![]() |
"Risiko er altid en faktor, når man tager stilling til, om noget er principielt nok til at vise,” siger Anne-Marie Dohm, direktør i DR Danmark. – Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR |
Vi ville ikke lægge en hel trosretning for had, siger Anne-Marie Dohm, direktør i DR Danmark
Af Jens From LyngAnne-Marie Dohm, DR2 Dagen undlod at vise den koranafbrænding, der lå til grund for tiltalen af en nordjysk mand for blasfemi, hvilket var emnet for udsendelsen. Hvorfor?
Det var fordi, selve handlingen i videoen ikke var særlig relevant. Vi ville diskutere blasfemiparagraffen, fordi den sjældent bliver anvendt i Danmark. Til den diskussion behøvede vi ikke dokumentation i form af en video fra Facebook.
Men burde dét, at paragraffen bliver anvendt så sjældent, netop ikke betyde, at seerne har interesse i at se, hvad der skal til, før det bliver rejst tiltale?
Når man viser noget på tv eller i andre medier, er det som journalist og redaktør nødvendigt at overveje, om man bliver spændt for en vogn. Om man går nogens ærinde i forhold til at lægge nogen for had for eksempel. Hvis man viser optagelser som denne, er der en risiko for, at man bliver spændt for sådan en vogn.