Det er konklusionen i en bog om centralbankerne, som den anerkendte økonom Mohamed El-Erian har skrevet. Han var tidligere chef for en af verdens største fondsforvaltere, Pimco, der hører til det tyske forsikringsselskab Allianz, som han i dag er chefstrateg for. Bogens engelske titel er ”The Only Game in Town,” men den tyske titel er mere dækkende (oversat): ”Centralbankernes opstigning og fald.” Et af ikonerne i amerikansk erhvervsliv, Jack Welch, kalder bogen pligt-lekture for enhver, der vil have en fornemmelse af, hvad der kan ske i de kommende år.
Ikke flere kaniner
Hvis centralbankerne og de politiske ledere ikke ændrer kurs, får vi en krise, der er værre end krisen i 2008-2009, skriver El-Erian i bogen. Så er tonen lagt. El-Erian blev for nogle år siden kendt for udtrykket ”en ny normalitet,” fordi han mente, at vi efter finanskrisen havde fået en ny, vedvarende tilstand med lav vækst, lave renter, voksende ulighed, manglende politiske reformer og voksende spændinger i samfundet.
Problemet er bare, at den nye tilstand ikke kan vare ved. Vi nærmer os et historisk vendepunkt, der enten vil kaste os ud i en dyb krise, eller som vil rette op på situationen. Det afgørende er, at det ikke er centralbankerne, der kan vælge hvilken vej, vi skal gå ved det kommende T-kryds. Det skal først og fremmest politikerne, fordi centralbankerne har udtømt deres muligheder. De kan ikke trække flere kaniner op i hatten, skriver han.
Han mener, at centralbankerne fortjener ros for deres håndtering af finanskrisen og eurokrisen, ikke mindst fordi de gav tid og spillerum, så vi ikke endte i et ragnarok. De har bare ikke været i stand til at reducere uligheden og leve op til de forventninger, som hundreder af millioner mennesker har. Det er ikke kun de seneste kriser eller den ekstreme gæld i verden, der er blevet en tung byrde for centralbankerne. Også den teknologiske udvikling med disruption har givet dem nogle udfordringer, de ikke er i stand til at løse.
