rt.com: Britain appears to be shaking up the European political
establishment, as its debate on leaving the EU has got Denmark’s
far-right People’s Party talking of following suit. The party is the
country’s second biggest.
Denmark already enjoys a
number of concessions it managed to wrestle out of the EU in exchange
for being a member, such as not having the euro. However, the Danes are
growing increasingly impatient with the bloc. People’s Party leader
Kristian Thulesen Dahl believes the government should either renegotiate
its relationship with the EU, or do what Britain has decided: have a
referendum.
“One cannot but pay tribute to British Prime
Minister David Cameron. He has realized that the British will no longer
follow the EU on the wrong course,” Dahl writes on his website.
Kristian Thulesen Dahls ugebrev
– mandag den 25. april 2016
– mandag den 25. april 2016
Briternes EU-valg giver Danmark en historisk mulighed
Man kan ikke andet end at tage hatten af for briternes premierminister David Cameron. Han har indset, at briterne ikke længere vil følge EU på den forkerte kurs. Derfor har han stillet som betingelse for at anbefale briterne at fortsætte i EU, at der kommer klare ændringer for UK. Dette har han fået igennem – og det er grundlaget for afstemningen i Storbritannien den 23. juni.
Camerons aftale indebærer en række forbedringer. Med aftalen gøres det klart, at Storbritannien ikke er med på ”en stadig snævrere union”, som der ellers står som målsætning i EU-traktaten. Ligesom der med aftalen også kommer en nødbremse, så såkaldt vandrende arbejdstagere, der kommer til landet, ikke uden videre kan få sociale ydelser. Aftalen betyder desuden, at lande uden for Euroen ikke skal være med til at smide penge efter dyre redningsplaner for kriseramte Euro-lande, lige som den også indebærer et vigtigt opgør med den såkaldte Metock-dom, der undergravede landenes selvstændighed på udlændingeområdet.
Den 23. juni skal briterne så stemme om aftalen. Om de skal blive i EU med de forbedringer, Cameron har fået igennem, eller om de skal samarbejde med EU på en anden måde. Cameron selv anbefaler klart et ”ja” til aftalen. Hans holdning er meget godt opsummeret i de ord, som han sagde umiddelbart efter, at aftalen blev en realitet: ”Jeg bryder mig ikke om Bruxelles. Men det er mit job at gøre alt, hvad der står i min magt for at beskytte, hvad der er i vores nationale interesse”.
Det virker fuldstændig åbent, om det den 23. juni bliver et ja eller et nej. Det bliver vildt spændende at følge. Specielt selvfølgelig fordi udfaldet i høj grad også vil påvirke os her i Danmark.
Det britiske valg giver nemlig alle muligheder for at få trukket tingene i vores retning. En retning, som kan gavne Danmark. For når vores nære allierede og samarbejdspartner gennem mange år får trukket tingene i en fornuftig retning, ja, så skal vi selvfølgelig holde os til. Sikre vores interesser!
Bliver det sådan, at briterne stemmer ja til Camerons aftale, så skal vi naturligvis gå efter at få de samme vilkår i forhold til EU, som briterne så får. Der er jo ting i aftalen, som umiddelbart kun indebærer forbedringer for UK – men hvorfor skal vi ikke prøve at sikre dem for Danmark også? Og hvis et flertal i Folketinget af en eller anden grund ikke vil være med til dette, hvorfor så ikke bede danskerne gennem en folkeafstemning afgøre sagen?
Hvis briterne stemmer nej den 23. juni, så er der selvsagt tale om en helt ny situation. Og her er det vigtigt at understrege, at det er en situation, som giver muligheder for Danmark. Hvis det bliver til et ”nej”, så er det mest sandsynlige, at Storbritannien og EU vil samarbejde på en ganske ny måde. En model som vi ikke har set før. At Storbritannien vil gå efter at placere sig et sted mellem at være medlem af EU og så en EØS-status. EØS er det Europæisk Økonomisk Samarbejdsområde, hvor lande som Norge og Island er med.
For naturligvis er både EU og Storbritannien ved et ”nej” interesseret i at finde en løsning, så der fortsat er et nært samarbejde, som bl.a. sikrer frihandel og dermed den vigtige eksportadgang for virksomhederne til de andre landes markeder.
Og en sådan løsning skal vi holde nøje øje med. For det mest sandsynlige er, at en sådan løsning også er interessant med danske øjne. At en sådan ”mellem-tilknytning” med EU er at foretrække frem for vores nuværende medlemskab! I så fald skal danskerne beslutte, om Danmark skal melde sig ind i sådan en ny model for samarbejde i Europa, som briterne så har sikret mulighed for. Og måske en række andre lande også vil finde det attraktivt!
Men konklusionen er altså, at uanset om det bliver et ”yes” eller et ”no” til Camerons aftale, så er der ingen tvivl om, at afstemningen rummer en kæmpe, en historisk, mulighed for at få trukket os væk fra en EU-kurs, hvor landene bestemmer mindre og mindre. Hvor der sker større og større centralisering. Hvor befolkningerne køres ud på et sidespor.
I sandhed en spændende og epokegørende tid. En milepæl i EU's historie! Lad os se mulighederne og gribe chancerne, når de byder sig!
Med venlig hilsen
Kristian Thulesen Dahl