Oct 15, 2016

Vores sundhed og miljø står på spil (Blogger: Et initiativ er netop i gang for at kaste et spotlight på den multinationale agrobusiness-giganten Monsanto i et forsøg på at eksponere årtiers skadevirkninger på miljøet og den alt ødelæggende effekt på verdens fødekæde. Blandt betydningsfulde lande er Sydafrika, som nu fuldt ud støtter en Monsanto Tribunal: forbrydelser mod menneskeheden, menneskerettighed- skrænkelser og miljøødelæggelse. Danmark, er i fuld gang med henholdsvis at forhandle og underskrive aftalen om såkaldte 'frihandelsaftaler' med USA og Canada, som EU-landene via TTIP og CETA. 'Når' Danmark underskriver (hvis ikke allerede stadfæstet i alt hemmelighed), har vores regering overgivet alt magt til USA inc. som betyder minedrift på Dansk jord og Arktis. Det betyder også vi nu fuldt ud tillader GMO i fødevareindustrien, giftige kemikalier og hormonforstyrrende stoffer. TTIP underminerer demokratiet i hele Europa, USA og i udviklingslandene! Det betyder, det vil gøre det muligt for multinationale selskaber at sagsøge lande ved særdomstole og kræve økonomisk erstatning, hvis nye regler begrænser deres forventede profit. Med andre ord, beslutninger vedtaget af det danske folketing må omstødes eller medfører bøder på millioner af kroner. Nyt TTIP-læk bekræfter angreb på klima og miljø - væsentlig beskyttelse af klima og miljø bliver ophævet og de store virksomheder og deres lobbyister sikres afgørende indflydelse på fremtidens lovgivningsprocesser. De klassificerede dokumenter udgør mere end to tredjedele af USA’s udspil til den samlede aftaletekst og dækker 13 afsnit om alt fra telekommunikation til regulatorisk samarbejde, pesticider, fødevarer og landbrug. De andre afsnit som stadigvæk er forblivet tophemmelige dokumenter har langt, langt, større og uoverskuelige konsekvenser, for end nogen kan forestille sig. Nogen siger, total dominans af energi- og fossile brændstoffer og stoppe alt grønne omstilling incl. økologi m.v. Vi nu ved med garanti, at et flertal bestående af S, V, LA, R og K har stemt imod beslutningsforslaget den 13. Oktober 2016. Men, at Udenrigsminister Kristian Jensen (V) vurderer, at den konkrete aftale ikke er af større international betydning i forhold til tidligere indgående handelsaftaler og ønskede både CETA og TTIP godkendt udenom Folketinget...Det er en kendsgerning...Kan simpelhen ikke forstå hvorfor borgere i dagens oplyste Danmark anno 2016 tilstadighed stemmer på Venstre, som er fyldt med Saruman's hær af Uruk-hai-corporate-positive-populistiske-politikere...)



 

For mange af os er TTIP og CETA bare et par intetsigende forkortelser. Det er stadig de færreste, der helt har forstået, hvor meget de rent faktisk kan komme til at betyde for vores sundhed og miljø. Det håber jeg, at du vil hjælpe med at lave om på.

TTIP og CETA kommer til at påvirke os alle sammen. Forkortelserne dækker over to frihandelsaftaler med USA og Canada, som EU-landene – og dermed Danmark – er i fuld gang med henholdsvis at forhandle og underskrive.

Det er imidlertid ikke traditionelle handelsaftaler, der bare har fokus på at fjerne told på handel med varer.

Fokus er derimod på at ensrette regler og love, som beskytter miljøet og forbrugerne mod fx giftige kemikalier og hormonforstyrrende stoffer. Og der er en reel risiko for, at aftalerne i fremtiden vil give multinationale virksomheder med base i USA eller Canada adgang til at sælge produkter i EU-landene, som i dag er forbudte.

Her er tre ting, du kan gøre for at hjælpe med at udbrede kendskabet til aftalerne og sende et stærkt signal til politikerne i det danske Folketing om at stoppe TTIP og CETA
  • Deltag i demonstrationen Stop TTIP & CETA, som vi arrangerer i København torsdag den 27. oktober kl. 16-18:30 sammen med en lang række andre organisationer. Læs mere og tilmeld dig her.
  • Invitér dine venner til at deltage i demonstrationen. Selvom du måske ikke selv har mulighed for at deltage den 27. oktober, kender du måske nogen, der har? Del vores event på Facebook eller ved at videresende denne e-mail.
  • Skriv under for at stoppe TTIP og CETA, og hjælp med at opfordre dine venner til at gøre det samme. Skriv under her.

Jeg synes især, et eksempel meget tydeligt viser, hvad der står på spil: EU har i dag forbudt over tusind farlige stoffer i bl.a. hudplejeprodukter. Bl.a. hormonforstyrrende stoffer i solcreme til børn. Kun et par håndfulde er forbudt i USA.

Jeg håber, du vil hjælpe os med at sprede kendskabet til TTIP og CETA, og hvad der står på spil. Jeg har samlet
en række eksempler og argumenter her, som du er velkommen til at bruge løs af.

De bedste hilsner
Jan Søndergård
Politisk rådgiver i Greenpeace