July 11, 2017

Avisen | 11. Juli 2017 | Joan Ørting raser efter møde som bisidder: "Jeg havde lyst til at skrige af magtesløshed" | .. Et møde hos Statsforvaltningen slog Joan Ørting helt ud. Hun oplevede et system, som hun ikke troede fandtes, fortæller hun .. | Blogger: Den grusomme virkelighed, hvordan kvinder og mænd bruger børnene som våben i skilsmisser hos Statsforvaltningen... Kan sagtens nikke genkendende til Joan Ørting's historie, dog med modsat fortegn, fordi jeg er mand og måtte kæmpe for at får lov til at se min datter med seneste 'tilhold' (Stalking) som heldigvis blev lavet om til formaning, men der var det for sent. Da jeg startede tilbage i slut 90'erne handler det om Moderens behov, jo mere man råbte, løj, kæmpede imod og spekulerede i at ødelægge det for hinanden, jo nemmere var det at overvinde sagsbehandlerne og børnepsykologerne. Det omhandlede aldrig om min datter, et nederlag for min datters mor, var utænkeligt. Vi ved jo godt, der er stærke følelser på spil. Min datters mor, som var omgærdet af bitterhed, forsmåethed, sorgfølelse og om svigt, afmagt der fik hende til at handle irrationelt og se sort. Jeg, som rystede som et espeløv, gik i baglås og Statsforvaltningen der satte mig til vægs. Troede simpelthen ikke mennesker kunne være så hadefulde og desperate. Statsforvaltningen så på og sagde at de blot rådgav om barnets tarv men også måtte varetage den biologiske moders anskuelser og krav. Man skal lige tage i mængde, at dengang (måske også nu) var 'nogle' af sagsbehandlerne, jurister med speciale i børnesager. Men først og fremmest, jurister. Dengang var moderen det svage køn og fik tit ret. Efter 10 års resolutioner, konflikthåndteringsmøder, børnepsykologer, parterapi, forældretelefonen, børnegrupper, foreningen far, fogedretten, skolelærer, topadvokater, tusindvis af skrivelser, familie og venner følte jeg endelig kom igennem og faktisk fik et fantastisk samarbejde med Statsforvaltningen. Men, der var det for sent. Min datter var indoktrineret allerede til at hade sin far så meget, at hun måtte vælge troskab til sin mor og hendes familie. Statsforvaltningen kunne intet foretage sig. Det var så angstfremkaldende, af ud i alt 13 år jeg sad fast i Statsforvaltningen, havde min datter inkontinens helt op i 10 års alderen. Hun sov stadigvæk i sin mors seng indtil 13 års alderen. Jeg måtte kæmpe hele weekender med at få neutraliseret min datters opskruet had til mig, som var projiceret spejlbillede af modernes forsvarsmekanisme. Hvordan overbeviser man Statsforvaltningen om det? Kan se nu hvilken platform Statsforvaltningen agere efter og det er ikke altid for børnenes bedste, fordi mens familierne kæmper indbyrdes og for at overleve, har Statsforvaltningen masser af problemer selv med heftige anklager i et rigid statsapparat med alt for lange ekspeditionstider, er et faktum. Fejlbehandling af børnesager, stribevis af fejl, hvor 83 procent består af kvinder i Statsforvaltningens samværskontor, børnepsykologiske praksis er forældet, blandt andet fordi den er baseret på en forældet børnepsykologisk tilgang, afgørelser der påklages til Ankestyrelsens Familieretsafdeling er selv samme kontorchef som varetager Statsforvaltningens almene praksis. Den del af personalet i Statsforvaltningen, der skal tale med børnene i forbindelse med skilsmissesager, mangler ofte kvalifikationer og ressourcer. Og det kan være et stort problem.. Hvis jeg var Skilsmissecoachen så ville jeg sige til alle de ubehjælpelige skilsmissepar: Nu sætter vi os ned sammen med 2 uvillige specialister som har læst "Børn er fra himlen af John Gray" (eller bare Sundhedsplejersken Sigrid Riises bedste råd om børneopdragelse) og I kommer ikke ud igen, før I er blevet snusfornuftige, stuerene og kommet til et resultat som imødekommer barnets tarv og ikke jeres behov... Hvis ikke det sker så må i viderebringe sagen for en dedikeret familiedomstol.. Færdig!... |

- Statsforvaltningen er det mest forfærdelige sted. Det var ren DDR. Det var absolut ikke, hvad der var bedst for børnene. De anerkender ikke det, folk siger eller deres følelser, siger Joan Ørting. Arkivfoto: Simon Skipper, Scanpix
I torsdags græd Joan Ørting flere gange i løbet af dagen. Hun var ulykkelig og chokeret efter et møde i Statsforvaltningens familieretskontor i København dagen inden, fortæller hun.

Den kendte sexolog og parterapeut Joan Ørting havde været med til mødet som bisidder for en mor, der gerne vil have lov til at se sine to børn.

Både Joan Ørting og kvinden, hun er bisidder for, havde store forventninger til mødet, men de blev mødt med mistillid og uvenlighed fra mødets start, forklarer Joan Ørting.

- Det var min første gang som bisidder. Og det er jo så vanvittigt, hvordan den slags møder foregår i Danmark. Det er så slemt. Jeg er så ulykkelig over, at den slags sker. Nu ved jeg, hvad folk går igennem, siger hun til Avisen.dk og uddyber:

- Jeg havde lyst til at skrige af magtesløshed, fordi sagsbehandlerne var så inkompetente og uforberedte.........[LÆS VIDERE]