- Det er som regel voksne børn som vælger at bryde med den ende eller begge af Deres forældre eller søskende imellem, som stopper kontakten til hinanden. Det hænder, men ikke så tit, at forældre til Deres egne børn, vælger at bryde kontakten. Camilla Carlsen Bechsgaard (psykolog, foredragsholder og forfatter) som beskæftiger sig en del med konflikter og brud i familier og har en
bog nr 2 på vej om emnet
) -
svarer på spørgsmålet, hvorfor hver tredje af os, der har haft en konflikt som har medført til et brud med nogen i familien...hvorfor er det så mange som vælger de drastiske skridt?
Camilla beretter, på det pågældende tidspunkt, føler de, det har været den eneste udvej... de har forsøgt i rigtige mange år, ved at løse det, ved at snakke sammen, skriver breve og på alle muligheder måder, forsøgt at være sammen på, i familien, men det har ikke fungeret.
 |
| Camilla Carlsen Bechsgaard |
Samtidigt tænker Camilla også på, at samfundsmæssigt, at kunne håndtere disse situationer på, er blevet væsentlige mindre, fordi de fleste mennesker generelt er meget presset... der er ikke kræfter og energi til, at blive ved mere, med disse tunge og konfliktpræget forhold....
DR - Camilla bliver spurgt ind til, hvad der er gået galt, med disse typer af konflikter?
Camillia nævner, der som regel er én form for begivenhed, som kan ligge mange år tilbage i familien, det kunne typisk være skilsmisse, dødsfald eller psykisk sygdom ..... på en anden måde, sket et brud i den nære familiekontakt eller familiemedlemmerne, der ikke har haft overskud til hinanden.. det kan også bare være en generel dårlig evne, til at kommunikere ordentligt, og til, at forstå hinanden på det følelsesmæssige plan...
"Det er jo ikke alle mennesker som er vant til, at tale om følelser og sige: når du siger sådanne og sådanne, så gør det noget her ved mig! - men bare ved, at reagere med en bitter bemærkning eller trække sig væk, så eskalere det jo rigtigt hurtigt til det dårlige"....
Langt de fleste mennesker, lever med disse indre konkliter, og førsøger at undgå at skabe de situationer, hvor konflikterne sker, men det er for nogen, hvor det bliver så sårende og livsinvaliderende, bare det, at være sammen med de mennesker, der sårer en gang på gang, er man nødt til at konkludere; "det kan jeg ikke håndtere mere! - Nu er jeg nødt til, at sige fra" - Camilla tænker ikke, det er en beslutning, man blot vågner op til en morgen og siger til sig selv " når, nu tror jeg vil skrive til min mor og bryde med hende" , der er snarere, tænkt over i rigtigt lang tid, før man vælger at tage selve skridtet.....
DR - Nogen gange kan det vel også være det rigtigste at gøre? Hvis et familiemedlem drikker for meget, ikke til at stole på, eller på andre måder overskrider ens grænser - så kan det vel være en god ide?
Camilla - Det tænker jeg også på, at nogen gange er man simpelhen nødt til det, grundet selv-beskyttelsen, at trække sig tilbage... men det skaber et rum, hvor der er en masse spørgsmål, som er ubesvaret, og en masse ting som ikke bliver gjort færdigt. Når det er sagt, er jeg også godt klar over igennem mit arbejde og faglige kontakter, der er nogen mennesker som er på hendes side( moderens eksempel) : følelses- og udviklingsmæssigt, hvor man bare HAR en forældre eller søskende, "hvor der bare ikke er hul igennem" så er det måske også det nødvendigste skridt at tage, fordi de ikke tror de kommer længere med denne relation ...
Camilla oplever bare, når hun taler med sine klienter, en rigtigt stor smerte, når de befinder sig i denne situation, at familiekonflikter ikke rigtigt bliver løst, når der kommer et brud...
DR - Så hvad råder du dem til ?
