Jan 1, 2018

Nyhedsbrev fra magasinet Nyt Aspekt | ~ Nytår 2017 ~ | Blogger: 'Du kan som årets arbejdsopgaver fx vælge ACCEPT og TAKNEMMELIGHED', siger Nyt Aspekts redaktion 👼👼🏻👼🏾👼🏽👼🏿 ... Formålet med Verdensalt.dk har hele tiden været, at nå ud til så mange mennesker som muligt, uanset religion, race, geografiske lokation samt bevidsthedsniveau. Mit ønske med denne blog er, at give læserne en mulighed for at puste nyt liv til vores selvopfattelse, og eventuelt stille spørgsmål om alting nu er så sort og hvidt eller findes der grå nuancer … stiller spørgsmål til vores naturlige reaktions- og tankemønstre, så som …hvordan genkender vi sandhedsfølelsen, imødekommer vi den intuition, mavefornemmelse som uundgåeligt prikker til vores underbevidsthed. Hvilken roller spiller vi i samfundet, har vi styr på vores egen identitet? Hvorfor betyder det så meget med andres meningsdannelse og accept, eller fordømmelse af sig selv for ens egen opfattede manglende evne eller værdi? Er vi i stand til at akkumulere nyhedsstof og fasteholde os til håndgribelige beviser altid, fordi det sagde ham eksperten fra nyhedskanalen, eller tvinger vi os selv til at danne vores egen mening og efterforske sandheden selv? Jeg giver bud på min og andres alternative forestillinger hvordan verden ville fremstå i lyset af konspirationsteorier eller sandheder, levere et bud på åndelig bevidsthed, fremhæve egen opfattelse af det parallelle univers som vi lever i –eller rettere hvad jeg kalder vildledelse og manipulation ... Målet var at få 1 million views og 10.000 blog indlæg, inden jeg takkede af. Det er lige omtrent nået på de 3 års levetid, bloggen har eksisteret (ca. 4 Millioner views via Google Plus, selvom den er censureret). Men det er naturligvis ikke selve målet i sig selv. I den simpleste tankeform, at få skrevet tingene ned, hvad jeg gik og syslede med, som ingen andre forstod, en millimeter af. Har mistet venner, måske familiemedlemmer - har sikkert delvis mistet min datter grundet, min blog. Jeg er ikke en spiritual 'speaker' / har ikke en videocast stemme, så jeg er stadig, ukendt og Danmark, er svært at leve i, når man er spiritual og ønsker at hidbringe en sandhedsform... Det gør ondt når folk forsvinder fra vores liv, men sandheden er som bekendt ilde hørt og jeg kan ikke, holde tand for tunge.. Vores ego holder altid tilbage, når skyggen tager over. Har du nogensinde tænkt over, hvordan du holder op med at være din egen værste fjende?? At finde ud af, hvorfor gode mennesker gør dårlige ting, og hvorfor vi bliver vores egen værste fjende, udgør en af de mest intense undersøgelsesprocesser, nogen af os nogensinde kommer til at beskæftige os med. Det er en opdagelsesrejse, som åbner vores øjne, så vi kan kortlægge det dybe og ofte usete mørke, som påvirker vores valg og gennemsyrer hver eneste facet af den dualitet mellem mørke og lys, der findes i ethvert menneske... |


Som stråler fra et helt nyt liv i moders mave skimter vi allerede nu de første timer – de første dage af et helt nyt år – 2018! Dér ligger evighedens røde løber udrullet foran dig.

At tænke sig, at det i virkeligheden er OS, der bestemmer, hvordan vi ønsker at opfatte det nye år. Hverken kriser, økonomiske, politiske, sociale eller kulturelle ydre påvirkninger kan egentlig påvirke lige netop vores platform.

Den platform, som er vores spirituelle ståsted og dermed udsigtspunkt, er det sted, hvorfra vi kan beslutte os til at se tingene ud fra … Et positivt og glædesfyldt udsigtspunkt!

Livet består af stormfulde højder, dybe ensomme dale, aktivitet på aktivitet, kontrol og mangel på samme, indlevelse og vanskeligheder ved ikke at kunne indleve sig.

Kontrasterne er mange og viser, at åndelighed ikke kun knytter sig til at studere åndelige verdensbilleder, ikke-fysiske planer, meditere eller være stærkt knyttet til den åndelige verdens beboere, men først og fremmest handler om at leve i hverdagens udfordringer.

Livet kræver derfor din forvandling. Din selvudvikling. Din omskabelse og nyskabelse.


En plan er således vigtigere at prioritere end andre. Det er din egen plan om opbygning af dit sind – din spirituelle udvikling. Og planen for din krop – din egen sundhedsudvikling.

Tænk på, at 2018 er et enkelt billede på den film, som evighedens helaftensforestilling består af.

Hvis du fylder bare ét billede med noget skidt, så har det en påvirkning på hele filmen!

Se dybt ind i dig selv og husk, at alt er forgængeligt. Du kan forandre det, som du ser eller glæde dig over det og udvide det.

Du kan som årets arbejdsopgaver fx vælge ACCEPT og TAKNEMMELIGHED.

Det er accept, som verden virkelig mangler. Det er accepten, som er kærlighedens forløber, og når du bevidst kombinerer accepten med en dybere forståelse af din omverden, så går du dybere ind i kærlighedens univers.

Når du fx gennem det første halve år har øvet dig igen og igen i ACCEPT, så vil det falde naturligt, at du det andet halvår arbejder med TAKNEMMELIGHED.

Tilfredshed og livsglæde udspringer af sand taknemmelighed.

Så øv dig hver eneste dag i at sige livet tak for et eller andet.

Et 2018 fyldt med glæden over livet selv, glæden over at der er hjælp fra de åndelige planer, glæden over, at du har et mål med din tilværelse vil positivt udvikle din spirituelle forståelse, din bevidsthed og din krop!

2018 kan virkelig blive et godt nyt år for dig – hvis du gør det til et godt nyt år for andre!

Kærlige hilsner

Steen Landsy


Redaktør af magasinet Nyt Aspekt