I et forsøg på at komme seksuelle overgreb på børn til livs har EU foreslået meget vidtgående lovgivning, hvor udbydere pålægges at overvåge alle brugeres private kommunikation, uden krav om forudgående individuel mistanke, ved hjælp af algoritmer. Det gælder også krypterede meddelelser. Alle juridiske vurderinger af forslaget, bortset fra Kommissionens, konkluderer,
at denne masseovervågning af privat kommunikation strider mod EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder. Den 15. september skulle
Europaudvalget give mandat (gå til 1:22:55) til regeringen om, hvordan Danmark skal stemme i EU. Forslaget fik et snævert flertal fra regeringspartierne, mens
alle oppositionspartier til begge sider stemte imod. Herefter var der kun at håbe på, at et blokerende mindretal i EU kunne stoppe loven. (4 lande som repræsenterer 35 % af EU's befolkning.) Og det er netop sket: Den 21. september blev forslaget nedstemt i Rådet af et blokerende mindretal, så nu er drøftelsen og afstemningen om forslaget blevet udsat. Senere skal Parlamentet tage stilling, og måske kan det hele komme til at tage så lang tid, at processen stoppes af det kommende EU-Parlamentsvalg til næste sommer.
Læs her høringssvar fra IT-Politisk Forening.
Her et oplæg på video fra IT-Politiske Forening med formand Jesper Lund og MEP Karen Melchior fra starten af august (engelsk)
No comments:
Post a Comment