Aug 6, 2017

Folkets Avis | 4. August 2017 | Bananrepublikken Danmarks Radio - læs om de mange skandaler i vores store DR-kavalkade her | .. Danmarks Radio er blevet en stat i staten. En lukket stat hvor lederne slipper afsted med dårlige beslutninger, vennetjenester og ulovligheder. Og lever som konger og baroner på folkets bekostning .. |


Af LENNART KIIL - fre, 04/08/2017 - 14:52

Ingen vil tage ansvar for rodet i Danmarks Radio.

Uanset hvor mange skandaler mediemastodonten er involveret i kører den bare videre som var intet hændt.

For nylig ansatte DR en mangfoldighedskonsulent til over 2 mio. årligt. Det skabte en del røre fordi blandt andre Ekstra Bladet tog sagen op.

Men det er jo hverken første eller sidste gang det sker.

Læs for eksempel om dengang DR kort efter en opsang fra Rigsrevisionen om at holde igen med lønnen ansatte endnu en underdirektør til knap 2 mio.

Det var naturligvis en kvinde. Ligesom alle de andre direktører og konsulenter med millionlønninger i DR. Og ligesom den nyligt ansatte "mangfoldighedskonsulent".

Formanden for Danmarks Radios bestyrelse er en af de få mænd med magt i Danmarks Radio. Men han har ikke tænkt sig at gøre noget ved problemerne - han anerkender faktisk slet ikke rigtigt, at der er nogen.

Men der er masser af problemer i DR. Og ordet "problemer" er for mildt. Der er råddenskab og ulovligheder. Ting man forsøger at feje ind under gulvtæppet. Som når man forsøger at forhindre andre medier i at opnå aktindsigt i de mange mistænkelige aktiviteter.

Der er ingen tvivl om, at de skandaler som er kommet for dagens lys blot er toppen af isbjerget. Der er meget mere under overfladen. Og at DR selv er sidste instans og kan afvise aktindsigter er i sig selv en skandale og hører kun til i en bananrepublik.

Bananrepublikken Danmarks Radio, altså.....
[LÆS VIDERE]