Mads Palsvig har næsten 30 års erfaring fra ansættelser i nogle af verdens største finansielle
virksomheder i bl.a. London og Hong Kong – fx Credit Suisse First Boston og Morgan Stanley. Gennem sit job som Investment Banker har han fået indsigt i, hvordan pengesystemet fungerer i praksis, og hvilke overvejelser der ligger til grund for nogle af de helt store beslutninger i den finansielle sektor. En indsigt, der bekymrer Mads Palsvig, men som også inspirerer ham til at se mulige forbedringer. Han taler om mærkværdige finansielle og globale beslutninger, myten "Booms og Busts" og analyser af, hvorfor der mere end nogensinde før er brug for fundamentale reformer af pengesystemet for at sikre et transparent demokrati og en stabil økonomi i fremtiden. Han har holdt foredrag, deltaget på mange seminar og online webcast i sær i de amerikanske alternative medier. Senest har Mads Palsvig været til stævne på Folkemødet på Bornholm via DK dox TV
NEWS: E V E N TS :
Skab opbakning ved at tilmelde dig på facebook:
Kom og hør Jorden Frihed Kundskab forklare hvorfor og hvordan vi bør ændre samfundet.
- i Aarhus d. 7. september klokken 19:00 - 22:00... www.facebook.com/events/675684889267445
- i Nørresundby d. 8. september klokken 19:00 - 22:00... https://www.facebook.com/events/168070750288569
- i Haderslev d. 28. september klokken 19:00 - 22:00... https://www.facebook.com/events/1811378129094030
1. En bæredygtig økonomi
Direkte Link til Monetary Reform - Iceland PDF--> https://www.forsaetisraduneyti.is/media/Skyrslur/monetary-reform.pdf
http://jfk21.dk/
sikres FØRST og FREMMEST af:
En Folkeejet Nationalbank, der udsteder gældsfrie og rentefrie penge direkte ind på den enkelte borgers konto i den Folkeejede Nationalbank, i form af Borger Dividende. Alle borgere får en enkelt aktie i den “Folkebanken”. Til de, der ønsker at vide i praksis, hvordan det søges gjort, henvises til ”Monetary Reform on Iceland” (se link herunder). Vi vil arbejde på, at alle lande i EU nationaliserer deres privatejede og privatkontrollerede centralbanker.
Den voldsomme stigning i mængden af forrentet bank–produceret valuta har forårsaget den store inflation i ejendomspriserne, og danner også grundlaget for dannelsen af enorme financielle bobler, som forårsager stor samfundsmæssig skade, når de uvægerligt kollapser med store profitter til følge for insiders, de reelle ejere af Centralbankerne, som tjener på både de selvfrembragte økonomiske bobler og krak. “Seddelpressen” bør således ikke varetages af privatejede virksomheder, som har profit som motiv.
Dette, kombineret med en større skatteomlægning og effektivisering af den offentlige sektor, sikrer hele befolkningen mulighed for og retten til et liv i tryghed, et sted at bo og god nok økonomi til sikring af en værdig eksistens. Det er en menneskeret at have et sted at bo. Et rigt land, som Danmark, skal garantere det. Navnlig set i lyset af de enorme gevinster, der har været på ejendomsmarkedet, i form af stigninger i ejendomspriserne.
En væsentlig del af menneskets frihed er et mere overskueligt regelsæt og således søges administrationen nedbragt så vidt muligt. Besparelsen heraf skal især komme de lavestlønnede til gode.
Retten til at kunne opbygge sin karriere eller virksomhed, uden unødvendigt bureaukrati og beskatning, skal cementeres. Ved at fjerne selskabsskatten, fuldstændigt, og erstatte den med en omsætningsskat på digitale pengetransaktioner, sikrer vi, at alle virksomheder, store som små, bidrager ligeligt til samfundets opretholdelse.
Det er primært virksomhederne, der skal betale grønne afgifter, da det er dem, der forurener mest. Og virksomheder, der forurener, skal fremover løbende hensætte passende beløb til rensning af miljøet.
Landbruget skal inden for 5 år omlægges til at producere varer, der er 100% statskontrollerede økologisk, uden GMO og pesticider. Der er langt større dækningsbidrag ved denne produktion, og således benyttes et mindre areal af Danmark til en ganske vist mindre produktion, men dog til den samme indtægt. Helt op imod 30% af Danmarks areal vil således kunne frigøres til anden produktion, herunder rekreative formål og turisme. Vi har stor ekspertise på produktion af fødevarer i Danmark. Nu er det på tide at tage næste skridt, i retning af en mere mangfoldig fødevareproduktion. Dette vil skabe nye økosystemer, i stedet for at vi ødelægger de nuværende med monokultur.
Vi ønsker at flytte beskatning fra indkomst, til i stedet at beskatte forbrug, omsætning og ressourcer. Dette vil vi, for at øge fokus på de dele af samfundet, der skaber den reelle værditilvækst, til gavn for alle borgeres velfærd. Ligeledes bliver enhver form for skattetænkning betydeligt vanskeligere, når beskatningen foregår simultant mens forbruget eller transaktionen foretages. Så kan borgere og virksomheder i stedet koncentrere sig om effektiviteten af produktionen. Og ved at beskatte ressourcer, sikres det, at der ikke bliver brugt mere, end højst nødvendigt.
sikres FØRST og FREMMEST af:
En Folkeejet Nationalbank, der udsteder gældsfrie og rentefrie penge direkte ind på den enkelte borgers konto i den Folkeejede Nationalbank, i form af Borger Dividende. Alle borgere får en enkelt aktie i den “Folkebanken”. Til de, der ønsker at vide i praksis, hvordan det søges gjort, henvises til ”Monetary Reform on Iceland” (se link herunder). Vi vil arbejde på, at alle lande i EU nationaliserer deres privatejede og privatkontrollerede centralbanker.
Den voldsomme stigning i mængden af forrentet bank–produceret valuta har forårsaget den store inflation i ejendomspriserne, og danner også grundlaget for dannelsen af enorme financielle bobler, som forårsager stor samfundsmæssig skade, når de uvægerligt kollapser med store profitter til følge for insiders, de reelle ejere af Centralbankerne, som tjener på både de selvfrembragte økonomiske bobler og krak. “Seddelpressen” bør således ikke varetages af privatejede virksomheder, som har profit som motiv.
Dette, kombineret med en større skatteomlægning og effektivisering af den offentlige sektor, sikrer hele befolkningen mulighed for og retten til et liv i tryghed, et sted at bo og god nok økonomi til sikring af en værdig eksistens. Det er en menneskeret at have et sted at bo. Et rigt land, som Danmark, skal garantere det. Navnlig set i lyset af de enorme gevinster, der har været på ejendomsmarkedet, i form af stigninger i ejendomspriserne.
En væsentlig del af menneskets frihed er et mere overskueligt regelsæt og således søges administrationen nedbragt så vidt muligt. Besparelsen heraf skal især komme de lavestlønnede til gode.
Retten til at kunne opbygge sin karriere eller virksomhed, uden unødvendigt bureaukrati og beskatning, skal cementeres. Ved at fjerne selskabsskatten, fuldstændigt, og erstatte den med en omsætningsskat på digitale pengetransaktioner, sikrer vi, at alle virksomheder, store som små, bidrager ligeligt til samfundets opretholdelse.
Det er primært virksomhederne, der skal betale grønne afgifter, da det er dem, der forurener mest. Og virksomheder, der forurener, skal fremover løbende hensætte passende beløb til rensning af miljøet.
Landbruget skal inden for 5 år omlægges til at producere varer, der er 100% statskontrollerede økologisk, uden GMO og pesticider. Der er langt større dækningsbidrag ved denne produktion, og således benyttes et mindre areal af Danmark til en ganske vist mindre produktion, men dog til den samme indtægt. Helt op imod 30% af Danmarks areal vil således kunne frigøres til anden produktion, herunder rekreative formål og turisme. Vi har stor ekspertise på produktion af fødevarer i Danmark. Nu er det på tide at tage næste skridt, i retning af en mere mangfoldig fødevareproduktion. Dette vil skabe nye økosystemer, i stedet for at vi ødelægger de nuværende med monokultur.
Vi ønsker at flytte beskatning fra indkomst, til i stedet at beskatte forbrug, omsætning og ressourcer. Dette vil vi, for at øge fokus på de dele af samfundet, der skaber den reelle værditilvækst, til gavn for alle borgeres velfærd. Ligeledes bliver enhver form for skattetænkning betydeligt vanskeligere, når beskatningen foregår simultant mens forbruget eller transaktionen foretages. Så kan borgere og virksomheder i stedet koncentrere sig om effektiviteten af produktionen. Og ved at beskatte ressourcer, sikres det, at der ikke bliver brugt mere, end højst nødvendigt.