(Danish) Berlingske Media interviewed think tank director and Putin adviser Leonid Resjetnikov in his office? In Moscow. Photo: Denis Sinyakov |
Læs også: Berlingske kronik: Præsidentens nye klæder (skrevet af Samuel Rachlin, journalist og forfatter som TOTAL mister jordforbindelsen....) 14. Oktober 2015
VIDEO - General Wesley Clark: Wars Were Planned - Seven Countries In Five Years
Læs også: NWO Plans 10 World Regions: "Ten Horns of the Beast"
Læs også: En gyser om hvor galt det kunne være gået
Putin-rådgiver: »Snart går både NATO og EU under, og så er det slut for jer«
Af Simon Kruse 12. marts 2016, 18:57Barack Obama tyranniserer Europa og drømmer om at rive Rusland i stumper og stykker. Sådan ser verden ud ifølge en af Vladimir Putins udenrigspolitiske rådgivere. Og det forklarer måske en hel del.
MOSKVA: Hvis parterne i øst og vest kan blive enige om én ting, så er det, at luften mellem Rusland og Europa er blevet kold.
Iskold.
De tre baltiske lande, Estland, Letland og Litauen, gyser, når Rusland gennemfører uvarslede militærøvelser nær deres grænser. Russiske militærfly har de seneste to år optrappet antallet af flyvninger over Østersøen og krænket dansk og svensk luftrum. Og i Ukraine har Ruslands annektering af Krim-halvøen vist, at lederne i Moskva er villige til at bruge militærmagt til at trække nye grænser. Begivenhederne har fået de østlige NATO-lande til at kræve mere håndfaste sikkerhedsgarantier i form af nye baser og flere NATO-tropper.
Men også i Rusland har frygten for krig og konflikt spredt sig. Og spørger man Kreml, er det i stedet NATOs skyld, at »vi er gledet ind i en tid med en ny Kold Krig,« sagde Ruslands premierminister i sidste måned. Det seneste større interview med Vladimir Putin på russisk stats-TV begyndte med følgende spørgsmål: »Hr. præsident, bliver der krig?« I et andet interview fortalte Putin, at han var rede til at aktivere landets atomberedskab under annekteringen af Krim-halvøen. Og skriver man »NATO« i søgefeltet på Ruslands største søgemaskine Yandex, handler en af de mest populære søgninger om, hvorvidt alliancen »forbereder en krig mod Rusland i 2016«.
Russiske kritikere beskylder Kreml for at dyrke og opildne krigsfrygten som en politisk overlevelsesstrategi: Den ydre fjende forener. Men billedet af et Rusland omringet af frådende fjender er i dag så udbredt, at det i mange kredse er nærmest ukontroversielt. Det er ikke længere usædvanligt at høre Putins topfolk lufte rene undergangsscenarier. Chefen for landets sikkerhedsråd, Putins nære allierede Nikolaj Patrusjev, hævdede for eksempel i januar, at den amerikanske præsident, Barack Obama, har en plan om at få selve den russiske stat til at styrte i grus. Så kan USA nemlig få fingre i Sibiriens olie og gas. »En opsplitning af Rusland kan ikke udelukkes som en vej til dette mål,« advarede Patrusjev dystert i avisen Moskovskij Komsomolets.
En anden central kilde til de dramatiske forudsigelser er tænketanken Russisk Institut for Strategiske Studier i Moskva. Instituttet hører direkte under den russiske præsident, og dets opgave er at rådgive Kreml om trusselsbilledet. Berlingske mødte den mangeårige direktør for instituttet, Leonid Resjetnikov, for at spørge, hvad Rusland – en af verdens førende atommagter – egentlig har at frygte.
Ferie i Finland
Hvem truer Rusland?
»NATO,« svarer Leonid Resjetnikov uden tøven.
»Omkring Rusland ser vi det samme gamle billede: Militærbaser, militærbaser, militærbaser. Vi er ikke blinde. Når man så fortæller os, at disse amerikanske missilskjoldsbaser er rettet mod Iran eller Nordkorea, så må vi le. Vi ved, at de er rettet mod os,« siger han.
NATOs dagsorden er at rykke stadigt tættere på Ruslands grænser, mener han.
»Nu trækker NATO Sverige og Finland til sig. Hvorfor? Er det nødvendigt? Vi har ingenting at klage over i Finland. Vi har et fremragende forhold til Finland. Allerede bolsjevikkerne gav dem deres eget land. Lad dem være uafhængige. Og nu Sverige,« siger han om den seneste debat i de to nordiske lande om et eventuelt medlemskab af alliancen.
Er det mærkeligt, hvis de er blevet bekymrede de seneste år?
Læs resten på Berlingske