Jul 5, 2015

Information: VK-regering skjulte aftale med sikkerhedsfirma i Irak (Lektor ved Forsvarsakademiet kalder det manipulation) - 5. Juli 2015

Tidl. Storbritanniens Tony Blair, Tidl. Statsminister i Danmark Anders Fogh Rasmussen, Tidl. FNs generalsekretær Kofi Annan, Tidl. statsminister Jens Stoltenberg og den amerikanske tidl. præsident George W. Bush

Nu hvor vi igen har fået en venstreregering, aller første indgreb; "Statsminister Lars Løkke Rasmussen nedlægger Irakkommissionen". Dermed undgår vi skandalerne og den 'bedst' bevarede hemmelighed i Danmarks historien - nemlig, at de tidligere ministre så som Anders Fogh Rasmussen, Søren Gade og Stig Møller bliver stillet til ansvar for "løgnen" da de netop var nogle af drivkræfterne bag beslutningen om at gå i krig i Irak og Afghanistan. Var det efter 'ordre' fra Bush og Blair?

Nu viser dokumenter, at løgnen fortsætter hvor forsvaret og den tidligere VK-regeringen benyttede sig af sikkerhedsfirmaet 'Blackwater', som er notorisk kendt for brutalitet og bestialsk metodisk rovmord, i skjul fra offentligheden.....

Læs også: Irak-kommissionen indkalder Anders Fogh og Per Stig Møller til afhøring (Det var godt nok på tide ) - 3. Juni 2015


Dokumenter fra Irakkommission viser, at forsvaret forsøgte at skjule aftale med amerikanske lejesoldater


En teknisk omskrivning af ordet samarbejde skulle forhindre offentligheden og Folketinget i at få oplysninger om forsvarets aftale med det kontroversielle amerikanske sikkerhedsfirma Blackwater under Irak-krigen.

Det viser en række dokumenter, som er blevet frigivet til Jyllands-Posten blandt andet fra den nu nedlagte Irakkommission.

Aftalen betød, at de danske soldater i Bagdad i nødsituationer kunne få hjælp fra Blackwater, når de kørte konvojkørsel.

Men over for den danske befolkning skulle det ifølge et notat hedde, at forsvaret "ikke" samarbejdede med det kontroversielle sikkerhedsfirma.

Ifølge Jyllands-Posten kunne denne formulering bruges, fordi man kun havde "en samtale med " folkene fra Blackwater.

Samme formulering blev gentaget over for Folketinget flere gange op til, at aftalen blev indgået med Blackwater.

Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet, kalder det manipulation, men daværende forsvarsminister Søren Gade (V) siger til avisen, at han ikke husker sagen i detaljer.

Men han siger, at hvis Folketinget havde spurgt efterfølgende, havde de fået de korrekte svar:

- Du kan sige, hvorfor gør man så ikke det up-front fra ministeriets side. Og der kan du godt sige, at vi ikke ligefrem ruttede med sandheden.

Sagen er penibel, fordi få uger før aftalen blev indgået, havde Blackwater dræbt 14 uskyldige irakere i Bagdad. /ritzau

http://www.information.dk/telegram/538723