Jun 20, 2014

Aktuelle miljøkatastrofer - 20 Juni 2014


Udgivet den 20 Juni 2014 af Verdensalt

Er vi endeligt klar over i hvor stor omfang de voksende miljøkatastrofer rundt om i verden skaber uoprettelige skader til vores økosystemer, oceaner, dyr og mennesker, som kke længere kan fjernes  på en konventionel måde.
Mange andre katastrofer der af forskellige årsager ikke officielt  vedkendelse eller kompenseret i en udstrækning som tjener miljøet eller de befolkningsgrupper som ulykkeligvis er ramt. 
Lad os fokusere et øjeblik på toppen af kransekagen, miljøkatastrofer som enten er glemt eller ingen har styr på, fordi de er løbet fra os simpelhed - Udslip af "Radioaktive stoffer ved Fukusima" og "plastikaffald i verdenshavene". 

 Den absolutte dræber set fra et miljømæssig synspunkt er de havarerede atomreaktorer ved Fukushima Daichi i Japan. Ikke nok med anlægget sprang i luften, der var ingen strøm til at nedkøle atombrændsel staverne, tons vis af forurenet vand er nu i stillehavet som for længst har spredt sig for ikke at tale om radioaktive stoffer og nedfald. Som om det ikke er nok, nu snakker myndighederne om at udlede alt det opsamlet ca. 360.000 tons forurenet vand udenfor værkerne, direkte ud i Stilehavet igen, fordi opbevaring på landjorden er mangelfuldt - fuldstændig galimatias. Hvis i har fuldt lidt med, så er det forurenet vand nået vestkysten og Hawaii allerede og skabt fiskedød og det der er værre, optagelse i mennesker. Der er ingen som har et overblik og dette kan løbe så vidt, at alle vores oceaner har uoprettelig skader med radioaktiv forurening. Hvad får vi så - voksende epidemi af radioaktive sygdomme. Kan det kurerers - neeej

Vi har endnu en katastrofe af de massive mængder af plastikaffald i vores verdenshave. Alene i Stillehavet findes der strømsystemer som gemmer plastikaffald svarende til et område på Afrika. I midten af disse øer af plastik i Stilehavet, er affaldet opløst til suppe eller små stykker, mens kanten af øerne består af nyere plasticaffald. Affaldet tiltrækker mange dyr, muslinger som vokser på store dele af plastikstykkerne, får måger til at spise løs, mens fisk søger ly under affaldet og finder føde. Konsekvensen er dog, at giftstoffer som PCB ( er en af de farligste miljøgifte i verden) opkoncentreres gennem fødekæden, mens mange dyr dør. Havfugle bliver ofte fundet døde med tandbørster eller lightere i maven, havskildpadder kvæles i plasticposer, som de forveksler med spiselige brand- og vandmænd. Ifølge FN's miljøbeskyttelsesprogram UNEP dør 100.000 pattedyr i havet hvert år af plasticaffald, mens flere end en million havfugle må lade livet. 
Lad os se på andre af de kendte og ukendte miljøkatastrofer :
  • Bhopaulykken - Indiske by Bhopal 1984, industriulykke hvor bl.a. Union Carbide( en del af US Dow Chemical virksomheden) var indblandet, fabrikken udledte methylisocyanat og andre gasser som dræbte rigtige mange mennesker ( ingen off.tal) op imod 8.000 døde på 72 timer. 25.000 er påvirket eller har været i berøring med gassen. 25 år efter udledtes der stadigvæk giftige kemikalier i grundvandet.
  • Den røde skov - Alle kender Atomkraft ulykken i Tjernobyl (Sovjetunionen) tilbage i 1986. Rødbrune fyretræer i 10 km² område som døde af de høje strålingsniveauer fra Tjernobyl og væltet, nedgravet. Den røde skov er et af de mest forurenede områder i verden, dog er der stadigvæk et rigt dyreliv, som er bemærkelsværdigt.
  • Olieudslippet i den Mexicanske Golf 2010 - olieboreplatformen "Deepwater Horizon" eksploderede og sank. 11 mennesker omkom. Ifølge amerikanske myndigheder vurderes det,  at der er strømmet mellem 75 og 120 millioner liter olie ud fra lækagen. Den anses for større end olieudslippet fra olietankeren Exxon Valdez i 1989 og alle andre oliekatastrofer. BP's top CEO Tony Hayward gik af grundet stor pres. Ligeledes fik BP med til en trustfond på 20 milliarder, hvor 2,3 er kompenseret til individer og virksomheder. Her i 2014 kan man læse Tony Hayward er i spil til ny top post og BP tjener styrtende med penge som hele tiden....

Facts om plastik: Fleste beholdere og flasker som vi benytter dagligt, er lavet af Polyethylenterephthalat ( PET), oliebaseret plast der ikke nedbrydes på samme måde som organisk materiale gør.Træ, græs og madrester gennemgå en proces kendt som biologisk nedbrydning, forvandlet af bakterier i jorden til andre nyttige forbindelser. Plast begravet på en losseplads for sjældent opmærksomhed, derimod vores oceaner flyder med indkøbsposer, sodavandsflasker, ringe-ender fra flasker.En løsning på denne miljøkatastrofe er biologisk nedbrydelig plast. Der er to typer på markedet i øjeblikket - plante-baserede hydro-biologisk nedbrydelig plast og oliebaserede oxo-bionedbrydelige plast. I førstnævnte kategori polymælkesyre (PLA), en plastik lavet af majs, anses som den bedste alternative løsning. PLA nedbrydes til vand og kuldioxid fra 47 til 90 dage - fire gange hurtigere end en PET-baserede taske flydende i havet. Men forholdene er nødt til at være lige ret til at opnå disse typer af resultater. PLA nedbrydes mest effektivt i kommercielle komposteringsanlæg ved høje temperaturer. Når begravet på en losseplads, kan en plasticpose lavet af majs forblive intakt lige så længe som en plasticpose lavet af olie eller naturgas.

Facts om radioaktive stoffer:  Radioaktiv forurening er en særlig form for fysisk forurening som relateret til ophobet i luften, vandet og jorden. Et antal atomer besidder evnen til at udsende stråling  og derved forårsage radioaktiv forureningRadioaktiv forurening er meget forskellig fra de andre former for forurening. Radioaktivitet er et fænomen af spontan emission af protoner (alfa partikler), elektroner (beta partikler) og gammastråling (kortbølge elektromagnetiske bølger) som følge af nedbrydning af atomkerne af visse elementer.
Hvad den gør ved os mennesker?
Virkningen af ​​radioaktiv forurening på mennesker kan variere fra mild til fatal; omfanget af de skadelige virkninger i høj grad afhænger af omfanget og varigheden af ​​eksponeringen for radioaktivitet. Lave niveauer af lokal eksponering kan kun have et overfladisk effekt og forårsage mild hudirritation. Effekter af længe, ​​men lav intensitet engagementer omfatter kvalme, opkastning, diarré, hårtab, blå mærker på grund af subkutan blødning mv.
Langvarig eksponering eller eksponering for høje mængder af stråling kan have langt mere alvorlige sundhedsmæssige effekter. Radioaktive stråler kan forårsage uoprettelig skader på DNA-molekyler og kan føre til en livstruende tilstand. Langvarig eksponering fører til et stort antal molekyler i kroppen, som bliver ioniseret i frie radikaler. Frie radikaler fremmer væksten af kræftceller, dvs tumorer i kroppen. Mennesker med svær stråling er på et meget høj risiko for kræft