Medierne bruger en samfundsmæssig vigtig sag om skatteunddragelse til opretholdelse af Vestens fjendebilleder, skræmmekampagner og skamløs propaganda.
Du er Journalist 13. april 2016 - denfri
En af de første historier er gudhjælpemig, at Syriens Assad har bombet sin egen befolkning med tøndebomber købt for penge som han ellers skulle have betalt til de syriske skattemyndigheder. For sjovt nok befinder alle USA og Vestens hovedfjender sig tilfældigvis i de lækkede arkiver hos Panamas fjerdestørste advokatfirma, Mossack Fonseca, et blandt mange, som blot udgør en brøkdel af verdens samlede skattesnyderi.
En af de første historier er gudhjælpemig, at Syriens Assad har bombet sin egen befolkning med tøndebomber købt for penge som han ellers skulle have betalt til de syriske skattemyndigheder. For sjovt nok befinder alle USA og Vestens hovedfjender sig tilfældigvis i de lækkede arkiver hos Panamas fjerdestørste advokatfirma, Mossack Fonseca, et blandt mange, som blot udgør en brøkdel af verdens samlede skattesnyderi.
Er Panama-papirerne faldet i de forkerte hænder? Den anonyme kilde bag de over 11 millioner lækkede dokumenter henvendte sig hverken til Wikileaks eller til de medier og journalister som tog sig af Edward Snowden-afsløringerne. Den anonyme kilde vælgfer derimod at henvende sig til en sydtysk avis, som straks vælger ICIJ, en organisation som er finansieret af den amerikanske regering, milliardærer, konservative tænketanke og superrige fonde, til at gennemgå dokumenterne.
The Panama Papers hjemmeside er blanding af en trailer for en James Bond-film og en superhelte-tegneserie. Det første man møder er et kæmpemæssigt billede af Vladimir Putin, som fylder hele skærmen. Den russiske præsidents navn står dog ikke i arkiverne. Alligevel er det billedet af Putin som fylder.
Medierne har med Panama-papirerne afledt opmærksomheden fra de hovedansvarlige. Medierne giver os et indtryk af at skatteunddragelser kun foregår i lyssky bananstater. Men når de superrige multinationale selskaber, banker og rigmænd suger livet ud af de vestlige befolkningers fælleskasser, gennemhuller i loven og dyrker mere eller mindre lovlige skatteaftaler, foregår det hovedsageligt i vestlige lande som Luxembourg, Schweiz, Irland, Bermuda og Caymanøerne.
Panama-papirerne afslører noget vi godt vidste i forvejen. 400 journalister har brugt et år på at afsløre normal praksis i finansverdenen. Avisen The Guardian afslørede allerede for fire år siden David Camerons afdøde fars skuffeselskaber, og herhjemme skrev Dagbladet Information i 2002 om det danske skatteparadis: “McDonald’s, Q8 og 1.200 andre multinationale firmaer ikke betaler en krone i skat i Danmark.” Vi ved desuden alle, at da Bjarne Corydon og Socialdemokratiet solgte dele af danskernes fællesejede energiproduktion til kriminelle børshajer på Wall Street, gik handlen gennem Luxembourg.
