Nyhedsbrevet - Gode Penge

Det er anden del af Gode Penges adventskalender, hvor du hver søndag i advent får en finurlig fortælling, en dugfrisk analyse eller en filosofisk vinkel på penge.
Som bekendt laver banker ikke mønter, men de skaber de penge, vi har flest af: kontopenge, indeståender på vores bankkonti. Men hvordan skaber de kontopenge? For at forstå det, skal vi først forstå, hvordan banker opstod.
Banker startede som købmandsgårde i provinsen og så cirka ud som på billedet ovenfor af Plums købmandsgård i Assens omkring år 1920.
Her afleverede de lokale bønder forskellige produkter, de fremstillede. Lad os sige Bertel Bondemand afleverer 10 sække havre. Købmanden har ingen pengesedler for tiden, så han skriver i stedet i sin regnskabsbog under overskriften ”Bertel” beløbet ”10 kr.” Det betyder ”Jeg skylder Bertel 10 kr.” eller ”Bertel har 10 kr. på kontoen”. Når Bertel beder om det, kan han altså få eller bruge de 10 kr.
Sådan er det stadig i dag at have ”penge på sin konto”. Det er ikke sølvmønter eller sedler, der ligger i en boks i bankens kælder, men bankens forpligtelse til at give kunden de 10 kr., når kunden beder om det - enten ved at få dem udbetalt som kontanter eller at overføre dem til en anden konto.
Sådan har Bertel Bondemand også penge på sin konto. De kommer fra alt det, han har afleveret til købmanden uden at få kontant afregning. Bertel kan købe af købmandens andre kunder, fx tre kasser fisk af Frederik Fisker til i alt 3 kr. Betalingen sker ved at købmanden trækker 3 kr. fra Bertels konto og lægger 3 kr. til Frederiks konto. Det kalder vi ”at overføre penge” fra køber til sælger, selv om intet fysisk ”overføres”. Betalinger er koordinerede kontojusteringer: Ned hos køber, op hos sælger, alt sammen via ”bogføring”, talskriveri i købmandens store bog. Sådan foregår det også i dag, hvor Nets på enorme computersystemer sørger for millioner af daglige betalinger mellem danskernes bankkonti.
Her afleverede de lokale bønder forskellige produkter, de fremstillede. Lad os sige Bertel Bondemand afleverer 10 sække havre. Købmanden har ingen pengesedler for tiden, så han skriver i stedet i sin regnskabsbog under overskriften ”Bertel” beløbet ”10 kr.” Det betyder ”Jeg skylder Bertel 10 kr.” eller ”Bertel har 10 kr. på kontoen”. Når Bertel beder om det, kan han altså få eller bruge de 10 kr.
Sådan er det stadig i dag at have ”penge på sin konto”. Det er ikke sølvmønter eller sedler, der ligger i en boks i bankens kælder, men bankens forpligtelse til at give kunden de 10 kr., når kunden beder om det - enten ved at få dem udbetalt som kontanter eller at overføre dem til en anden konto.
Sådan har Bertel Bondemand også penge på sin konto. De kommer fra alt det, han har afleveret til købmanden uden at få kontant afregning. Bertel kan købe af købmandens andre kunder, fx tre kasser fisk af Frederik Fisker til i alt 3 kr. Betalingen sker ved at købmanden trækker 3 kr. fra Bertels konto og lægger 3 kr. til Frederiks konto. Det kalder vi ”at overføre penge” fra køber til sælger, selv om intet fysisk ”overføres”. Betalinger er koordinerede kontojusteringer: Ned hos køber, op hos sælger, alt sammen via ”bogføring”, talskriveri i købmandens store bog. Sådan foregår det også i dag, hvor Nets på enorme computersystemer sørger for millioner af daglige betalinger mellem danskernes bankkonti.
Det der står på din konto er altså det, banken skylder dig. Det er dit indestående, som du kan få udbetalt eller overført til en anden, når du beder banken om det. Men hvordan bliver det til pengeskabelse?