Øverst - Preben Rueda Martin. N.venstre - Scandinavian Star. N.højre - Søfartsstyrelsens forhenværende skibsinspektør Flemming Thue Jensen. |
LÆS VIDERE: https://ekstrabladet.dk/flash/dkkendte/linses-revisor-forsikrede-katastrofe-skib/7095465
*******************************************************************************
Hvis man sammenholder skibets markedsværdi på tidspunktet for branden d. 7. april 1990 og vurderingen på skibet i Hverken i 1984 eller i 1990 ville Scandinavian Star have indbragt mere end 7,3 millioner USD hvis der i det hele taget var en køber. Niels Erik Lunds senere forklaringer om, at der var flere interesserede købere til skibet, er udokumenteret og hænger ikke sammen med virkeligheden, Havde dette været tilfældet, havde Stena Line selv solgt skibet især af hensyn til den vanvittige påståede salgspris til Henrik Johansen til 21,7 millioner i Hvorfor skulle Stena kun have godt 7 millioner USD for skibet hvis de kunne få 2 gange mere. Dette er heller ikke undersøgt i den politimæssige efterforskning. Det hele i denne sag handler om noget ganske andet end både Justitsministeriet og Rigsadvokaten vil gøre det til. Salgsdokumentet dateret d. 23. januar 1990 var udelukkende ment som et pressionsdokument for, at opnå den højeste tænkelige forsikringskasko på skibet. Derfor var den ikke underskrevet af en sælger. Salgsdokumentet blev brugt overfor mulige kaskoforsikringsselskaber med en oplysning - se her, kunne i være interesseret i at tegne forsikring på Scandinavian Star, vi sælger eller vi køber skibet for prisen USD 21,7 millioner under forudsætning af, at vi kan få skibet kaskodækket i deres selskab. Dvs. det har således været mæglerselskabet Amagerbro Assurance v/ Preben Pedersen, i dag kendt som Preben Rueda Martin bosiddende på solkysten i Spanien, opgave at finde kontakter som kunne skabe kaskodækningen. Aftalen dateret. d. 23. januar 1990 er, som jeg og andre sagkyndige kun brugte som pression for, at få tegnet en urimelig høj kasko på skibet og siden er den aftale kun brugt som et dokument uden anvendelse. Som jeg også ser sagen er selskabet KS Scandinavian Star også kun et flop i relation til et tilhørsforhold til Henrik Johansens interesser i Danmark. Jeg vil bestemt ikke bestride, at hensigten med KS selskabet var, at indsætte Scandinavian Star i rutefart, men vi taler om et ikke dansk KS scandinavian Star selskab i London under helt anden ledelse end Henrik Johansen. Jeg viser i den forbindelse til det dokument hvori Niels Erik Lund af KS Scandinavian Stars engelske Advokat Jay Allan Tooker, blev indskrevet i Bahamas skibsregister som managing Owner af Scandinavian Star d. 30. marts Jay Allan Tooker er omtalt i skrivelser fra advokat Sven Rosenmeyer Paulsen som værende advokat for selskabet KS Scandinavian Star- mens advokaten for SeaEscape, også ansat i samme advokatfirma i London, Daniel Tindall var udpeget som advokat for SeaEscape i handlen af Scandinavian Star. Jeg mener, at man bør undersøge mulighederne for, at et helt andet selskab var påtænkt til at skulle have stået bag Scandinavian Stars drift og dermed rederiselskab, idet jeg skal vise til, at Niels Erik Lund, Via selskabet Marne Investment co. SeaEscape, skulle stifte International Shipping Partners i Danmark.