Margrethe Vestager. Foto: Trine Søndergaard / ft.dk fotos til pressebrug |

Af KNUD DAMGAARD - man, 24/04/2017 - 08:58
Hey Margrethe - ja dig, der - du ved nede i Europa! - Ja - rigtigt, Vestager!
Kunne man lige tænke at du ind imellem alle dine store cases, bare for hyggens skyld kiggede på noget, som nager os her i Danmark. Du er jo dansker, så jeg tænker du kunne lige gøre os den tjeneste at løse en lille sag for os.
Som du nok ved så har vi lige haft en lille sag med Über, som så valgte at trække sig fordi det blev for besværligt, nå ja og deres chauffører var nogle slamberter som ikke opgav indtægten til SKAT. Der er nu for dig, sagen uvedkommende, med mindre du samler til bunken og kan bruge det et andet sted.
Anyway - sagens kerne er:
Jeg mistænker Taxa/Taxi branchen for at have indgået en kartelaftale om ens priser! En hurtig gennemgang af deres websider viser, at man i København hos begge toneangivende transportører, har et start gebyr på 24.- samt et beløb for 15,25 pr. kilometer. Helt ned i detaljen kan vi også se at prisen for aften kørsel er 19,15 pr. kilometer hos begge udbydere.