February 06, 2016

Hillary Clinton og vennerne fra Wall Street - 6. Feb 2016

Hillary Clinton har gang på gang vist, at hun ikke besidder et særligt overbevisende svar på beskyldningerne om hendes alt-for-tætte bånd til Wall Street.



Demokraternes primærvalg er gået hen og blevet langt tættere, end hvad de fleste eksperter havde forventet i fjor. Årsagen er naturligvis, at før Bernie Sanders kom på banen, da lignede Hillary Clinton den oplagte vinder – en slags organisk efterfølger af Barack Obama, vis politiske mægle Hillary Clinton desuden har været med til at skabe.

Bernie Sanders var på forhånd dømt ude. Meget få havde forestille sig, at den 74-årige venstreorienterede senator fra Vermont kunne gøre en forskel mod Hillary Clintons velsmurte kampagnemaskine.

Men Bernie Sanders har vist sig at være en langt større konkurrent end først antaget. Måske mest af den grund, at Bernie Sanders ikke kommer med nye og unikke ideer, men rent faktisk tager over hvor et tidligere landsomspændende revolutionsforsøg slap, nemlig, Occupy-bevægelsen.

Bernie Sanders driver sin kampagne under lovningen om at revolutionere det politiske etablissement. Ud over kravene om højere mindsteløn og statsbetalt sundhedsforsikring og uddannelse for alle, så er et af de centrale punkter i Sanders-kampagnen at stoppe pengenes indflydelse i amerikansk politik.

Der skal med andre ord renses ud. Og det er især pengene fra Wall Street som efterhånden påvirker den amerikanske kongres mere end de demokratiske stemmer. Måske et åbenlyst faktum for flertallet af det amerikanske folk.

Og her kommer Hillary Clinton ind i billedet. For hun ønsker akkurat som Bernie Sanders, at underlægge Wall Street en omfattende regulering.

Men det finder Bernie Sanders ikke særlig troværdigt, fordi Hillary Clinton synes at tage imod signifikant kampagnestøtte fra denne front. Man skærer jo ikke den gren af, som man selv sidder på – lyder retorikken fra Bernie Sanders’ kampagnestab.

Et af problemerne er at Hillary Clinton i perioden efter sin tid som udenrigsminister afholdte en række foredrag for bl.a. finansfirmaet Goldman Sachs, hvilket udmøntede sig i en aflønning á $675.000 eller hvad der svarer til ca. DKK 4.5 millioner.

Ud over Goldman Sachs-jobbet har Hillary Clinton desuden optrådt med lignende foredrag for 11 andre banker, og indkasseret ialt ca. kr. 19 millioner.

For helt almindelige mennesker virker sådanne honorarer til at være mere end simple betalinger for et par timers arbejde. Med andre ord; folk spekulerer i hvorvidt Hillary Clinton nu også forventes at gøre visse ”vennetjenester”, hvis hun en dag bliver valgt som USA’s næste præsident. Altså, at en af disse vennetjenester måske – som minimum – kunne være, at hun ikke regulerer sine venners forretning, som hendes kampagne ellers lover vælgerne.

I et interview tidligere på ugen svarede Hillary Clinton tvetydigt på spørgsmålene om hvorfor beløbet fra Goldman Sachs havde denne størrelse, og hvorfor hun dog tog imod sådan et beløb (indforstået fra TV-værten, at enhver da måtte kunne se at dette kunne påvirke hendes troværdighed):

https://www.youtube.com/watch?v=ghPSW_5Ke6g&feature=youtu.be

Hillary Clintons kommentarer var, at beløbet havde den nævnte størrelse, fordi det ”var hvad de tilbød”, og at hun på det tidspunkt ikke var klar over hvorvidt hun ville stille op til præsidentvalget.

Den sidste del af svaret vil af mange blive opfattet som åbenlyst utroværdigt. Man beslutter ikke henkastet, om man stiller op til et amerikansk præsidentvalg. Som regel, og især for Hillary Clintons kampagneapparat, går sådan en beslutning flere år forud for den officielle annoncering. Til sammenligning besluttede Bernie Sanders sig for at stille op tilbage i 2014.

Om hvorvidt beløbets størrelse symboliserer, at Hillary er knyttet til Wall Street i form af, at hun skylder et par “vennetjenester”, skal jeg ikke gøre mig klog på. Men det er uden tvivl i dette skeptiske lys hun nu står – og måske endnu klarere end før.

Oven på beskyldningen er der på de sociale medier begyndt at cirkulere forskellige indicier, som alle sætter spørgsmålstegn til Hillary Clintons troværdighed. Blandt andet et beskæmmende interview med Harvard professoren Elizabeth Warren, som fortæller om Hillary Clintons deroute vedrørende en lovgivning, der efter sigende ville have reguleret Wall Street betydeligt. Som første-kvinde til Bill Clinton var hun brændende fortaler for reguleringen, men da hun senere blev senator – og påvirket af pengenes indflydelse – var hun pludselig imod:

https://www.youtube.com/watch?v=hbWzE4JhQJY

Den næste udvikling i sagen kom da Hillary Clinton, så sent som under torsdagens (d. 4. februar) landsdækkende TV-debat, blev spurgt om hun ville frigive manuskriptet for de taler hun havde afgivet hos Goldman Sachs. Her svarede hun ”at det ville hun kigge på,” men at hun ikke havde det fulde overblik om hvorvidt det var muligt.

Det er min fornemmelse, at vi kommer til at se meget mere til disse to seneste udtalelser fra den forgangne uges debatter. Hillary Clinton har kontinuerligt demonstreret, at hun ikke besidder et fyldestgørende svar på hendes bånd til Wall Street. 

Man ødelægger da ikke sine venners forretning, vel? Ikke normalt i hvert fald. Men måske det er anderledes i amerikansk politik.   Personligt kan jeg godt have min kraftige tvivl. The following two tabs change content below.

Rasmus Rosenberg LarsenRasmus Rosenberg Larsen


Rasmus Rosenberg Larsen er ph.d.-studerende i filosofi på State University of New York. Hans primære forskning omhandler moralfilosofi og psykologi.