CETA’s store forringelser af samfundet
Attikel af Maja Føgh, medlem af TTIP-NetværketNedenfor 6 uddrag:
(Nederst linket med hele analysen)
Fristelsen til at imødekomme CETA’s anbefalinger om private investeringer i leverandørleddet vil være tungtvejende. Med CETA’s stilstands- og skraldenøgleklausul : Én gang privatiserede tjenesteydelser kan ikke tilbageføres i offentlig regi, er der med en ratificering og implementering af CETA sikret en fremadskridende og permanent kommercialisering af offentlig service.
Nærmere her: http://notat.dk/artikler/2014/skraldenoegleklausul-for-liberalisering
På baggrund af DGB’s analyse af CETA kan man konkludere, at kapitlet om ’handel og arbejde’ i realiteten fungerer som en slags sideaftale uden juridisk tyngde og gennemslagskraft. Fagforbund, der ønsker at beskytte sine medlemmers interesse, sundhed og liv, værne om kernearbejdsnormerne eller udvide de ansattes rettigheder, herunder kompensation for overskridelser af samme, bør tage denne advarsel til sig og afvise CETA og lignende handelsaftaler.
Taber man en ISDS-sag, som Canada har haft mange af – og tabt - efter indgåelse af frihandelsaftalen NAFTA i 1994, får det ikke alene den virkning, at staten, dvs. skatteborgerne, betaler firmaet erstatning og alle sagsomkostningerne, men også at loven bliver skruet tilbage.
Efter at NAFTA trådte i kraft 1994, har 40 % af sagsanlæggene mod Canada handlet om regulering til fordel for miljøbeskyttelse, som var til ulempe for selskaber, der udnytter og sælger fossil energi. (Lars: Canada har tabt alle sager. USA vundet.)
CETA’s liberaliseringstilskyndelser falder godt i tråd med det, traktaten som helhed går ud på:At udvide privatkapitalistiske muligheder for at kommercialisere og udnytte de kulturelle og naturlige ressourcer et land måtte besidde
