Jul 6, 2016

"Tidligere Danmarksmester syg af HPV vaccinen" PROTEST MOD OVERGREB af Eva Jensen (Har fået lov at dele Mette Kenfelt's bekymring over HPV-vacciner som jeg også er stor modstander af. Har masser af indlæg om vacciner på min blog - Vacciner er lig med kemikalier og livsfarlige toksiner....)


 
   
Mette Kenfelt
4. juli kl. 18:22
 
"Tidligere Danmarksmester syg af HPV vaccinen"
PROTEST MOD OVERGREB af Eva Jensen
Vi var ikke i tvivl om, at vores datter skulle have HPV-vaccinen, da hun blev 12 år. Men det har vi så inderligt fortrudt, da hun har været syg lige siden.
Hun har dyrket eliteidræt på højt plan siden hun var 9 år. Landevejs-cykling var hendes store interesse, og hun var en af de mest talentfulde pige cykelryttere. Hun har vundet Danmarks Mesterskabet 3 gange. Men det kan hun desværre ikke mere!!!
Hun blev syg efter 3. vaccine. Hun fik problemer med maven og flere gange inden cykelløb måtte hun kaste op. Efter et mindre styrt i 2014 starter lavinen. Vi mistænker hjernerystelse og piskesmæld, men efter at have set de vaccinerede piger er vi ikke i tvivl. Hun har nøjagtig de samme symptomer. På HPV centeret i Viborg får vi at vide, at det kan tænkes at styrtet har udløst bivirkninger som migræne/hovedpine, svimmelhed, problemer med puls/blodtryk, smerter i alle led, hukommelses besvær m.m.
Vi har mistet tilliden til Sundhedsvæsenet! Ved utallige lægebesøg føler vi næsten, at vi har været til grin. Alle peger på at det nok er psykisk og en neurolog foreslog endda lykkepiller. Ufattelig sammentræf - en eliteidrætsudøver der ALDRIG har været syg og passer sin træning flere gange om ugen - pludselig får så mange symptomer at hun ikke længere kan dyrke sin elskede idræt efter den 3. HPV vaccine!!! Alle i cykelsporten der kendte hende var ikke i tvivl om, at hun var et kæmpe talent. Men nu har hun måttet opgive drømmen om at blive professionel cykelrytter.
Vores første besøg på HPV Centeret i Viborg var positiv. Lægen var meget forstående og lyttede og for første gang blev vi taget seriøs. Men det holdt desværre ikke. I januar bliver hun indkaldt til en scanning af hjertet. Herefter bliver hun den 29. januar 2016 indkaldt til en cykeltest/arbejds test, hvor hun skal cykle i ca. 30 minutter. Men hun må stoppe efter 5 minutter, da hun får hovedpine, bliver svimmel/sortne for øjnene og får høj puls. I dag er det d. 29. juni 2016 og vi har endnu IKKE fået svar fra testen!!! Er det rimeligt at en så syg pige skal vente i mere end 5 måneder på at få et svar?
Vi har vel sagtens brugt omkring kr. 100.000 til alternativ behandling og vi er på rette vej. Men hvor er Sundhedsvæsenet? Vi er ikke en familie der er storbruger af sygehuse, og når vi så endelig virkelig har brug for hjælp, ja så er der ingen hjælp at hente!!!! Gad vide, om nogen overhovedet ved hvor ondt det gør i hjertet, at se sit barn ligge i sengen dag ud og dag ind. Det er ubeskrivelig hårdt og gør så ondt på hele familien.
Det undrer os meget, at Sundheds systemet ikke vil sætte HPV Vaccinen i bero et par år. Det gør så ondt at læse om alle de unge piger, især når man selv er en del af det.

Venlig hilsen
Eva Jensen

Du kan læse mere om Lærke i Jyllandsposten fra den 1. juli 2016
Den 15-årige Lærke Enstrøm Jensen er en af de piger, der føler sig ramt af bivirkninger efter hpc-vaccination, og hun har været så plaget, at hun ikke har kunnet passe sin skole og har måttet opgive landevejscykling. En sport, hvor hun var den bedste i sin aldersklasse. Foto: Joachim Ladefoged

http://www.jyllands-posten.dk/protected/premium/indland/ECE8818437/hpvdebatten-har-udviklet-sig-til-en-krig/

-----------------------------------------------------------------------------
Læge Stig Gerdes opfordrer til
Protest mod overgreb!

Læge Stig Gerdes skriver i den forbindelse:
I de sidste måneder er det blevet mere og mere pinligt at overvære sundhedsvæsenets forsøg på at nedgøre HPV bivirkningsramte samt løbe fra deres ansvar. Jeg har fået nok af sundhedsvæsenets manipulation af sandheden vedrørende HPV vaccinen, og jeg vil derfor anmode alle HPV vaccineskadede og deres familier, at sende en kort begrundelse for deres utilfredshed med det etablerede sundhedsvæsens takling af HPV problemstillingen, og sende det til mail adresserne i nedenstående ideoplæg.
HPV vaccinen udløser ME (myalgisk encephalomyelit), som er en multietiologisk fysisk lidelse og behandlingen er derfor multifacetteret. Både diagnose og behandling er mulig! At det danske sundhedsvæsen ikke kan diagnosticere og behandle ME, er ikke ensbetydende med det er en funktionel lidelse, men er ensbetydende med at det danske sundhedsvæsen skal efteruddannes!
Bivirkningsfrekvensen for HPV vaccinen er 3,2 %, hvoraf 1/3 så alvorlige, at pigernes hverdag stilles på ”stand by”.
Sundhedsvæsenet diagnosticerer ME som en ”Funktionel Lidelse”, hvilket er i modstrid med videnskabelig evidens på verdensplan – det danske sundhedsvæsen er altså ikke opdateret!
Ved at kategorisere HPV vaccineskaderne som en ”Funktionel Lidelse” betyder det, at samfundet ikke skal udbetale erstatning til de HPV vaccineskadede piger, samtidig opnås at sundhedsmyndighederne ikke er skyldige i at så mange piger bliver syge, og at vaccinen dermed er ufarlig, og at det er OK at fortsætte med at vaccinere. Derved spares også udgifter til diagnostik og behandling ved at give de syge diagnosen ”Funktionel Lidelse”.
Der er ingen evidens for at HPV vaccinen virker mod livmoderhalskræft, og der er ingen evidens for ”Funktionelle Lidelser” - ”Funktionelle Lidelser” er ikke anerkendt af WHO.
Heldigvis er den danske befolkning nu blevet så oplyste, at de frasiger vaccinen, og den megen og langvarige polemik har desværre også bevirket, at tilliden til det danske sundhedssystem har lidt et alvorligt knæk, som det vil tage mange år at genetablere – hvis overhovedet muligt.
Jeg vil opfordre Jer alle sammen af ovennævnte grunde at gøre opmærksom på, hvilket overgreb samfundet er i færd med at udøve mod en kæmpe gruppe syge piger og deres familier, og derfor vil jeg bede Jer bruge ½ time på at skrive en mail, der beskriver de besværligheder HPV vaccinen har medført i for jeres familier. Hvis I ikke protesterer, vil det blive opfattet som en stiltiende accept af diagnosen ”Funktionel Lidelse”. Har du først fået diagnosen ”Funktionel Lidelse”, kan den aldrig fjernes. Efter dette er der et skriv der kan bruges som skabelon eller ideoplæg.
Det bliver uden tvivl en sej kamp endnu nogle måneder, men jeg er sikker på retfærdigheden vil sejre.

Med venlig hilsen
Læge Stig Gerdes