Showing posts with label Kirsten Birgits Troldehær - 20 April 2016. Show all posts
Showing posts with label Kirsten Birgits Troldehær - 20 April 2016. Show all posts

Apr 20, 2016

Spørgsmål til skatteministeren - Kirsten Birgits Troldehær med Oberst Vikings angrebsplan slår til igen (Kresten Poulsgaard sagde det i en af de første udgaver af Huxi og det gode gamle Folketing: ”Fyr hele bundet, og start forfra”, ikke at jeg er 100 % enig med den gamle fodermester, men der er noget sandhed i det, han siger. Men måske, vi kan gøre det en anden gang...)

Kære Troldehær


Skatteminister Karsten Lauritzen beder danskerne om spørgsmål, som han kan

svare på i forbindelse med SKATs “udfordringer”, som han kalder det. Måske burde han heller svare på, hvordan det kan være SKAT køres som en konsekvensløs stat i staten. Arrangementet hvor ministeren beder befolkningen rette sine spørgsmål kan findes på følgende link: https://www.facebook.com/events/259681351041626/. God fornøjelse, og hvis I mangler inspiration, så læs Oberst Vikings angrebsplan nedenfor.

/General Birgit.

Ærede general

Jeg er i en tilstand af opløftethed. Ikke i sig selv på grund af en ny krig, da vi jo helst så, at Skat var voksen nok til opgaven at holde styr på hele Danmarks velfærdsøkonomi, men også grundet min ubændige lyst til at kæmpe mod magthaverne. På en eller anden måde har jeg nok allermest lyst til, at vi to kan pulverisere det totalt forkvaklede demokrati, der hersker i Danmark lige nu. Vi har vitterlig brug for at nulstille lortet og starte forfra. Kresten Poulsgaard sagde det i en af de første udgaver af Huxi og det gode gamle Folketing: ”Fyr hele bundet, og start forfra”, ikke at jeg er 100 % enig med den gamle fodermester, men der er noget sandhed i det, han siger. Men måske, vi kan gøre det en anden gang.
Nu og her er det jo så Skat, der står for skud. Et system, som næsten alle danskere på en eller anden måde er afhængig af i kraft af fx den sociale beskyttelse (herunder alderdommen og de arbejdsløse), sundhedssystemet, skolerne, kulturen, miljøet, forsvaret og flere andre ting. Et sådant system skal jo gerne behandles med omhu og respekt, idet alle danskere jo hvert år på bedste socialistiske vis betaler til mange penge til Skat, der kommer fællesskabet til gode og hjælper de svageste i samfundet. De fleste betaler sågar med stor fornøjelse. Men der hvor kæden nok også hopper af for de fleste er, når systemet netop ikke behandles med omhu og respekt, når det ligefrem oser af inkompetence og mangel på respekt for hvad man godt kunne beskrive som andre folks penge. 
Listen af eklatante fejl er lang: