Mar 17, 2018

Folkets Avis | 17. Marts 2018 | ~ DR bør skifte navn til SM ~ | .. I forbindelse med omlægningen af licensen foreslår jeg at navnet også ændres. Fra Danmarks Radio til Statens Medie. Fra DR til SM. For nu må det da være tydeligt for enhver at Danmarks Radio i virkeligheden er Statens Medie .. |


Skrevet af Lennart Kiil – lør, 17/03/2018 - 12:55

I forbindelse med omlægningen af licensen foreslår jeg at navnet også ændres.

Fra Danmarks Radio til Statens Medie.

Fra DR til SM.

For nu må det da være tydeligt for enhver at Danmarks Radio i virkeligheden er Statens Medie.

Danskerne er jo også verdens mest skatteplagede folkefærd. Og med den nye finansiering bliver personfradraget reduceret, så vi skal piskes for penge allerede fra en lavere indkomst (at vi så betaler AM-bidrag allerede fra først tjente krone gør det kun endnu mere absurd.)

Danmarks Radio er en underlig størrelse.

Millionlønninger i massevis. Forkælet og proppet ledelseslag. 150 redaktører.

Og almindelige mennesker med beskedne lønninger skal over skatten tvinges til at finansiere dette tag-selv-bord for den snakkende klasse.


At tvinge folk til at betale for Xfactor, de slet ikke ser, det tenderer sadisme.

Her på Folkets Avis holder vi et vågent øje med DR. Eller SM. Eller hvad navnet nu bliver i fremtiden.