Ethvert barn som voksne ved, at det Colin Powell præsenterede i FN for tolv år siden omkring Masseødelæggelsesvåben, var en direkte løgn. Politikere er formidable til at glide af, 'nødløgne' bliver brugt jævnligt, først når alle Bushses ( Jeb Bush: I would have invaded Iraq)bliver anholdt offentligt, så har Irak-kommissionen en sag, ikke før. De får aldrig Anders Fogh eller Per Stig Møller til, at indrømme, George Bush og Tony Blair hang på nakken af dem for at gå ind i krigen i Irak og Afghanistan...Uanset om bogen Mørkelygten, sætter tvivl om det juridiske grundlag, der blev præsenteret for Folketinget og offentligheden, var politisk bestillingsarbejde eller ej...Det er naturligvis min egen mening..
Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og daværende udenrigsminister Per Stig Møller (K) skal afhøres om grundlaget for Irak-krigen. Det har Irak- og Afghanistankommissionen netop offentliggjort.
Desuden er en række topembedsmænd blevet indkaldt, blandt andet tidligere direktør i Udenrigsministeriet, Friis Arne Petersen. Derudover skal Peter Taksøe-Jensen, der var souschef i Udenrigsministeriets Folkeretskontor, samt tidligere departementschef i Statsministeriet, Nils Bernstein, afgive forklaring. Afhøringerne begynder efter planen i november i år.
»Det vil i første omgang handle om Udenrigsministeriets vurdering af det juridiske grundlag for Irak-krigen,« siger Michael Kistrup, der er formand for kommissionen.
Netop det juridiske grundlag for Irak-krigen er stærkt omdiskuteret. Debatten genopstod sidste år, da en række anonyme embedsmænd i bogen Mørkelygten af journalist Jesper Tynell fortalte, at de mente, at det juridiske grundlag, der blev præsenteret for Folketinget og offentligheden, var politisk bestillingsarbejde. I bogen udtaler en embedsmand:
»Der blev sagt: ’Kom nu ikke og sig, at det ikke kan lade sig gøre.’ Så markant var ønsket. (…) Det fremgik ganske klart, at det var ønsket fra højeste sted i regeringen. Vi skulle ikke komme og sige, at det ikke kunne lade sig gøre. Og det er klart, at med det i baghovedet så var der ingen tvivl om, hvad facit skulle være.«
Daværende udenrigsminister Per Stig Møller afviste i forbindelse med bogens udgivelse embedsmændenes påstande.
Embedsmænd først
Formand Michael Kistrup oplyser, at planen foreløbigt er, at de indkaldte embedsmænd først skal afhøres. Dernæst skal den tidligere stats- og udenrigsminister afhøres.
Per Stig Møller er indkaldt til kommissionen i februar næste år, og han oplyser, at der i indkaldelsen ikke er en begrundelse eller nærmere forklaring på, hvorfor han er indkaldt.
»Men det havde undret mig, hvis jeg ikke havde fået indkaldelsen,« siger han og tilføjer: »Jeg vil svare i det omfang, jeg kan svare på spørgsmålene. Men det er jo muligt, at man stiller mig spørgsmål, jeg ikke kan svare på,« siger han.
Kommissionen har også offentliggjort, at det forud for hvert møde vil blive oplyst, om afhøringerne vil blive holdt for lukkede eller åbne døre.
Michael Kistrup oplyser, han ikke »forventer«, at dørene vil blive lukket i forbindelse med afhøringerne om det juridiske grundlag for Irak-krigen.
Men han siger samtidig, at fremtidige afhøringer, der involverer klassificeret materiale fra eksempelvis Forsvarets Efterretningstjeneste eller lignende myndigheder, vil blive holdt for lukkede døre.
Ifølge lov om undersøgelseskommissioner er møderne som udgangspunkt offentlige, men kommissionen kan vælge at lukke møderne for offentligheden, eksempelvis af hensyn til »statens forhold til fremmede magter eller hensyn til disse i øvrigt«. Det kan også ske af hensyn til andre »særlige grunde«.
Advokat Gunnar Homann, der var udspørger i både Blekingegade-kommissionen og Dan Lynge-kommissionen, husker ikke nogen afhøringer, hvor disse kommissioner lukkede møderne for offentligheden.
»Det mener jeg ikke, at vi gjorde på noget tidspunkt,« siger han.
Langt de fleste af PET-kommissionens afhøringer var lukkede for offentligheden, men netop denne kommission var ikke underlagt lov om undersøgelseskommissioner, som Irak- og Afghanistankommissionen er.
Kommissionen skal i sidste ende aflevere en beretning, som offentliggøres, men den siddende justitsminister kan – hvis ganske særlige grunde taler imod offentliggørelse – vælge ikke at gøre det.
http://www.information.dk/535152