Balder Asmussen er gymnasielærer og historiker med speciale i dansk
økonomisk politik i efterkrigstiden. Læs flere analyser af Balder på
bloggen Magt og Penge.
Hvis vi ikke gør noget for at forhindre det, vil det kun være et spørgsmål om tid, før vi indhenter uligheds-stormagten USA.
Den 17. januar i år sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fra Folketingets talerstol, at der ikke er noget ulighedsproblem i Danmark. Men hvad mente han egentligt? At det er ikke et problem, at uligheden stiger? Eller mente han rent faktisk, at uligheden ikke stiger i Danmark?
Hvis statsministeren mente det sidste, lukker han øjnene for virkeligheden. Situationen minder om den Harry Potter bog, jeg læser højt for mine døtre. Den onde Lord Voldemort er vendt tilbage, men den øverste leder for det magiske samfund, ministeren for magi (en lille rund karrierepolitiker), nægter at tro på det. Han forsøger desperat at diskreditere alle, der ønsker at se realiteterne i øjnene, alt imens Lord Voldemorts magt får lov at vokse i det skjulte.
I Danmark stiger uligheden hastigt. Den gode nyhed er, at eftersom uligheden begyndte at stige senere i Danmark end i USA, og fordi uligheden stiger fra et lavere udgangspunkt, end det var tilfældet i USA, så er Danmark stadig væsentligt mere lige end USA. Den dårlige nyhed er, at hvis vi ikke gør noget for at forhindre det, vil uligheden stige hurtigere i Danmark, således at det kun er et spørgsmål om tid, inden vi indhenter USA.
Figur 1: Stigningen i GINI-koefficienten i USA og Danmark
Kilde: USA: US Census Bureau, Income and Poverty in the United States: 2015, Table A-2. Selected Measures of Household Income Dispersion: 1967 to 2015, http://www.census.gov/data/tables/2016/demo/income-poverty/p60-256.html, besøgt 14. Januar 2017. Danmark: Danmarks Statistik, Statistikbanken, IFOR41, besøgt 14. januar 2017. Grafen til venstre viser udviklingen i GINI-koefficienten i henholdsvis USA og Danmark. Jo højere værdi, jo mere ulighed. Det ses at uligheden er betydeligt lavere i Danmark, men at den stiger i begge lande. Grafen til højre viser den relative stigning, hvor uligheden i USA er sat til 100 i 1977, og uligheden i Danmark er sat til 100 i 1987. Denne fremstillingsform afslører at uligheden steg 19 procent i USA fra 1977-2015, mod 30 procent i Danmark fra 1987-2015.
Ulempen ved at opgøre uligheden med GINI-koefficienten er, at den ikke viser noget om, hvordan uligheden er fordelt. Det kan vi få et indblik i, ved at gruppere alle danskere efter indkomst i ti grupper (kaldet deciler), og iagttage den gennemsnitlige indkomstudvikling i disse grupper. Udviklingen for Danmarks vedkommende er illustreret på figur 2 nedenfor.
Figur 2: Den gennemsnitlige indkomststigning i Danmark fordelt på deciler opgjort i 2015-priser
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, Statistikbanken tabel PRIS112 samt IFOR32, besøgt 18. januar 2017. Det fremgår af Figur 2, at indkomstfordelingen i Danmark i 1990 var således, at henholdsvis de rigeste og fattigste ti procent af danskerne skilte sig markant ud fra de 80 procent midt imellem.
Denne udvikling er kun blevet forstærket frem til 2015. Præcis hvor meget de rigeste danskere har skilt sig ud fra flertallet af danskerne, kan udledes af Figur 3 nedenfor.