Sep 27, 2016

Ny afslørende forskning: Alvorlige bivirkninger forsvinder i forsøgsdata!!!!(Endelig tør de danske medier tage affære mod Big-Pharma-kontrollerede medicinske-industrielle kompleks?"...Nyt studie afslører, at alvorlige bivirkninger som død og selvmord ikke kommer med, når medicinalvirksomheder publicerer forsøg. En praksis, der kan være fatal for patienterne..")

Af Cordelia Weber / Jeppe Findalen - 27/09-16 04:00

Når medicinalvirksomheder publicerer forsøg med deres lægemidler, forsvinder halvdelen af de bivirkninger, som fremgår af upubliceret data.

Det viser en ny undersøgelse af 28 studier af lægemidler, hvor forskere har sammenlignet publicerede og upubliceret data fra medicinalindustrien.

Medforfatter til undersøgelsen, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift PLOS Medicine, professor i medicin og farmakologi Yoon K. Loke, fortæller, at manglen på data betyder, at man kun har en begrænset viden om mulige skadevirkninger...

Læs videre: http://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/24214902

Tre lægemiddelskandaler, der rystede verden Omniscan
Mindst 60 danskere døde eller blev invaliderede, efter de fik kontrastmidlet Omniscan i forbindelse med MR-undersøgelser i 90erne og 00erne. Midlet viste sig at kunne påføre patienter med svage nyrer den stærkt invaliderende og dødbringende sygdom NSF. Der er ingen behandling. BT kunne i 2011 afsløre, at virksomheden bag midlet havde lavet forsøg, der viste, at midlet kunne være giftigt, men den viden fik danske læger aldrig. På billedet ses nogle af ofrene for Omniscan-skandalen til samråd i Sundhedsudvalget.
Tre lægemiddelskandaler, der rystede verden Vioxx - Medicinalgiganten Merck trak i september 2004 det populære gigt-lægemiddel Vioxx tilbage på grund af bekymringer om, at midlet øgede risikoen for hjerteanfald og blodpropper. Tilbagetrækkelsen skete efter afsløringer om, at Merck havde tilbageholdt informationer om risikoen ved Vioxx fra læger og patienter i over fem år resulterende i mellem 88.000 og 140.000 alvorlige sager om hjerteproblemer. Kilder: Dagens Medicin, Videnskab.dk, New Scientist, New York Times. 
Tre lægemiddelskandaler, der rystede verden - Antidepressiv medicin
Til trods for at producenterne af antidepressiv medicin havde beviser for, at deres produkter ikke havde effekt på børn og unge, men førte til selvmordsadfærd, så hemmeligholdt virksomhederne deres viden. British Medical Journal afslørede sidste år, at producenten af det antidepressive middel Seroxat i 2001 lavede et studie, der viste, at deres medicin ikke havde nogen effekt på unge i alderen 12-18 år, og hver ottende udviklede selvmordstanker. De resultater blev skjult af producenten, og i Danmark har 3.057 unge under 18 år fået pillerne siden år 2000.