Jan 1, 2016

Det har været et skidt år for retssikkerhed og frihedsrettigheder, fremgår det af en gennemgang af årets retspolitiske sager, som den juridiske tænketank Justitia har foretaget - 1. Januar 2016

Blev 2015 året, hvor borgernes grundlæggende retssikkerhedsgarantier blev styrket eller svækket?


Blogger: Har tilladt mig at forenkle konklusionen som punktform der er hentet fra information, altinget, samt statusoversigten fra Justitia på forbedringer/forringelser på retssikkerheden og frihedsrettigheder for borgere i Danmark.  

Danmarks juridiske tænketank – Justitia – har foretaget en gennemgang af både den politiske og retlige udvikling i det forgangne år, der på forskelligvis har fået og kan få konsekvenser for grundlæggende retssikkerhedsgarantier i Danmark. Statusoversigten er ikke udtømmende, men behandler udvalgte retsområder særligt med fokus på de grundlæggende frihedsrettigheder, som Justitia har haft fokus på i løbet af året. Oversigten tegner således et billede af udviklingen i det forgangne år på følgende områder: ytring-, informations- og forsamlingsfrihed, privatlivs- og persondatabeskyttelse, forbuddet mod nedværdigende og umenneskelig behandling samt bevægelsesfrihed

Ifølge tænketankens direktør Jacob Mchangama bunder en del af de nye tiltag i den alvorlige terrortrussel og flygtningekrisen.

Retssikkerhedsmæssige positive forbedringer i 2015:
  • Skatteminister Karsten Lauritzen afskaffet SKATs adgang til privat grund og teledata uden retskendelse
  • Justitsminister Søren Pind har nedsat en undersøgelseskommission, som skal gennemgå politiets ageren i Tibet-sagen
  • Udenrigsministerens positive tilkendegivelse om at ville inkorporere FN’s Torturkonvention i dansk ret
  • Iflg. direktør Jacob Mchangama, Justitia, er brugen af tvang og tvangsfikseringer i psykiatrien er nedbragt”
  • Øget kontrol med efterretningstjenesterne: Efterspillet om terrorangrebene den 14/2 viser, at der ikke længere er den samme automatiske tillid til PET blandt politikere som tidligere 
  • Et enstemmigt folketing har vedtaget et lovforslag, der dikterer, at de ulovligt indsamlede data om borgeres helbred ikke skal deles med Rigsarkivet. De bliver slettet, så snart loven træder i kraft.
Retssikkerhedsmæssige forringelser i 2015:

  • Domme, der straffer folk for racistiske ytringer og skærper hvad, der kan tolkes som billigelse af terror.
  • En aftale om indrejseforbud for hadprædikanter
  • Politiets omfattende løgne om krænkelse af demonstrationsfriheden i Tibet-sagen
  • Udvidelse af Udbetaling Danmarks beføjelser til kontrol af sociale bedragere
  • SKAT’s ulovlige videregivelse af oplysninger til PET om rejsende uden retskendelse
  • Inddragelse af pas for Syrienskrigere og mulighed for frihedsberøvelse af udlændinge uden domstolsprøvelse.
  • Nedlæggelse af Irak-Kommissionen og af udvalget, der skulle evaluere terrorlovgivningen samt en offentlighedslov som i vidt omfang viser sig at lukke ned for den demokratiske kontrol. 
  • Logning: Med EU-domstolens afgørelse fra april 2014 har kritikere af masseovervågning et stærkt værktøj i forhold til at få begrænset logningsreglerne og undgå udvidelser deraf
  • Offentlighedsloven: En række konkrete sager viser, at offentlighedsloven har begrænset mediernes adgang til at afdække væsentlige sager af stor offentlig interesse
  • Blasfemiparagraffen: Norge har netop vist vejen og afskaffet blasfemiparagraffen. En blå regering må forventes at gøre det samme, men med en seriøs kampagne burde det også være muligt at skaffe et bredt flertal for afskaffelse uden om en SR-regering
  • Ministerier bruger flittigt kontroversiel mørklægningsbestemmelse. Selv om paragraf 24 i offentlighedsloven om ministerbetjening skulle anvendes ’restriktivt’, har ministerierne i lovens første halvandet år brugt den omstridte paragraf til at hemmeligholde oplysninger og dokumenter i 360 tilfælde 
Andre indskrænkninger for borgeres retssikkerhed og frihedsrettigheder under grundlovens friheds- eller menneskerettighedskapitel.
  • Når der indføres id-kontrol på toget til Malmö efter nytår, vil DSB gemme billeder af legitimationen fra de rejsende på en server. Serveren kommer dermed til at ligge inde med en stor database af billedlegitimation, som DSB skal bruge for at bevise over for de svenske myndigheder, at der er udført id-kontrol
  • På den sidste arbejdsdag før jul 2015 vedtog et stort flertal i Folketinget en lovændring, som giver PET adgang til at kræve passageroplysninger fra luftfartsselskaberne uden dommerkendelse. Pind mørklægger ulovlig registrering af flypassagerer, dvs. at de systematiske lovbrud ikke skal have konsekvenser for nogen ansatte i PET, skriver Politiken.
  • USA varsler nu ændringer af sit visumsystem, og det kan få betydning for blandt andet danske rejsende
  • Ny finanslov: Ingen stigning i grundskyld i 2016. Det forventes dog ikke, at kommunerne kan nå at fastfryse grundskylden, når den første rate af grundskylden skal betales i 2016, og derfor skal de formentlig betale mere der. Til gengæld bliver boligejerne kompenseret til fulde, når den anden rate af grundskylden skal betales i august 2016.