May 30, 2015

Levlykkeligt: Følelser smitter - men hvorfor og hvordan - 30. Maj 2015

Se kontaktoplysninger og 
profil for Terapeut Stine Luise 
Krogh Christensen
Af Stine Luise Krogh Christensen, Terapeut, Meditationsvejleder, Cand.Med.Vet, foredragsholder og kursusudbyder

Metafysik eller neurobiologi? Har du hørt om spejlneuronerne, der fik videnskaben til at gå amok? Hvis ikke så læs endelig med her.

Der findes en usynlig lim, der forbinder os alle. Vores evne til at mærke hinanden er absolut ikke ny. Men nu kan vi sætte navn på de nerveceller der er medansvarlige for, at vi besidder evnen til at føle hvad andre føler, ved at observere dem. Både følelsesmæssigt og fysisk. Disse celler kaldes for spejlneuroner.

Iagttager du et menneske der får klemt sin hånd, kan man registrere en aktivitet i selvsamme nerveceller eller neuroner hos både den uheldige og iagttageren. Man siger at hjernen viser resonans for andres smerte.

Men det gælder i høj grad også for følelser, at de overføres fra et menneske til et andet. Dette kaldes for “følelsesmæssig smitte”. Vi kender alle til oplevelser, hvor en god eller en dårlig stemning meget hurtigt forplanter sig igennem en hel forsamling, eller en film får tårerne til at fosse ned ad kinderne.

Vores evne til følelsesmæssig forståelse og empati, beror på nogle sociale forestillinger. Disse udveksles ikke kun via sproget, men opleves også via syn, lyd og følelser, direkte i modtagerens hjerne og krop. Resonans forklares som disse sansninger, der bevidst eller ubevidst lagres i vores hjerner,og kan sætte både psykiske og kropslige reaktioner igang, ved hjælp af spejlneuronernes særlige funktioner.

Når vi kigger på fysikkens verden, betyder resonans slet og ret “genlyd”. Resonans-virkningen kendes fra fysik hvor to helt ens, men adskilte stemmegafler kommer i ensartede svingninger, selvom man kun anslår den ene. Det samme gælder for to ens guitarstrenge, hvor kun den ene anslåes, men samtidig får den tilsvarende streng i svingning, og dermed skaber lyd. For at sætte noget i svingninger, kræves der et stofligt medium (luft) imellem stemmegaflerne eller strengene.

Bevis for metafysisk fænomen eller ren neurobiologi?

Hvad er det så for signaler der aktiverer spejlneuronerne i et individs hjerne?



Forsøg viser, at menneskers spejlneuroner kan aktiveres ved blot synet af et andet individs bevægelser. Også specifikke lyde og dufte kan være udløsende faktorer.

Spejlneuronerne aktiviteres ubevidst i løbet af 45 til 50 millisekunder. Hjerneprocesser der startes af en bevidst tanke tager omkring 500 millisekunder, altså 10 gange så lang tid, som det tager at aktivere spejlneuronerne.

De primære fysiske og kemiske signaler er lys, lyd og kemiske stoffer. Disse registreres inddirekte af hjernen gennem synssansen, høresansen eller lugtesansen. Altså ved hjælp af elektriske signaler og kemiske reaktioner, der ledes igennem kroppen og ind til hjernens celler.

Men præcis hvordan overføres information fra et individ til andre individers hjerne? Direkte fra hjerne til hjerne? Er det en slags elektromagnetisk signaloverførsel? Eksisterer der et endnu mere fundamentalt stofligt medium, som vi ikke kender?

Hvis ja, er et fænomen som telepati pludselig ikke længere noget, der bare kan afvises. Måske kan det forklares ved en form for informationsoverførsel, der kan måles i en MR scanner?

Skræmmende effekt af elektroniske spil

Når fremstillinger af levende personers handlinger udspilles i medier såsom film og spil på iPad, hvor grænsen imellem den virkelige og den virtuelle verden nærmest udviskes, aktiveres spejlneuronsystemet. Vores handlingstærskel sænkes, når vi iagttager en handling, som vi selv skal efterligne via spillet. Sådanne imitationshandlinger følges af en massiv aktivering af spejlneuronernes netværk. Man kan altså ikke udelukke, at de voldsfyldte input, der jo er i visse spil, bliver overtaget af modtageren, så der ikke er langt fra de visuelle og følelsesmæssige input til fysisk handling i den virkelige verden.

Spejlneuronerne har fremkaldt store følelser og ophedede diskussioner, forskere imellem. Nogle mener at det er her empatien findes. Andre, at det kan forklare autisme som en defekt i spejlneuronerne. En ting er sikkert: Vi ved endnu meget lidt, og som det altid er med alle opdagelser, så er det altid tusind gange mere komplekst end oprindeligt antaget.

Hold øje med det. For det er vanvittigt spændende hvad fremtiden vil bringe os af yderligere opdagelser indenfor dette felt.

Kærlig hilsen

Stine Luise Krogh Christensen
Terapeut, Meditationsvejleder, Cand.Med.Vet, foredragsholder og kursusudbyder