Jun 24, 2016

Mails fra Hillary Clintons private mailserver gik i spamfilteret i udenrigsministeriet


/jm Fredag, 24. juni 2016 - 10:433

Hillary Clinton har som bekendt brugt sin egen mailserver i sin tid som udenrigsminister. Nu viser dokumenter, som den amerikanske og konservative gruppe Judicial Watch har fået fat på, at det gav problemer med at modtage mails fra Clinton i udenrigsministeriet i 2010.

Det fortæller Ars Technica.

Læs også: Hackeren 'Guccifer': Intet problem at hacke Clintons server

Problemerne skyldtes, at Clintons mails blev blokeret af ministeriets spam-filter. For at løse det problem slukkede ministeriets it-afdeling for mail-filteret. Og det kan have øget risikoen for, at ministeriet er blevet ramt af phishing-angreb eller andre former for ondsindede mails, bemærker Ars Technica.

Mail-problemerne fik Clintons stabschef Huma Abedin til i en mail til den daværende udenrigsminister at foreslå:
»Vi bør tale om at få dig på stats-mail eller frigive din mailadresse til ministeriet, så du ikke ryger i spam.«
Læs også: Clintons mail-domæne fik først kryptering efter flere måneder

Clinton svarede:
»Lad os få en separat adresse eller enhed, men jeg vil ikke risikere, at den personlige [e-mail] er tilgængelig.«
Læs resten af historien hos Ars Technica, hvor de mails, der dokumenterer forløbet, også ligger.

Kilde: https://www.version2.dk/artikel/clinton-mails-gik-i-spamfilteret-saa-det-blev-slukket-832227