Dec 12, 2016

Vi har overrakt opfordring til Esben Lunde Larsen om at beskytte Kattegat (Greenpeace: ".. Ministeren, Esben Lunde Larsen, har blankt afvist at modtage underskrifterne. Det til trods for at jeg flere gange siden i sommers har forsøgt at få ham til at mødes med os, så vi kunne overrække ham underskrifterne. Vi synes, det er et problem for vores demokrati, at ministeren ikke vil i dialog med 33.000 bekymrede borgere.. ")

 
 


“33.000 siger: Beskyt Kattegat mod bundtrawl” – har vi skrevet med 33.000 underskrifter på et 20 kvadratmeter stort flydende banner, som vi netop har bredt ud i Københavns Havn uden for Miljø- og Fødevareministeriet.

Ministeren, Esben Lunde Larsen, har blankt afvist at modtage underskrifterne. Det til trods for at jeg flere gange siden i sommers har forsøgt at få ham til at mødes med os, så vi kunne overrække ham underskrifterne. Vi synes, det er et problem for vores demokrati, at ministeren ikke vil i dialog med 33.000 bekymrede borgere.

Derfor er jeg nu hoppet i våddragten sammen med en flok seje Greenpeace-frivillige for at lave denne lidt utraditionelle overrækkelse. Du kan se mere på vores Facebook-side, hvor vi i løbet af dagen lægger billeder og video op.

Ministeren har desværre valgt at stille sig skulder ved skulder med den danske fiskeindustri og arbejde for, at området igen skal åbnes op for ødelæggende bundtrawlsfiskeri. I stedet for at lytte til den svenske Havs- och Vattenmyndigheten (svarende til NaturErhvervstyrelsen i Danmark), der baseret på biologiske argumenter anbefaler, at beskyttelsen gøres permanent. Du kan læse mere om sagen på vores hjemmeside.

Med din hjælp vil vi fortsætte med at lægge pres på Esben Lunde Larsen for at stille sig på naturens side i Kattegat. Tak fordi du er med!


De bedste hilsner

Magnus Eckeskog
Havansvarlig hos Greenpeace