 |
Chalotte Buhl Mayland havde
ingen kontakt med sin far i 12 år.
Se i videoen, hvad der førte til bruddet,
og hvordan de fandt hianden igen. |
VIDEO Far og datter blev genforenet efter 12 års brud
December 25, 2014
Jeg tager udgangspunkt i DanmarksRadio, henviser til de mange artikler om emnet - (billedetekst links ), men mest DR P1 Morgen hvor Camilla Carlsen Bechsgaard, samt Sognepræst i Havdrup Helle Viuf, giver Deres bud på hvorfor vi bryder med vores familie.... ( kender det på nært hold mht. min egen datter (Isabella), som pludseligt afbrød forbindelsen til mig - i hendes trettenårs alder, samt andre familiemedlemmer som har brudt med søskende i min familie. I dette blog indlæg vil jeg ikke inddrage en anden form for dybere spirituel tilgang, eller personlig sjælesorg, blot fakta fra DR's arkiv.. )
DR P1 Morgen ( Del 1 ) - Det er som regel voksne børn som vælger at bryde med den ende eller begge af Deres forældre eller søskende imellem, som stopper kontakten til hinanden. Det hænder, men ikke så tit, at forældre til Deres egne børn, vælger at bryde kontakten. Camilla Carlsen Bechsgaard (som er psykolog, foredragsholder og forfatter som beskæftiger sig en del med konflikter og brud i familier og har en
bog nr 2 på vej om emnet
) -
svarer på spørgsmålet, hvorfor hver tredje af os, der har haft en konflikt som har medført til et brud med nogen i familien...hvorfor er det så mange som vælger de drastiske skridt?
Camilla beretter, på det pågældende tidspunkt, føler de, det har været den eneste udvej... de har forsøgt i rigtige mange år, ved at løse det, ved at snakke sammen, skriver breve og på alle muligheder måder, forsøgt at være sammen på, i familien, men det har ikke fungeret.
 |
| Camilla Carlsen Bechsgaard |
Samtidigt tænker Camilla også på, at samfundsmæssigt, at kunne håndtere disse situationer på, er blevet væsentlige mindre, fordi de fleste mennesker generelt er meget presset...
der er ikke kræfter og energi til, at blive ved mere, med disse tunge og konfliktpræget forhold....
DR - Camilla bliver spurgt ind til, hvad der er gået galt, med disse typer af konflikter?
Camillia nævner, der som regel er én form for begivenhed, som kan ligge mange år tilbage i familien, det kunne typisk være skilsmisse, dødsfald eller psykisk sygdom ..... på en anden måde, sket et brud i den nære familiekontakt eller familiemedlemmerne, der ikke har haft overskud til hinanden.. det kan også bare være en generel dårlig evne, til at kommunikere ordentligt, og til, at forstå hinanden på det følelsesmæssige plan...
"Det er jo ikke alle mennesker som er vant til, at tale om følelser og sige: når du siger sådanne og sådanne, så gør det noget her ved mig! - men bare ved, at reagere med en bitter bemærkning eller trække sig væk, så eskalere det jo rigtigt hurtigt til det dårlige"....
Langt de fleste mennesker, lever med disse indre konkliter, og førsøger at undgå at skabe de situationer, hvor konflikterne sker, men det er for nogen, hvor det bliver så
sårende og livsinvaliderende, bare det, at være sammen med de mennesker, der sårer en gang på gang, er man nødt til at konkludere;
"det kan jeg ikke håndtere mere! - Nu er jeg nødt til, at sige fra" - Camilla tænker ikke, det er en beslutning, man blot vågner op til en morgen og siger til sig selv
" nå, nu tror jeg vil skrive til min mor og bryde med hende" , der er snarere, tænkt over i rigtigt lang tid, før man vælger at tage selve skridtet.....
DR - Nogen gange kan det vel også være det rigtigste at gøre? Hvis et familiemedlem drikker for meget, ikke til at stole på, eller på andre måder overskrider ens grænser - så kan det vel være en god ide?
Camilla - Det tænker jeg også på, at nogen gange er man simpelhen nødt til det, grundet selv-beskyttelsen, at trække sig tilbage... men det skaber et rum, hvor der er en masse spørgsmål, som er
ubesvaret, og en
masse ting som ikke bliver gjort færdigt. Når det er sagt, er jeg også godt klar over igennem mit arbejde og faglige kontakter, der er nogen mennesker som er på hendes side( moderens eksempel) : følelses- og udviklingsmæssigt, hvor man bare HAR en forældre eller søskende,
"hvor der bare ikke er hul igennem" så er det måske også det nødvendigste skridt at tage, fordi de ikke tror de kommer længere med denne relation ...
Camilla oplever bare, når hun taler med sine klienter, en rigtigt stor smerte, når de befinder sig i denne situation,
at familiekonflikter ikke rigtigt bliver løst, når der kommer et brud...
DR - Så hvad råder du dem til ?
 |
|
kontakten med sin mor, der var alkoholiker.
|
Det Camilla råder til, at hvis, man er nået dertil
hvor bruddet er en realitet, det er, at kigge indad, og finde ud af, hvad det er, hel konkret, der tricker mig, selvfølgelig også, at spørge den anden part,
(men det man sikkert forsøgt på, rigtigt mange gange) .. det er kan være godt, er at finde ud af, hvad fungere rigtigt godt, når vi er sammen, nu hvor vi har denne relation,
lave nogen hyggelige ting, et par timer en gang imellem, i stedet for at sige, nu SKAL vi have disse kæmpe store arrangementer, hvor hele familien skal være sammen.
Der er tit i familien, en myte om at,
"nu skal vi have det godt sammen og vi skal holde rigtig meget af hinanden" - måske skulle man bare sige.... Nu er vi bare en familie, hvor vi skal mødes 2 timer til en kop kaffe, Én gang i måneden og så er det, det!
DR P1 Morgen ( Del 2 ) - Lige nu skal vi tale om jul og familier, mange af os er sammen med de nære familiemedlemmer, men mange er også uden... 33 procent er ifølge en epinionsmåling som DR nyheder har foretaget, haft /har en konflikt med et nært familiemedlem, som har ført til et brud. For hver tiende, et permanent brud.... Sognepræst i Havdrup Helle Viuf har set mange eksempler på, voksne børn som har afbrudt kontakten med Deres forældre, som netop har afsluttet et masterstudie i "sjælesorg" - som handler om den sorg som opstår når der er krise i forholdet mellem voksne børn og Deres forældre.
DR - hvordan vil du beskrive sorgen, når voksne børn afbryder forbindelsen til dem?
Helle - det er en sorg, som er en dyb, dyb sorg.. fordi det er børn og forældre, det er noget helt særligt på spil, den er ikke valideret på samme måde som en sorg ved dødsfald og skilsmisse og måske arbejdsløshed, som vi ellers kender af dybe og store sorger..
vi taler simplehen ikke om sorgen, en stille sorg vi gemmer hen til os selv, måske de aller nærmeste vi lige kender til, fordi vi hele tiden håber på, det går over, så vi taler ikke om den...
vi tier stille lidt i endnu, så går det nok i orden.. der er en fare for det bliver en
kompliceret sorg..
DR - når du taler med nogen som er blevet skæret væk af nogen af Deres familiemedlemmer, hvad råder du dem til?
Jeg råder dem til først og fremmest, at bevare håbet, samtidigt have gang i det liv som nu de har, og forsøge at bevare den del af livet, ikke være så fokuseret på sorgen, men også giv plads til sorgen, finde et sted, hvor man kan tale om sorgen.... med venner og bekendte og ellers ud i det åbne,
da det er sådanne en stille, hengemt sorg, en undergrundssorg hos disse forældre især...
DR - Hvorfor skal vi bevare håbet?
Helle tror ikke på, vi bare skal lukke ned, når det ikke er et dødsfald,
"det er er hele forskellen på denne sorg, der mangler et dødsfald", det er her vi begynder at snakke og åbne op for sorgen...
Håbet skal altid bevares, barnet er stadigvæk er i live, man har det antal børn man nu engang har født og de er alle i live, derfor skal man blive ved med at
bevare håbet om gensyn, håb om anden modenhed, løber lidt vand i stranden, så den kan ændre sig... og ikke en permanenet tilstand..
DR - Hvad foreslår du dem konkret at gøre?
Helle forslår, hvad de ellers altid ville gøre, skrive et julekort, skrive fødselsdagkort,
"der er ofte en tredje generation ind over denne amputation", at man også til de børnebørn, opretter en konto, indsætter det beløb man ville give julegaver eller fødselsdagsgaver for..
Har selv fremstillet en Digital Fotobog fra min datter "Isabella" billedalbum fra helt lille indtil sidst jeg så hende, med ferier og begivenheder med tekst... det har givet mig sjælefred, så jeg har et minde - altid. Jeg ved, med mine ekstra børnebidrag hver måned, hun kan få det der tilkommer hende..
DR - Er vi for hurtige til, at bryde kontakten med den nære familiemedlemmer hvis der er en konklikt?
Helle - Vi er blevet noget mere intolerante overfor hinanden, gennemanalysere hinanden på kryds og på tværs, det er der virkligheden ingen af os der kan tåle, "
fordi vi får ikke lov til at være det vi er, men vi er det, vi gør os til"... vi er bare mennesker simpelhen...
DR - Har vi ikke ret til at bryde med dem som gør os ondt, eller overskrider vores grænser?
Helle - Vi har naturligvis ret, men har også nogen pligter og rettigheder som simpelhen går hånd i hånd... vi har ret, hvis der er virkelig, virkelig der er misbrug og særdeles alvorligt..
"men ikke bare fordi der ikke bare er nogen dybereliggende grund til det" - nu passer det ikke lige ind i projektet lige nu. Vi skal skabe os selv (vores tids forbandelse),
"vi erkender ikke selv vi er skabt", vi er vores egen lykkesmed, hurtige løsning, vi afskærer for dem som nu kommer til at stå os i vejen, fordi forældre er besværgelige, forskellige holdninger til livet, (flere generationer) ..
Det tager tid til at tale os til rette, og tid har vi ikke ret meget af.. det er de hurtige løsninger vi HELE tiden søger...
Bliver mere intolerante, fordi vi "bare" kan gå.. og den måde kan vi heller ikke have et samfund på
...
"det er rettigheder og pligter for os alle i et ordenlig samfund"..
10 GODE RÅD Sådan tackler du en konflikt i familien
1. Bliv ved med at tale sammen – undgå så vidt muligt at dialogen stopper. Hvis først kontakten er blevet brudt, er det svært at optage den igen, fordi følelserne er for stærke.
2. Lad være med at gøre konflikten til et spørgsmål om skyld. Der er sjældent en god og en ond i en konflikt - begge parter bærer en del af ansvaret.
3. Undgå at angribe andre med bebrejdelser eller gengældelse.
4. Vær rummelig. Antag, at alle gør det bedste, de kan, selvom om det ikke ser ud til at være godt nok. Og gør dig ikke til dommer over, hvad der er godt nok. Det er meget individuelt, hvad folk formår at gøre.
5. Hvis dialogen brydes, så overvind blufærdigheden og indse, at der er tale om en alvorlig konflikt og italesæt det. Hvis det bedste trods alt er at stoppe kontakten, er det vigtigt, at parterne har talt ud inden det endelige brud.
6. Forstå, at en konflikt i langt højere grad handler om sårede følelser, end den handler om det materielle. Det materielle skal forstås som ydre omstændigheder. Det kan for eksempel være en manglende invitation til en fest, en arv, eller at et bedsteforældrepar for lov til at passe børnebørnene i højere grad end det andet sæt bedsteforældre.
7. Vær ærlig overfor dine egne følelser og parat til at lytte til andres følelser uden at komme med modangreb.
8. Forstå fællesskabets vigtighed og vær bevidst om din egen rolle heri. Det har en pris at bryde kontakten.
9. Lad ikke stædighed bestemme, at andre må have større anledning til at tage et initiativ til at genoptage dialogen. Parterne bærer et lige stort ansvar for at genoptage kontakten. Hvis man frygter at tage det første skridt og er bange for at blive afvist, skal man forsøge at bekæmpe de følelser. Det er bedre at tabe forsøget end ikke at forsøge.
10. Søg hjælp fra en uvildig konfliktmægler og undgå at følelserne tager magten og står i vejen for forståelse og forsoning. Konfliktmægleren kan både være professionel eller anden udenforstående.
