Mar 22, 2017

BT | 21. Marts 2017 | Kulegravning sat i gang: Bilproducent mistænkes for snyd | Franske undersøgelsesdommere har iværksat en kulegravning af Fiat Chrysler. Bilproducenten mistænkes for at have snydt med dieselbilers udledning af forurenende gasser | Blogger: Prøv at hør! Vi ved jo godt, at VW-gruppen ikke kan stå alene med snyde software, som fusker med brændstofforbruget og heller ikke overholder luftforureningsgrænserne. Det siger sig selv, det er cool business og alle skal til fadet i bilbranchen. Det allerførste folk kigger på når der skal investeres på bil, er prisen og hvor langt bilen kører på literen. Dernæst ekstraudstyr, som er vanvittig dyrt i Danmark og om bilen holder en god brugtvognspris. Om amerikanere har haft et horn i siden på tyskerne er svært at sige, der findes jo altid en geopolitisk manipulation i alt hvad der sker. Intet er tilfældigt, men at der ikke er kommet flere bilmærker frem i lyset, det er skæmmende.. Dog, har The Guardian afsløret, at næsten alle nye dieselbiler overskrider de officielle diesel-emissioner. Sundhedseksperter kalder ligefrem, bilproducenterne som "bedrageriske" fordi, data antyder 97% af køretøjerne, ikke opfylder NOx emissionsstandarder i virkelige forhold.. PS: Det virker som om, at ALT bliver eksponeret lige nu og afsløringerne vælter ud af skabet, kan stort set ikke følge med lige nu, det jeg får fra mine kilder og undersøger selv, er overvældende.. Kan af forskellige grunde, ikke afslører alt hvad der foregår på indersiden af finansverden, andet hvad der bliver udgivet af vores dagspresse.. Vær parat til et paradigmeskift, af dimensioner, de næste 3-6 måneder.. |

Udstilling: Fiat Chrysler Automobiles .Chicago, Illinois. Foto: SCOTT OLSON

Det oplyser unavngivne kilder i det franske retsvæsen.

Undersøgelsen er blevet sat i værk på opfordring fra Frankrigs kontor til bekæmpelse af svindel.

Den kommer efter et lignende forløb i USA. Her beskyldte myndighederne i begyndelsen af året italiensk-amerikanske Fiat Chrysler for at skjule over 100.000 bilers reelle udledning af skadelige udstødningsgasser.

Det skulle være sket gennem en særlig software, som bilerne havde fået installeret. Softwaren gjorde tilsyneladende, at der blev målt et andet udslip af miljøskadelige stoffer ved testkørsel end ved almindelig brug på landevejen.

I september sidste år rettede Tyskland lignende anklager mod Fiat.

Enheden, der hævdes indbygget i firmaets biler, kan ifølge den tyske regerings analyser slå et rensningssystem i udstødningen fra. Den skal være indsat i fire forskellige modeller.

Tyskland har bedt EU om at se på sagen.

Anklagerne mod Fiat Chrysler kommer i forlængelse af en enorm skandale i den tyske bilgigant Volkswagen.

Bilkoncernen har indrømmet, at den har indbygget software, der deaktiverer forureningskontrol under test. 11 millioner dieselbiler har haft denne software indbygget.

Den sag har været en dyr omgang for Volkswagen. I august indgik tyskerne en aftale om at betale mere end 1,2 milliarder dollar i kompensation til 650 amerikanske bilforhandlere. Beløbet svarer til knap otte milliarder danske kroner.

Også Renault er under anklage for at have fusket med forureningstest.

/ritzau/AFP