 |
Eksistensen af udenjordiske i menneskets historie |
Kilde:
www.halexandria.org/dward359.htm >
(Hele filen kan også downloades fra "Diverse downloads").
Nibiru er ikke sådan at slå ihjel. Den spøger stadig. På ovennævnte hjemmeside finder man særdeles interessante oplysninger. Denne artikel bør sammenholdes med to andre her i bladet, nemlig ”En hårrejsende historie” og ”Politisk styring af ET tilstedeværelsen”. Tilsammen giver de – synes jeg – et fuldt dækkende billede af hele UFO-sagen og de skjulte motiver, der ligger bag de politiske handlinger og krige, der føres i dag. Stig.
Hvad er Halexandria Foundation?
Det er en Fond, der har viet sig til at give andre mennesker viden og forståelse af sig selv og af universets love for at kunne træffe sådanne valg, der er til gavn for dem selv og den verden, de lever i. Det hedder bl.a. i deres programerklæring, at ”det drejer sig om værdier. Efterhånden som vi indretter os efter nye paradigmer (får en udvidet forståelse og syn på verden og hele tilværelsen), er en væsentlig ingrediens for vor overleven og vort velbefindende uddannelse. En mangel på viden eller forståelse vil uundgåeligt resultere i uønskværdige konsekvenser.”
”En skrækkelig dag for 1600 år siden gik mange århundreders visdom op i flammer. Det store bibliotek i Alexandria brændte ned.”
Halexandria Foundation omfatter fire større institutioner. Mange mennesker ofrer tid på sagen. Sponsorer giver økonomisk støtte. Andre – Champions – arbejder med offentliggørelse og udbredelseaf oplysning. Så er der Companions, der sørger for adgang til offentlige og private bog- og andre samlinger. Guardians (”beskyttere” samt medlemmer af Round Table) tilvejebringer råd og visdom.
Hovedartiklen
har til overskrift: Er de udenjordiske, der først kom til Jorden, her stadig? Den er skrevet af Dan Sewell Ward. Om Zecharia Sitchin skriver han:
Zecharia Sitchin har givet os en fascinerende dokumentation for eksistensen af udenjordiske i menneskets historie. Disse er beskrevet i gamle sumeriske tekster (fra cirka 1500 til 3500 BCE (Before Current Era – før den øjeblikkelige æra) som værende Annunakier – ”de, der kom fra Himlen til Jorden”. Ifølge Sitchin skabte Annunakierne mennesket for omkring 250.000 år siden og var derefter kraftigt involveret i menneskehedens historie i tiden forud for Kristus. Blot ét eksempel: Første Mosebog kan bedst tydes på sammenhængende måde ved at inkorporere den gamle sumeriske beskrivelse af Annunakierne.
Er de her stadig?
Dernæst behandler Ward spørgsmålet: Hvorfor kom de egentlig til Jorden? Andet spørgsmål: Er de stadig på planeten Jorden i dag?
Ward fortæller, at ifølge Sitchin kom de udenjordiske til vor planet for omkring 485.000 år siden. De antages at komme fra planeten Nibiru – en planet der skulle kredse om Solen i en kraftig elliptisk bane med en omløbstid på 3600 år. Planetensperihelion (det nærmeste, den kommer Solen) menes at være i asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter – i en afstand af 2,75 AU (astronomiske enheder – eller 2,75 gange afstanden fra Jorden til Solen = ca. 400 millioner km).
Annunakierne er en race, der lever yderst længe, muligvis 500.000 jordiske år eller 140 ”Nibiru år”. Begivenheder hos Annunakierne forløber meget langsomt i forhold til menneskets hektiske liv. Efter at de første annunakier kom til Jorden, var den første bemærkelsesværdige hændelse opdagelsen af guld 36.000 år senere. Dette førte til en mission til Jorden for at udvinde guld af havvand for groft regnet 445.000 år siden. Dette første tiltag blev ledet af en annunaki ved navn EA, der antog navnet EN.KI (jordens Herre).
Guldtørst
Efter at den første ekspedition havde vist sig ikke at kunne producere den forventede mængde guld, påbegyndte man en udvidet operation, denne gang under kommando af EN.LIL.
Den oprindelige udvinding af guld fandt sted i Mesopotamien ved den nordlige ende af den persiske havbugt. Den nye plan gik ud på at udvinde guld af jorden i Sydafrika, der i de sumeriske tekster kaldes AB.ZU – derefter sende det tilbage til Mesopotamien og så transportere guldet til Nibiru. Enki fik myndigheden over Afrika (herunder Ægypten), medens Enlil havde kontrollen over Mesopotamien og overopsynet med Jord missionen.
Behov for slavearbejdere
For rundt regnet 272.000 år siden gjorde de annunakier, der møjsommeligt arbejdede i guldminerne i Sydafrika, oprør. Løsningen kom, da Enki foreslog at skabe ”en primitiv arbejder” til at udføre arbejdet i stedet for annunakierne. Faktisk foreslog Enki: ”Lad os danne mennesket i vort billede, i vor lighed.”
Herefter skabte Enki og hans halvsøster, Ninki, mennesket, Homo sapiens sapiens, ved hjælp af genetisk manipulation udelukkende med det formål at skaffe minearbejdere til guldminerne. Mennesket blev skabt ved at krydse Homo erectus med en udenjordisk!
Ninki selv var rugemor for det første menneske og kaldte det ”Lulu”. Senere blev der benyttet ”fødselsgudinder” (kvindelige annunakier) til at producere flere arbejdere. Denne løsning var kun en begrænset succes, fordi Lulu’en var en hybrid og ude af stand til at avle (ligesom muldyret, en krydsning mellem en hest og et æsel, ikke kan reproducere sig selv). Og eftersom ”fødselsgudinderne” blev trætte at konstant at være gravide, blev Enki og Ninki tvunget til at ændre Lulu’s genetiske struktur, for at den kunne reproducere sig selv. De skabte derfor ”Adama”. Dette skridt blev imidlertid taget uden Enlil’s vidende.
Edens Have - et forsøgslandbrug