Hvilken roller spiller vi i dette liv? Frygt er glæde i forklædning

Har du nogen sinde tænkt på, hvilken rolle vi spiller i dette liv?
Hvilke rolle har haft den største effekt?
Hvordan har disse roller ændret eller påvirket, hvem du er, eller hvordan du lever?


Det er faktisk et svært og rigtigt interessant spørgsmål...

Mange ville prompte tænke på ens egen familie, arbejde, romantiske partner, ven, måske hoppy, rolle som far eller mor eller aspekter af ens personlighed, ting man lærte i skolen og roller som hentes tilbage fra ens barndom og præger én idag... 


Uanset hvor virkelighedsfjernt dettte end måtte være, hypotetisk set, hvis alle sjæle var sat i verden for at udfylde en forudbestemt rolle eller indgået livet med en konkret plan, der henvender sig til netop vores egne behov, karmiske årsager eller ej, hvorfor har vi så svært at tilpasse os... 

Roller spilles også som enten Martyr eller offer.

Tilfældig udvalgt side

Hvorfor har nogen kerne familier så stærke bånd mens andre ikke udstår deres familiemedlemmmer. Det ene øjeblik bliver vi overvældet af vemod, længsel efter de "gode" tider sammen med familien, næste bliver vi mindet om, vi egentligt ikke ønsker at at tilbringe tid sammen. Vi kan tage den nemme vej, lukke øjnene og flytte væk, fornægte, nogen familiemedlemmer har simpelhen klippet båndene, men alle oplevelserne i familien står uudsletteligt ætset i vores celler. Vi har arvet konsekvenserne af familielivet lige så sikkert, som vi har arvet vores fysiske dna. Vi kan ikke flygte.

Roller har en stor betydning i familien enten vi er sønnen, datteren, svigeren eller først fødte, sidst tilkommen. Uanset i hvor meget grad vi er præget af mor eller far, vores søskende, gør op med familiebinderne - vores familiære karakteriska er en inkarneret faktum, viderbragt af kernefamilien eller fjern slægtning eller snarere videreført fra tidligere inkanationer. Stærke følelser får læsset til at vælte, skyldfølelse, misundelse, følelse sig uelsket. Vi indtager nu rollen som offeret, den uskyldige, den søde, den overbærende, mens virkeligheden kan være en en anden. Vi kan vælge at indtage mange roller.        

Hvis intet er tilfældigt i din egen master plan, mennesker du møder vil indtage deres eget liv, for at spille deres rolle i den, ofte for at give dig den personlige erfaring du behøver for at komme videre bagefter. 

Hvilken rolle vil du vælger til dit "jeg"?

Hvor meget af dit liv er præget af en tilstand af afmagt, og usikkerhed på grund af tro og roller, du har adopteret?

Hvor ofte har du trøste dig selv følelsesmæssigt ved at placere andre på piedestaler?

Hvor ofte ser du folk som uvidende eller umyndiggøre, for så, du selv kan forsøge at redde dem og proppe din egen filmede helte-billede på din rolle?

Ingen vil tildele dig rollen som at vågne op fra din sædvanlige mønstre. Du er nødt til at tildele denne rolle til dig selv