Sep 6, 2016

Mette Kenfelt opdatering: HPV - Hvor der er en virkning, findes der også en bivirkning!

Mette Kenfelt

August 28 at 9:35am

Hvor der er en virkning, findes der også en bivirkning!

Sundhedsstyrelsen har siden 2007 vidst, at ca. 4% af alle vaccinerede ville blive alvorligt syge, som følge af indholdsstofferne og særligt nanopartikel aluminium i HPV vaccinen.

I MTV rapporten fra 2007 gennemgik Sundhedsstyrelsen HPV vaccinen i detaljer og gjorde netop opmærksom på, at der var rapporteret om alvorlige bivirkninger fra ca. 4% af deltagerne i de kliniske forsøg, forårsaget af aluminium adjuvans i både placebogrupperne og de vaccinerede grupper.

På trods af, at Sundhedsmyndighederne og politikerne vidste, at mange helt sunde og raske personer ville få alvorlige bivirkninger og autoimmune symptomer af HPV vaccinen, så blev HPV vaccinen indført i Børnevaccinationsprogrammet i 2009:

Vel og mærke en hastegodkendt vaccine, som man formodede vil virke...

  • uden informeret samtykke
  • uden forbehold
  • uden opfølgning
  • uden nærmere viden om nanopartikel aluminium
  • uden vidensdeling til de sundhedsfaglige grupper
  • uden tilstrækkelig viden eller måling af biomarkører
  • uden viden om behandling til de syge
  • uden en beredskabsplan og
  • uden hjælp og erstatning til dem som blev syge

Producenten, Sundhedsmyndighederne og politikerne kendte til de alvorlige bivirkninger og autoimmune symptomer forårsaget af aluminium, men syntes åbenbart ikke, det var vigtig viden for lægerne, dem som lod sig vaccinere og alle andre.



Tusindvis af børn og kvinder har i dag fået frarøvet deres liv.

De HPV skadede beskriver selv samme alvorlige symptomer og bivirkninger i deres årelange journaler og sygehistorier, men uden hjælp, uden behandling og uden sammenhæng til HPV vaccinen.

De syge og deres pårørende blev overladt til dem selv, de danske læger kunne ikke hjælpe. Selv på trods af, at internationale læger og forskere videnskabeligt og meget detaljeret forklarer, hvad der sker i kroppen og hvorfor nogle personer bliver syge af HPV vaccinen.

I udlandet har flere danske HPV piger fået foretaget udvidede blodprøveundersøgelser, som dokumenterer skader, som følge af indholdsstofferne i HPV vaccinen og især aluminium.

Det er fakta…

HPV Skandalen ramte, som en boomerang. Og i stedet for at tage ansvar og hjælpe de syge, fejede Sundhedsmyndighederne deres uansvarlige handlinger ind under gulvtæppet, fik de syge til at fremstå, som hysteriske piger og kvinder med funktionel lidelser.

Selv da lejligheden bød sig og der blev oprettet 5 HPV centre undlod man, at klæde de lægefaglige på og dele den viden, som forelå.

Og de læger som påtog sig deres lægepligt blev hængt ud i offentligheden.

Det er skandaløst og ikke ligefrem sund fornuft og videnskab, som præger HPV forløbet - emnerne står i kø...

I dag har Sundhedsmyndighederne sågar udvidet det lægefaglige område til også at dække magi og tryllekunst…

Man vaccinerer med nanopartikel aluminium direkte ind i blodet….

Og hokus pokus - så forsvinder alt pist væk og intet kan måles.

Det hele var bare indbildning!

Mens debatten fortsætter og vi venter på uvildig forskning, håber jeg inderligt, at alle som overvejer HPV vaccination, udviser tålmodighed, da ingen ved nok om HPV vaccinens skadevirkninger.

Husk de regelmæssige smear-undersøgelser. Sundhedsstyrelsen oplyser, at ca. 50% af de kvinder som årligt dør af livmoderhalskræft har "glemt" de livsvigtige smear-undersøgelser.Del af hjertet tak og hjælp andre....