Jeg gider ikke at leve for at arbejde. Hvis politikerne vil det, er det fint med mig, men de skal ikke tvinge alle os andre ind i deres forestilling om, hvordan livet bør leves. Jeg vil arbejde lidt og leve mere. Mit liv skal ikke være fyldt med tvang
’Næsten alle er begejstrede ved tanken om bare at sige deres job op og gøre noget andet,’ siger Eskil Andreas Halberg, der nu dropper sit gymnasielærerjob.
Marie Hald
Jeg har lige sagt op fra mit arbejde som gymnasielærer. Det var på mange måder et rigtig fint arbejde, hvor jeg mødte en masse unge mennesker og fik lov til at undervise.
Men det var også et arbejde, der fuldstændig havde magten over min hverdag. Alle andre aktiviteter i mit liv var bestemt af mit arbejde. Og selv om mange vil give sin højre arm for det job, jeg havde, var der noget i mig, der blev ved med at føles forkert.
Jeg er i begyndelsen af 30’erne og fire-fem år inde i mit arbejdsliv, der med lidt hurtig hovedregning nok bliver til omkring 40 år på arbejdsmarkedet. Med mindre der sker noget uforudset. 40 år på arbejdsmarkedet. Det er, hvad jeg kan se frem til. 40 år med hverdag, med cykeltur til arbejdet kl. 7.30, hvor alle på gaderne ser ud, som om de hellere ville være i deres seng. 40 år med skiftende elever og kolleger, men overordnet 40 år, der ligner hinanden. Årene kan gå, uden at man lægger mærke til det.
Jeg har på fornemmelsen, at livet kan være noget andet og mere end det. Livet kan for eksempel handle om at kæmpe for et andet liv. Et liv, som man selv har magten over. Et liv, som man magter.
Derfor sagde jeg op. Mit liv skal ikke handle om at gå på arbejde, og jeg vil prøve at indrette mig, så jeg ikke behøver at arbejde så meget. Ikke at alle har det sådan, eller at alle burde have det sådan. Men for mig er arbejde, noget man gør, så man kan leve. Derfor vil jeg gerne arbejde lidt og leve mere........
Læs videre her - http://www.information.dk/535837