virus and the hysteria. Åbent brev til verdens folk og regeringer. (Artikel på engelsk).
Myndighederne
Skal SSI have adgang til folks teledata?
Statens Serum Institut ønsker adgang til meget detaljerede oplysninger om folks daglige bevægelser fra teleselskaberne. Jesper Lund, formand for IT-Politisk forening, har nogle indvendinger, bl.a. at SSI overhovedet ikke har datasystemer, der er sikret mod læk, hacking, osv. til at kunne huse så detaljerede og følsomme oplysninger om os alle sammen. Hør indslaget her fra Radio4 Morgen den 24/3 kl. 7-8. Du skal 10 min. ind i udsendelsen.
Advarer mod overvågning af borgerne under coronakrise
Sundhedsmyndighedernes planer om at bruge teledata til at bestemme danske borgeres færden under coronakrisen bør ikke blive til virkelighed, advarer Prosa.
Indberet din nabo – den gik dog ikke!
På et tidspunkt kunne man indberette bekymrende corona-adfærd på et stikkerskema på en særlig hjemmeside. Det er nu fjernet. 12. marts hastebehandlede Folketinget en lovpakke med en række ændringer af epidemiloven, som blandt andet giver Sundheds- og Ældreministeriet en række nye beføjelser under coronavirussens indtog i Danmark (se længere nede). 
Advarsel: Pas på tricktyve
De siger, de skal ind til dig og teste dig. 
Epidemilov med vide beføjelser
Danmark har i oktober 2019 vedtaget en epidemilov om, hvilke beføjelser myndighederne har i tilfælde af en alvorlig epidemi. Loven giver myndighederne mulighed for at agere i en nødsituation som fx ved krig, anvendelse af et biologisk våben mod befolkningen, atomnedfald e.l. Den 17. marts 2020 blev der lavet en ændring af loven, således at visse indgreb kan ske hurtigere og kan besluttes direkte af ministeren. Loven er temmelig indgribende og giver bl.a. mulighed for tvangsbehandling, tvangsvaccination, tilbageholdelse ved tvang, som måske i visse sammenhænge kan give mening, men som skal benyttes med allerstørste omtanke og forsigtighed. Derfor er det bekymrende, at beslutningsdygtigheden med den seneste ændring nu er flyttet fra en større samling af eksperter i hver region til en enkelt minister.  Heller ikke Folketinget skal inddrages.
Hvor mange dør normalt af influenza?
I sæson 2017/2018 døde 1.644 personer af influenza i Danmark. I sæson 2018/2019 døde 790 personer af influenza i Danmark. Ser vi på resten af verden, så anslår Verdenssundhedsorganisationen WHO, at der hvert år dør op til 650.000 mennesker som følge af luftvejssygdomme relateret til sæsoninfluenza.
Følg udviklingen dag for dag
Statens Seruminstitut laver daglige statistikker, hvor man kan følge udviklingen. Det er vigtigt at lægge mærke til, hvor mange nye positive der kommer til dag for dag, for på den måde kan se, om der bliver flere eller færre. Selvom summen af alle positive stiger, kan der jo godt blive færre nye smittede i dag i forhold til i går, og det er den statistik, der er interessant, for den siger noget om, hvorvidt tiltagene virker.  
Flere oplysninger fra SSI
Her kan man se antal testede, smittede og antal dødsfald opsummeret. Siden opdateres hver dag.
Officiel forskning i Coronavirus
På denne oversigt fra Lægemiddelstyrelsen kan du få indblik i al den forskning, der lige nu foregår rundt om i verden. Nogle undersøgelser er stadig i rekrutteringsfasen, og andre er længere fremme. Bemærk, at der er flere C-vitamin-studier på vej.
Sygdom og behandling
C-vitamin bruges officielt i Shanghai!
C-vitamin er nu en del af Shanghai-regeringens officielle behandlingsplan mod corona. Det drejer sig om højdosis IV (intravenøs) behandling. Hør her, hvad den ledende læge, Dr. Cheng, siger. (Engelsk)

C-vitamin-behandling nu også i New York
Det største hospitalskompleks i New York har sat gang i intravenøs C-vitaminbehandling mod Corona efter succesen i Kina. (Engelsk artikel)
Følg C-vitaminlægen fra Kina på hans hjemmeside
Her kan du følge Dr. Chengs arbejde med C-vitaminer i korte videoer, som uploades løbende på hans side.

Kan C-vitamin overhovedet styrke immunforsvaret?
Det klare svar er ja. For journalister eller andre, der ønsker belæg for den påstand, linker vi her til et studie fra 3. november 2017. Der står bl.a. i Abstract: C-vitamin bidrager til immunforsvar ved at understøtte forskellige cellulære funktioner...
Mere om C-vitaminer
På denne blog skrevet af Patrick Holford kan du læse om forskellige undersøgelser af behandlinger med C-vitaminer med link til studierne, hvis du vil dykke dybere ned (engelsk).
Skal jeg tage ekstra tilskud, hvis jeg bliver syg?
Vi har støvet forskellig litteratur igennem. Se, hvad vi fandt!
Kan urter have en lindrende virkning?
Man har længe vidst, at bestemte urter og lægeplanter kan have en gavnlig indvirkning på immunforsvaret. Her kommer nogle forslag.
Hvad med homøopati?
Måske, du kan jo prøve. Homøopati er en udbredt behandlingsform i Tyskland og Sydeuropa, selvom danske læger ikke regner det for noget. Her får du nogle forslag og links til forklaringer.
En coronapatient fortæller
Der kan være mange forskellige sygdomsforløb. Her får du et eksempel fra et medlem, som har delt sin historie: "Jeg har overstået Corona-forløbet i de første 7-14 dage af marts. Mine symptomer var: Ondt i halsen, tør hoste, feber, appetitløshed, svimmelhed og ..."
Beskyt og styrk dit immunforsvar
May Days formand er uddannet heilpraktiker med mange års erfaring. Han siger: "Vi møder milliarder af bakterier, vira, mikrober og patogener hver eneste dag. En lillebitte andel af disse er identificeret og udråbt til syndebukke for en række sygdomme. Det er dog en misforståelse, at bakterier og vira er årsag til sygdom. Hvis det var tilfældet ville ALLE, der mødte disse patogener, blive syge af dem – det er langtfra tilfældet." 
Coronavirus - hvad kan du gøre?
Det mest oplagte er helt at lade være med at blive smittet, så alle råd om at vaske hænder er gode. Men hvad så, hvis du er blevet smittet? Der er hovedsageligt tre muligheder: virusmedicin, vacciner og højdosis C-vitamin plus andre næringsstoffer.
Få motion – det er godt for kroppen
Overlæge på Rigshospitalet, Bente Klarlund, opfordrer til, at vi kommer ud og rører os. 14 dages stillesiddende arbejde kan få negative konsekvenser for kroppen.
Bruce Lipton om immunforsvar
Hvordan opdager og bekæmper kroppen indtrængende farlige angribere? Hvorfor har vi mandler (tonsils), og hvad bruges de til? Hør dette korte videouddrag med kloge ord... (Engelsk)
Tro det eller ej – kød kan styrke immunforsvaret!
Ny forskning viser, at nogle bestemte næringsstoffer, der er yderst vigtige for at beskytte mod oxidativ stress og inflammation samt virusangreb, kun kan fås fra kød.
Hvad siger vores orthomolekylære læger?
Almindeligt godt råd for at nedsætte risikoen for alvorlige infektioner – gælder alle virus. Læs, hvad de orthomolekylære læger i Danmark siger generelt og specifikt. (De behandler bl.a. med intravenøs C.) Scroll lidt ned på siden.
Og så er der lige det med humøret
Hvis du er en 'glasset er halvt fyldt-type', er der tilsyneladende gode nyheder. Har man et optimistisk livssyn, lever man længere, og man har også en bedre chance for at blive 85 år eller ældre. Så det er bare om at muntre sig op. (Gør noget godt for dig selv i disse tider: start et projekt, kom i gang med strikketøjet, lær 10-finger system eller et nyt sprog (gratis sprogundervisning på duolingo.com), spil brætspil med dine børn. Eller hvad med en oprydning på loftet eller i haveskuret? Du kan også få sovet rigtig godt ud, kroppen reparerer, mens du sover. Masser af muligheder!)

Har du brug for ro i krop og sjæl?
Yoga får pulsen ned og kroppen i balance og kan også gøre noget for humøret. Her kommer nogle ganske lette øvelser, du kan lave hver dag, eller når du føler for det. (Fra Ejby Yogastudie).
Kan du lide at synge?
Vær med til Alsang med Phillip Faber hver morgen kl. 9.05 på DR1. 
Vi ønsker alle et godt helbred.
Undgå at blive smittet, og hold dig sund.
Kom godt igennem den næste tid!


Bliv medlem af May Day! Støt et godt initiativ!
Meld dig ind nu.
Klik her

Sundhed er godt for helbredet! 

No comments:

Post a Comment