Tidligere statsminster Anders Fogh Rasmussen har søgt om lønkompensation for 95.351 kroner til sit firma Rasmussen Global Consulting.
Det viser en aktindsigt som Ekstra Bladet har fået fra Erhvervstyrelsen.
Fogh stiftede Rasmussen Global, kort efter at han i 2014 stoppede som Natos generalsekretær.
Anders Fogh Rasmussen skriver i en mail til Ekstra Bladet, at virksomheden har oplevet en nedgang i indtægterne og valgt at benytte ordningen fremfor at fyre medarbejdere.
Han understreger samtidig, at hans virksomhed opfylder betingelserne for at modtage lønkompensation.