December 23, 2019

🤬🧸🚸 ~ Forældre i konflikt om børn må vente længe på sagsbehandling (B.T.) ~ | Blogger: [🛡️Skilsmisseforældre (burde) skabe en stabil bro imellem sig, men følelser, fyldt med sorg, vrede, bitterhed, mistro og frustration, blokkere hals- og hjertechakraet ~ Verdensalt💔] ... {Spørger du mig på Verdensalt om det var (hårdt) at "miste" min datter for 8 år siden - især ved denne juletid - det kan du (bande😥) på - selvom min datter og hendes (vrede) mor, blot bor 50 km væk}.... Ahhh. øv. Så igen ingen positiv retning for Statsforvaltningen, Familieretshuset og Familieretten, hvor 80 procent af personalet er kvindelige ansatte, som ikke (helt) forstår, mænd og Deres behov og har et noget forkvaklet forhold, til børns behov, fordi de fleste er, jurister... Skilsmisse sager eller separation fra ens børn, skaber en til tider farlig situation. Mit forløb som startede tilbage 1998 da jeg fik min vidunderlige, elskede datter Isabella, var fryd og gammen. Set tilbage på denne lidt kaotiske tid, var måske med til, vi begge som forældre allerede der, fik et knæk og eventuelt mere eller mindre endte med fødsels-depression for os begge. Endnu et traume for min x-kæreste, da jeg forlod hende, da min datter var 8 måned gammel. Mistede mange venner, familie vidste ikke rigtigt hvilket ben, de skulle stå på, årelang konsultation hos alternativ kendt behandler, i vasken, fordi jeg var MANDEN i et samfund, som betegnes som beskytteren af Barn og Moder. Men, efter jeg forlod min lille nyskabte familie, brød helvede løs i laksegade, og jeg har måtte kæmpe om at få LOV, til at se min datter, lige siden. De sidste vennepar som var tilbage efter 15 års kamp i Statsforvaltningen, mente, at vores grelle eksempel, var HELT ubarm- hjertelig grim oplevelse, at de svor, ALDRIG, at lade det samme sket, for dem selv, eller Deres børn... Dengang, fik jeg et klarsyn, tog en ud-af-kroppen oplevelse, så meget nøje på mit liv med min kæreste og ud fra en masse kriterier, valgte jeg noget som jeg til den dag i dag, ALDRIG, har fortrudt, at forlade min lille familie. Inden da havde vi været igennem, for nogen, obligatoriske sessioner hos parterapeuten, vi tog dog en tur hos en anderkendt clairvoyant/healer i stedet, som forudså et opbrud på en bestemt måned, desværre fik han ret. Altid svært om ens underbevidsthed spiller et pus, skæbnen er fastsat, man er fikseret på forandringer m.m. Dog, gav jeg ALDRIG op på min datter, selvom hun slog hånden, af sin far, for at beskytte sin mor, for VREDEN, (indeni). Til dato, ønsker jeg simpelthen ikke være i nærheden af min datters mor, hun er LIVSFARLIG, for mig og min egen familie - bare fordi - jeg tillod mig, at gå fra hende, for snart 21 år siden og ikke kunne tilgive mig (hendes egen far far brutal, voldelig m.m. - endnu et trauma) ... Bliver sgu også lidt ked af det nu - øv!😔... DEN STÆRKESTE magt i verden er tilgivelsen. Den mest destruerende magt i verden er tilgivelsen. Sådan kan en sag ses fra flere sider. Men tilgivelsen er den sværeste, mest guddommelige, verdensforandrende magt, der findes...🙏|



Der kan gå over fire måneder, før forældre i strid om eksempelvis barnets bopæl får et møde hos mægler.


LÆS VIDERE (B.T.)


****************************************************************

Med børnene som våben


(DK) - Billedet er taget af sygeplejersker fra Nordsjællands Hospital - Fødegangen
en lidt vamset udgave af mig og min egen datter - under 2 kilo stor - født med kejsersnit -
3 første dage hos far - mor lå nærmest i koma af Svangerskabsforgiftning og morfin-chok...

(ENG) -   The picture was taken by nurses from North Zealand Hospital - The Birthplace. A slightly scruffy
 version of me and my own daughter - under 2 kilos - born with caesarean - 3 first days with dad -
mother was almost in a coma of Pregnancy poisoning and morphine shock.
Lost my daughter 8 years ago (still alive) but she refuse to see me, because of her mother's wrath -
she hates my guts to the very core (because i left her 21 years ago) ...   

💭 PS: [uddrag:] ... 


En visuel fremstilling på min datters ungdom der forsvandt og det jeg var oppe imod, ser således ud: Forestil jer en glas-osteklokke, som har ganske få lufthuller til at ånde igennem, rundt om osteklokken er der en voldgrav med kviksand med tilhørende pigtråd og advarsler, her bor min datter og hendes mor. Alle er velkommen undtaget min familie og jeg. Kanoner bliver skudt af mod os hvis vi nærmere os. Inde i osteklokken er der ingen fri bevægelighed, ingen luft, intet kompromis, hvis min datter viser kærlighed og omsorg til sin far, er der ingen udgang til, friheden Alle kan se det, men ingen gør noget ved det. Hvis nogen forsøger at indikere der er et problem, så bliver de smidt i voldgraven. Der findes kun én dronning og alfahun af osteklokken, som har manipuleret og vugget sine selvopfundne, opdigtede løgnehistorier ihjel, sammen med hendes egen familie, venner og trostøttere, mod mig, Faderen... Var jeg dømt på forhånd, ville jeg kunne have trængt igennem panseret? NEJ! Var min datter dømt ude fra ganske spæd mht. at fungere med min egen familie og sin far - JA! Er det sundt for nogen parter – Nej... |

👪 ~ Med Børn Som Våben: Den grusomme virkelighed, hvordan kvinder og mænd bruger børnene som våben i skilsmisser (Verdensalt Arkiv) ~ |

No comments:

Post a Comment