Selvgode danske reaktioner
Den amerikanske befolkning har genvalgt præsident Bush med et klart flertal ved et demokratisk valg. Der er grund til at glæde sig over, at det ikke i lighed med for fire år siden er Højesteret, der skal træffe den endelige afgørelse.
"USA har talt", som Bush selv udtrykte det efter sin valgsejr. Det gør en lang række fremtrædende danskere så også. En af dem er forfatteren Anders Bodelsen, der i sin egenskab af dansk kulturpersonlighed siger til et landsdækkende dagblad:
"USA har talt", som Bush selv udtrykte det efter sin valgsejr. Det gør en lang række fremtrædende danskere så også. En af dem er forfatteren Anders Bodelsen, der i sin egenskab af dansk kulturpersonlighed siger til et landsdækkende dagblad:
"Jeg kan ikke holde ud at se hans fjæs. Det er en frygtelig deprimerende tanke at skulle se det der lille hundeansigt de næste fire år."
Sådan er niveauet åbenbart, når en ellers dygtig og respekteret dansk forfatter udtaler sig om international politik. Ikke engang genstanden for foragten, præsident Bush, ville udtale sig sådan om sin værste fjende. En anden fremtrædende repræsentant for det officielle Danmark, nemlig Socialdemokraternes statsministerkandidat Mogens Lykketoft, har også ladet sin røst høre i koret af selvgode danske reaktioner på det valg, det amerikanske folk har truffet. Han er ligefrem bedrøvet. Hør blot her: "Jeg er selvfølgelig bedrøvet over et genvalg til Bush. Vi må indstille os på en fortsættelse af den meget selvbevidste linje uden særlig hensyntagen til internationale forpligtelser som forholdet til FN." Kan en ledende politiker med ambitioner om at blive statsminister udtale sig sådan om resultatet af et demokratisk valg i et allieret land? Ja, Mogens Lykketoft kan åbenbart godt uden smålig skelen til diplomatiets skrevne og uskrevne regler. Nogle af os kan huske hans indsats som udenrigsminister. Man gyser ved tanken om, hvordan han som eventuel kommende statsminister vil placere Danmark som et klart antiamerikansk europæisk land i selskab med bl.a. Frankrig og Rusland. Nu manger vi blot Niels Hausgaards vurdering for at have Danmark på plads i det internationale politiske billede, men han har heldigvis indtil nu forskånet os for sin vurdering af det amerikanske præsidentvalg. Jeg skal ikke gøre mig klog på, om USA og verden er bedst tjent med Bush eller med Kerry. Derimod bør vi både som danskere og som europæere respektere amerikanernes valg og konstruktivt og åbent række hånden frem til et tæt samarbejde med USA, der med sine frihedsidealer og med sin stærke demokratiske tradition og forankring er vores naturlige partner. Lad os være taknemmelige over, at USA og ikke det gamle Sovjetunionen er verdens eneste tilbageværende supermagt. Og lad os både som selvstændig nation og som en del af EU gå i spidsen for en styrkelse af det transatlantiske samarbejde. Det vil være en fatal fejltagelse at gøre EU til et modstykke til USA. Vejen til stabilitet, fred og frihed i verden kan vi kun betræde sammen med USA og ikke i modsætning til det. Det har historien vist. Med de udtalelser, som Anders Bodelsen og Mogens Lykketoft bringer til torvs, klæder de sig selv og ikke den genvalgte amerikanske præsident af til skindet. Deres attitude kan ikke blot betegnes som de sædvanlige selvgode danske reaktioner på internationale politiske tildragelser. Den er direkte ynkelig og usmagelig. Hvor er den tolerance og det frisind, de ellers påberåber sig at repræsentere? Det, vi har været vidne til endnu engang, er den politiske korrektheds intolerance og meningstyranni. Her er en kreds af såkaldt danske kulturpersonligheder til enhver tid leveringsdygtige. Det er god tone at afsky Bush, at gå ind for homoseksuelle vielser i kirken - dette til trods for, at kirke og kristendom selvfølgelig er noget, ethvert oplyst og intellektuelt menneske bør tage afstand fra - og så trækker man selvfølgelig overbærende på skulderen af den snæversynede borgerlighed, som alt på den forkerte side af De Radikale repræsenterer. Bush eller ej - vi skal vist prise os lykkelige for, at verden ikke regeres af danske kulturradikale. Så ville samvittighedsløse despoter for alvor få albuerum og kronede dage.... Eller måske er der tværtimod hårdt brug for dem rundt omkring i verdens brændpunkter. De har jo alle de rigtige meninger og sidder inde med en fantastisk viden om, hvad man i hvert fald ikke skal gøre. Flemming Jansen, Østerled 5, Pandrup, er borgmester (V) i Pandrup Kommune. E-mail: seflja@pandrup.dk.