Vi har bygget et system op, der støtter Rettighedsrytteren langt mere end børnene.
Af
Den er altså ikke altid for børn, det dér statsforvaltning. Det viser en ny rapport fra Børnerådet, der fokuserer på børnenes møde med Statsforvaltningen i forbindelse med de børnesamtaler, der gennemføres ved skilsmisse. Børnerådet har blandt andet interviewet børn, der har været i kontakt med Statsforvaltningen. Børnene har givet tilbagemeldinger om, at de synes, det er rart at blive hørt i forbindelse med skilmisse. De kan også synes, at det er rart at tale med en udenforstående. Alligevel er børnesamtalerne alligevel en usikker affære for dem: hvad med fortroligheden? Hvad bliver sagt til far eller mor? Hvad skal der ske bagefter? Skal jeg til samtale igen? Hvad er det så, der bliver afgjort?
Herudover kommentere nogle børn den fysiske ramme, hvor man har børn siddende og vente sammen med alle mulige voksne, der skal et eller andet – ofte meget følsomt – i Statsforvaltningen. Ventesalen i statsforvaltningen er langt fra en god ramme for et barn, der skal ind og tale om noget meget svært.
For børnesamtaler er svære. Derfor skal de også have meget opmærksomhed. Børnerådets forslag om et egentligt forløb – et forberedende møde, den egentlige samtale, og endelig en opfølgende samtale – er en rigtig god idé. Det er vigtigt at blive i børnehøjde, når det desværre er nødvendigt at inddrage børnene i de voksnes konflikt i Statsforvaltningsregi.
Rapporter som Børnerådets bør være pligtlæsning for en lang række aktører på det her område, ikke mindst på politisk plan; kommunalt, regionalt og landspolitisk. For den er, sammen med en lang række andre rapporter og undersøgelser fra både Børnerådet og andre, inde og røre ved noget meget væsentligt og langt mere fundamentalt:
At vi overhovedet har behov for børnesamtaler, og inddragelse af børnene på et statsligt plan i en privat skilsmisse, er jo et eller andet sted en falliterklæring. Mest for forældrene, der ikke kan enes, men også for samfundet.
Derfor foreslår jeg noget mere drastisk: Riv Statsforvaltningen ned. I hvert fald den del, der arbejder med skilsmisserne.
