Skrevet d. 16. februar 2017 af
Bradley Grimms efterretningsarbejde bidrog klart og tydeligt til Kundby-sagen, fordi hans oplysninger kom på et tidspunkt, hvor Kundby-pigen for alvor begyndte at udvise tegn på radikalisering.
Den amerikanske kaptajn og efterretningsanalytiker, Bradley Grimm, har hjulpet Danmark med helt centrale oplysninger i Kundby-sagen, hvor en 16-årig pige er tiltalt for at forberede terroranslag mod to skoler.
Det erfarer Radio24syv fra kilder tæt på det ellers hemmeligholdte forløb, og samtidig viser det sig, at Bradley Grimms efterretninger kom på et helt afgørende tidspunkt i Kundby-sagen.
Der herskede ellers stor forvirring, da det amerikanske forsvarsministerium i april sidste år offentliggjorde, at Bradley Grimm som efterretningsanalytiker ved Al Asad-luftbasen i Irak havde delt oplysninger med det danske forsvar om en bombetrussel mod en skole, og at informationerne sandsynligvis havde reddet danske liv
For samtidig kunne man på forsvarets hjemmeside læse og se et billede af Bradley Grimm, der i København og i selskab med forsvarschef Peter Bartram, modtog Forsvarets Medalje for Særlig Fortjenstfuld Indsats. Men her nævnte man intet om bombetruslen eller om Kundby-sagen, som tre måneder tidligere, i januar 2016, var kommet til offentlighedens kendskab.
”De efterretninger han (Bradley Grimm, red.) har delt med danskerne, har haft stor betydning for vores soldaters sikkerhed,” lød det.
Men forsvaret ønskede på ingen måde ikke at forholde sig til den amerikanske udlægning af sagen, eller bekræfte om der var tale om Kundby-sagen.
Radio24syv kan dog nu fortælle, at Bradley Grimms efterretningsarbejde klart og tydeligt bidrog til Kundby-sagen, fordi hans oplysninger kom på et tidspunkt, hvor Kundby-pigen for alvor begyndte at udvise tegn på radikalisering.
Samtidig fortæller kilder, at det var dårlig kommunikation mellem det amerikanske og danske forsvar, der i april 2016 resulterede i de forskellige udlægninger af sagen.
Det var under den internationale koalitions kamp mod Islamisk Stat, at danske styrker på Al Asad-basen i Irak første gang kom i kontakt med amerikanske Bradley Grimm, som først og fremmest delte militære efterretninger med danskerne, men også andre oplysninger om danske forhold.
Ifølge Radio24syvs oplysninger henvendte amerikaneren sig i november 2015 til den danske mission med en helt konkret information om Danmark.
I sit efterretningsarbejde var han stødt på Sydskolen i Fårevejle, og selv om konteksten stadig var uklar på daværende tidspunkt, var oplysningen så specifik og opsigtsvækkende, at det danske bidrag i Irak i november 2015 bad Forsvarets Efterretningstjeneste undersøge sagen.
”Det var så markant en oplysning, som han gav os, at den burde undersøges nærmere,” lyder det fra en ansat i forsvaret, der udtaler sig anonymt til Radio24syv.
På samme tidspunkt i november 2015 voksede Kundby-pigens interesse for islam, som hun netop var konverteret til. I begyndelsen af november begyndte hun at besøge en moské i Holbæk, og på de sociale medier begyndte hun at følge ekstremistiske grupper og udtrykke støtte til jihad – ”hellig krig”.
Få uger senere anholdt dansk politi den 16-årige pige, og hun er nu tiltalt for at planlægge terroranslag mod netop Sydskolen i Fårevejle og den jødiske skole Carolineskolen i København.
Dermed kan Bradley Grimms efterretninger være en af de allerførste oplysninger, der sendte politiet og PET på sporet af sagen, og det var én af hovedårsagerne til, at de danske styrker i Irak sendte en indstilling hjem til Danmark og foreslog, at amerikaneren blev tildelt Forsvarets Medalje for Særlig Fortjenstfuld Indsats.
”Bradley Grimm har formentlig været med til at forhindre et terroranslag på dansk jord og redde menneskeliv,” fortæller forsvarskilden til Radio24syv og tilføjer, at man også indstillede Grimm, fordi han havde leveret vigtige efterretninger til danske soldater om de trusler, der kom fra Islamisk Stat mod luftbasen.
Men da amerikaneren blev hædret af tidligere forsvarschef Peter Bartram hos Forsvarskommandoen i april 2016 fik offentligheden kun den halve sandhed om, at Grimms arbejde havde haft betydning for danske soldaters sikkerhed.
Og man hemmeligholdte, at efterretningsofficeren havde givet helt afgørende informationer om et potentielt terroranslag på dansk grund.
Forsvarschefen burde have holdt sig ordret til den indstilling, der kom fra Irak, for så havde man undgået forvirringen og de to forskellige udlægninger af sagen fra henholdsvis Danmark og USA, lyder kritikken.
”Man burde have sagt, at man har fulgt den indstilling, der kom fra missionen i Irak, hvori man skrev, at han muligvis har reddet danske liv ved at forhindre et terroranslag. Men det nægtede forsvarschefen, og det er farceagtigt og ærgerligt, at sagen så endte som en politisk kastebold,” siger den anonyme forsvarsmedarbejder til Radio24syv.
Hele sagen er ifølge David Vestenskov, konsulent ved Forsvarsakademiet, der har bl.a. har forsket i terrorbekæmpelse og efterretningsvirksomhed, et eksempel på, hvordan delinger af efterretninger er et byttemarked, hvor Danmark er meget afhængig af at få informationer fra USA. Og i det samarbejde vil Danmark altid være meget forsigtige med ikke at fortælle for meget.
”Man vil som et lille land altid være ekstra forsigtig med at offentliggøre efterretninger, som er indhentet af større partnerlande, da det potentielt kan skade den fremadrettede deling,” siger han til Radio24syv.
Hverken Bradley Grimm eller forsvaret er vendt tilbage på Radio24syvs henvendelser, og tidligere forsvarschef Peter Bartram har ikke ønsket at kommentere sagen.
http://www.radio24syv.dk/udvalgte-nyhedshistorier/amerikansk-kaptajn-gav-afgoerende-efterretninger-i-kundby-sag/