Oct 5, 2014

Krigen var dråben - nu melder vi os ud af de radikale - 4 Oktober 2014

Jeg er fuldstændigt på linje med Hans Henrik Brydensholt i Politikkens udgave omkring Krigen som Danmark nu igen, igen har hovedløst kastet sig ud i, fordi vores allierede USA og enkelte andre strategiske partnere også er faldet i den krøft. Som jeg har skrevet om før, nye hemmelige aftaler om køb af nye kampfly for 30 milliarder, NATO's udrykningsstyrke, oprustningen igangsat igen, krigen mod ISIS tager en ny drejning og er nu en direkte konfrontation i form af mandskab og fly. Sidste prognose var en samlet omkostninger på 250 millioner kr. men vi ved godt det kommer til at koste Danmark langt mere end det. Hvorfor skal Danmark stå i spidsen, bare fordi USA siger skyd, tør vi ikke ligesom andre Nordiske lande og Tyskland, modsættes os Cabal og det store politiske spil. Når jeg mener Cabal / Illuminati hvor både ledende amerikanske politikere samt Anders Fogh Rasmussen i spidsen. Læs evt. tilliden til de folkevalgte i forfald
Danskernes tillid til politikerne er helt i bund 

Den radikale udenrigsminister må have glemt sin danmarkshistorie - nu er Danmark i krig igen.





Nu er det nok. Man har tidligere kunnet anse Radikale Venstre for partiet, der holdt fornuften fanget. Partiet, der tænkte sig om, før det handlede.

Der er vel efterhånden forståelse for, hvor dygtigt den radikale Erik Scavenius bragte Danmark uskadt gennem to krige.

Og tænk på, hvordan de radikale sammen med Socialdemokratiet i mellemkrigsperioden byggede en politik på, at Danmark aldrig ville kunne stå sig i en militær konfrontation, men at landets overlevelse ville ligge i det samfund for alle, man opbyggede. Det var det civile samfund, der skulle være landets styrke.

Samfundets modstandsevne viste sig da også under tyskernes besættelse, hvor tilslutningen til nazismen forblev på det laveste niveau i noget besat land.

Men nu er Danmark, der ellers burde have fået nok, tankeløst gået i krig igen. Med en radikal udenrigsminister, som åbenbart har glemt sin danmarkshistorie, og som mener sig bedre til at bedømme situationen end sine kolleger i de omgivende lande.



Mig bekendt er hverken de øvrige nordiske lande eller Tyskland gået med på den galej. Det mener jeg heller ikke, flertallet af de øvrige europæiske lande er. Så hvorfor i alverden er vi så pavetro over for USA’s ønsker?

Jeg har hørt den teori, at det skyldes det danske EU-forbehold i det militære samarbejde. Når vi har besluttet os for at stå uden for dette, mente Anders Fogh Rasmussen, at vi måtte holde os tæt til USA. Et dansk nej til et europæisk militært samarbejde skulle altså begrunde, at vi søgte et endnu snævrere med USA. Hvis det er sandt, er det den mest bagvendte logik, man kan tænke sig.
"Mig bekendt er hverken de øvrige nordiske lande eller Tyskland gået med på den galej. Det mener jeg heller ikke, flertallet af de øvrige europæiske lande er. Så hvorfor i alverden er vi så pavetro over for USA?s ønsker"
Hans Henrik Brydensholt
Et udslag af dette samarbejde er, at vi i dag bidrager til at bringe våben til en krigerisk og korrupt del af verden. Som om det skulle være fredsskabende! Hvor får oprørene mon deres våben fra? Og hvem har lært dem at betjene de sofistikerede våben, de åbenbart har skaffet sig? Mon ikke det ville være en bedre idé at få standset denne våbenstrøm end at bringe flere til området?

Det ville have været bedre i overensstemmelse med Danmarks traditionelle selvopfattelse som et lille fredeligt land at have tilbudt en humanitær indsats. Her kan vi noget særligt, og det har vist sig at være et område, hvor vi kan gøre en forskel. Det er der vel ingen, der tror, vi gør ved at sende syv fly. De kan selvsagt hverken gøre fra eller til.

Folkeretten er et svagt retssystem, og også FN har sine svagheder. Men det er det eneste, vi har. Det var naturligvis ikke godt, da Den Internationale Domstol i Haag nægtede at tage stilling til Serbiens klage over luftangrebene på Serbien under Kosovo-affæren. Og det var heller ikke godt, da den samme domstol nægtede at tage stilling til de retlige konsekvenser af Kosovos selvstændighedserklæring.

Der bør af al magt arbejdes på at styrke retsliggørelsen af internationale konflikter. Her skal man dog ikke regne med støtte fra USA, der endnu ikke har anerkendt Den Internationale Straffedomstol.

Når USA spørger, kan vi i Danmark både spinne og lægge æg. Ih, hvor vi gungrer! Og det at have en radikal udenrigsminister gør ikke længere nogen forskel. Min kone og jeg har i dag meldt os ud af Radikale Venstre