Hør generalsekretær for Amnesty, Trine Christensen, fortælle om, hvordan regimet i Saudi-Arabien bruger dansk spion-teknologi til at overvåge og forfølge systemkritikere. Afsløringerne har stået i dagbladet Information, og herfra medvirker journalist Lasse Skou Andersen og redaktør Anton Geist.
Dernæst lektor ved Center for Mellemøststudier, Helle Lykke Nielsen, på Syddansk Universitet, om
Danmarks forbindelser til det autoritære styre. Til sidst Enhedslistens sundhedsordfører Stine Brix, som forgæves har forsøgt at stoppe salget af Statens Serum Instituts vaccineproduktion til et firma med forbindelser til islamiske grupper på EU’s terrorliste.
Ved søndagens parlamentsvalg i Frankrig vandt den ‘ekstreme midte’ således en jordskredssejr – mod ikke mindst højrepopulismen. Den nye præsidents bevægelse ‘La République En Marche!’ har fået absolut flertal – med en på mange måder klassisk borgerlig dagsorden. Formanden for Konservativ
Ungdom, Andreas Weidinger og Europa-redaktør på Mandag Morgen, Claus Kragh. Er EU-samarbejdet på vej mod en revitalisering? Og står Danmark igen over for nye folkeafstemninger.
Sådan har vi gjort
- Information søgte sidste år i april aktindsigt i de eksporttilladelser til internetovervågning, som Erhvervsstyrelsen har udstedt.
- Da vi fik dokumenterne, havde Erhvervsstyrelsen imidlertid overstreget oplysningerne om, hvilke lande eksporten gik til. Det skyldtes, at der efter styrelsens opfattelse var tale om forretningshemmeligheder.
- Styrelsens logik var, at man kun kunne få aktindsigt i enten navnet på det eksporterende firma eller navnet på køberlandet – men ikke begge dele.
- Siden da har Information samarbejdet med BBC om systematisk at søge aktindsigt i forskellige dele af sagerne.
- Oplysninger, der har været overstreget i Informations aktindsigter, fremgik i stedet af BBCs aktindsigter og omvendt.
- Ved at sammenstille aktindsigterne har det været muligt at få indblik i de mørklagte sager.
- Det er Informations vurdering, at oplysningerne er af væsentlig interesse for offentligheden. Derfor har vi valgt at bringe dem.