Jan 31, 2018

EB \\ BT | 31. Jan 2018 | »Er blevet meldt til politiet«. Lars Løkke efter nærgående spørgsmål: 'Det er IKKE i orden, at jeg skal svare på dét' | Blogger: NOT APPROVED 👎🤞👊 |


Statsministeren er politianmeldt, efter at han modtog et sommerhusophold i gave fra en storfisker.


En pensioneret embedsmand har anmeldt statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for at have overtrådt straffelovens paragraf 144, bedre kendt som bestikkelsesbestemmelsen, skriver Jyllands-Posten.

Paragraffen slår fast, at det er strafbart, hvis personer i offentlig tjeneste eller hverv uberettiget modtager en gave - og det gælder også folketingsmedlemmer, konkluderer Justitsministeriet.

Anmeldelsen kommer, efter at Ekstra Bladet har afdækket, at Løkke i 2014 modtog et sommerhusophold til en anslået værdi af 10.000 kroner fra storfiskeren John-Anker Hametner Larsen.

Alene modtagelsen af en uberettiget gave er ulovlig, forklarer lektor i strafferet ved Københavns Universitet Trine Baumbach til Jyllands-Posten:

- Som offentligt ansat eller folkevalgt må man ikke modtage gaver eller andre fordele. Man behøver ikke at have foretaget sig noget til gengæld for, at det regnes som bestikkelse.

Lektor ved Juridisk Institut ved Syddansk Universitet Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen vurderer, at bestikkelsesbestemmelsen kan være relevant at overveje i Løkkes sag.

Han hæfter sig ved, at Løkke indløste sommerhusopholdet i 2016, hvor et flertal uden om regeringen krævede stramninger over for kvotekongerne - et ønske, som Miljø- og Fødevareministeriet modarbejdede.

Gaven havde omvendt ikke været et problem, hvis Løkke og Hametner var gamle venner og længe havde givet hinanden værdifulde gaver. Men Løkke har selv forklaret, at han mødte Hametner første gang i januar 2014.... [LÆS VIDERE]