’Den rigeste ene procent ved godt, at folk kommer med høtyvene om lidt’ (Blogger: Wooow... Var tæt på at give op på os danskere eftersom de mest søgte ord på google var: Pokemon Go, EM, iPhone 7, slither.io, SKAM, David Bowie, Donald Trump, OL, Tour de France og Prince. Skabte det virkelig den største interesse blandt danskere i året der gik? Dystert tænkte jeg, eftersom 2016 nok har banen vejen frem mod et paradigmeskift af dimensioner... Kan du ikke se det? Hvordan magteliten disponere over vores samfund. Korruption, hvidvask og selvfølgelig terrorisme er pludseligt blevet fjender af det såkaldte 'demokrati'. Økonomisk ustabilitet, historiske ulighed mellem rig og fattig, verdens rigeste 1 procent har nu en samlet formue, der svarer til de resterende 99 procents samlede formue. Vi kan ikke alle sammen tørre os med dollarsedler som lokumspapir. Centralbankerne og den finansielle sektor æder af vores formue og gør os alle forgældede fra vugge til grav. Debatten og valgkampen i USA anses som "den mest beskidte og bitre debat i nyere tid". Aldrig har et øget had og frygt fyldt i danskernes sind mod flygtningestrømmen, Rusland, terrortruslen og alt hvad centraladministrationen fortæller os, er farligt. Selv vores børn er begyndt at tænke negative tanker om verden nu bestod dagen efter, da Hillary Clinton vs Donald Trump-feberen rasede på sit højeste. Vi 'søger' mod mere åbenhed og spirituelt samt alternative måder at tænke på, selvom angsten for forandringer og det at løsrive os fra en kollektiv identitet og vores fastlåste ego, syntes sværere, end nogensinde. Vores frihed til selvbestemmelse, kan ligge på et meget lille sted. Aldrig har overvågningsmyndighederne kunne overvåge og kontrollere os i alt hvad vi foretager os. Vi danskere må alle have en instruktionsbog i grundlæggende Dansk etik og moral. Dog er middelklassens øgede bevidsthed om eliten større end nogensinde, udnyttelsen af skattely eller en særlig moral hos denne økonomiske elite, er lig NULL. Ligestillingen, som er en grundlæggende værdi i det danske samfund, må vi virkelig stræbe efter. Som et eksempel, er den nye regerings magtfulde udvalg, støvsuget for kvinder... Forandringsparat starter med evnen til at undre sig - har du den? Vi er nødt til at udfordre og ruske op i de forudfattede og fasttømrede meningsdannelser. Hvis du ikke er klar på flere opløftende, men også klart mere udfordrende 2017, taber du måske modet... Forandringernes tid vil ingen ende tage og alt kommer til at foregår i din egen selvopfattelse for hvad du ser, føler, lytter og smager på. Sagt med andre ord, de værdier du selv smider ind i en Danmarkskanon, anno 2016, der skaber rammerne for hvordan du selv ser verden i 2017. Måske var tidligere kulturminister Bertel Haarder's danske værdikanon lidt af en joke, men ikke desto mindre skabte den en del debat og omtale, fik muligvis os alle til, at tænke dybere over hvad der er vigtigt for os, danskere. Det handler ikke længere om dig og mig som individ, men fællesskabsfølelsen og samhørigheden. Uanset om du vil det eller ej... Instruktøren Phie Ambo, fangede min interesse i information: »Vi er ikke gode nok til at se ud over den gruppe, vi selv tilhører i samfundet, mener instruktør Phie Ambo, der her giver sit bud på en Danmarkskanon«.. )

’Den rigeste ene procent ved godt, at folk kommer med høtyvene om lidt’

Danskerne er ikke gode til at forlade deres egen gruppe og bruge nysgerrigheden analytisk til at ruske op i klimakrise og øget ulighed. DF’erne er jo dem, der belaster klimaet mindst. Det burde den kreative klasse takke dem for, siger instruktør og grundlægger af Den Grønne Friskole, Phie Ambo

Vi er ikke gode nok til at se ud over den gruppe, vi selv tilhører i samfundet, mener instruktør Phie Ambo, der her giver sit bud på en Danmarkskanon.

Sigrid Nygaard

30. december 2016 - information

Tidligere kulturminister Bertel Haarder har givet os en kanon over de ti mest danske værdier. Men er den dækkende? Og giver det overhovedet mening at tale om danske værdier? Information har bedt en række danskere og herboende udlændinge om at komme med deres bud på en alternativ kanon over værdier, de finder særligt danske. I dag med Phie Ambo, grundlægger af Den Grønne Friskole:

Værdi: Nysgerrighed

»Du kan vinde et valg på et godt slogan, der appellerer til en bestemt opfattelse af tingene. Så går danskerne med på en bølge af, ’Sådan er jeg, og min gruppe gør sådan her’. I stedet for at træde uden for den politiske, spirituelle eller hvilken kategori, man nu tilhører. Hvis man tør stå uden for de grupperinger, vil man kunne træffe nogle beslutninger, som er bedre for alle, i stedet for bare ens egen gruppe. Men den manglende nysgerrighed blandt danskerne bremser for nye erkendelser. Og vi står altså på et tidspunkt i menneskets historie, som er superinteressant. Det kan gå ad helvede til, hvis vi ikke pudser brillerne. Eller også kan det gå rigtig, rigtig godt, fordi de ting, der sker i verden, virkelig er et wakeup call. Det vil kunne ruske op i den øgede ulighed, som ikke er god for nogen. Heller ikke for den rigeste ene procent. De ved godt, at folk kommer med de der høtyve om lidt. Men alligevel vil Anders Samuelsen (LA) give skattelettelser til de rige, som ikke engang vil have dem. Det er ikke analytisk. Hvad med lige at zoome ud og se på os som en hel menneskehed.«
»Ethvert menneske må gøre, hvad det vil, så længe det ikke skader andre. Det er liberalismens grundregel. Men du skader jo andre ved for eksempel at udvide Københavns Lufthavn og blive ved med at subsidiere fossile brændstoffer. Det er en ideologi, men det er ikke særlig analytisk. Derfor skal vi bruge nysgerrigheden til at træde uden for vores egne grupper.«

Værdi: Forbundethed

»En værdi som forbundethed opdager man måske ikke lige i det daglige. Velfærdstaten og ligestilling, som er på Bertel Haarders (V) danske værdikanon, er jo en konsekvens af forbundethed og empati. Man kan ikke have en velfærdsstat eller ligestilling, hvis man ikke har respekt for andre menneskers ligeværdighed. Og vi er alle sammen forbundet. Handlinger, man foretager hver dag, har indflydelse på andre menneskers tilværelse. Det er en ret voldsom erkendelse. I den kreative klasse kan man for eksempel ikke engang løfte armen over i affaldssortering, fordi man ikke synes, at det gør nogen forskel, for det jo kun er ’lille mig’. Der er virkelig en fornemmelse af afkoblethed: ’Jeg gider ikke at gøre noget, for det er alligevel de multinationale selskaber og politikerne, der skal rykke, før jeg rykker. Men det er en falsk modsætning. Det er noget, man siger, for at undgå at lave sig selv om. For det er besværligt. Det er ret chokerende, at det er sådan i en forholdsvis veluddannet gruppe. Så siger man: ’Jeg kan da godt lave den reklamefilm for Landbrug & Fødevarer. Det betyder da ikke noget.’ Jo, det gør det. Så kan du i hvert fald ikke være på det hold, der arbejder for biodiversitet.«
»Det paradoksale er, at dem, der stemmer Dansk Folkeparti, er dem, der flyver mindst, og de har et lavere forbrug, fordi de har en lavere indtægt. Så vi i den kreative klasse burde takke dem for, at de ikke har det som en menneskeret, at de skal til Thailand hvert år på juleferie. Det skal man nemlig i den kreative klasse. Man køber økologisk, men synes, at man trænger til noget varme, sol og oplevelser. Og så rejser hele familien til Thailand eller New York. ’Det fortjener vi.’«
»Jeg laver da også ting, der ikke hænger sammen. Hvis du køber en økologisk høne, er det ikke nødvendigvis bedre for miljøet, for den har levet længere og har åndet mere ud i atmosfæren end den høne, der blev slagtet efter seks uger. Så hvad er det rigtige at gøre, hvis du absolut vil have kylling? Det er svært, og det er en proces. Men det starter med, at man tænker: ’Jeg er forbundet. Jeg er en del af helheden.’ Og det skal ikke være et spørgsmål om at lide afsavn. Det er jo et tilvalg at se forbundetheden og lave sit forbrugsmønster om.«
»Jeg har en grøn friskole, og jeg kan forestille mig, at nogle af forældrene vælger den, for så har man valgt grønt. Og så er det det. Heldigvis kommer børnene hjem og ser, at det ikke hænger sammen. Det er tit børnene, der tager initiativ til, at ting skal forandres.«

Værdi: Humor

»Det er vigtigt ikke at tage tingene så alvorligt. Man skal nyde og have det sjovt. Selvironien skal man bruge til at grine ad sit eget genbrugsjulepynt.«

Værdi: Ligestilling

»Hvis man forstår hinanden som ligeværdige mennesker, er det da klart, at man går ind for ligestilling. Men at den er med i Haarders kanon er jo en hallucination. Der er da ikke opnået fuld ligestilling i Danmark. Vi har for eksempel ikke ligeløn. Og jeg kommer lige fra en optagelse i P1. 25 procent af dem, der bliver spurgt, om de vil interviewes til et radioprogram på DR, er kvinder. Det er jo ikke fordi, kvinder er dumme eller underuddannede. I filmbranchen er 18 procent af spillefilmsinstruktørerne kvinder. Og det er jo ikke fordi, der ikke bliver uddannet kvinder. Det samme misforhold gør sig gældende i danske bestyrelser, i topledelser og i forskningsverden.«

Værdi: Frihed

»Vi har en høj grad af frihed i Danmark. Men jeg synes ikke, vi bruger den til ret meget. Vi har for eksempel en meget åben skolelov. Vi kan alt muligt, når vi driver skole i Danmark. Men alligevel ligner de fleste skoler hinanden. Det, mennesket kan, er, at vi kan tage kreative beslutninger. Vi kan bryde rammerne. Det kan robotter for eksempel ikke. De er programmeret inden for en bestemt ramme. Men det er klart, at vi skal spidse blyanten og komme i gang med at bryde de rammer. Mange mennesker tænker ikke over, at de har den frihed, og vi tager tingene for givet. Vi tænker, at det ikke går helt galt i Danmark. Vi er sådan et hyggeligt, lille frikadellespisende land. Og så går det bare galt alligevel.«

Værdi: Æstetik

»Æstetik, poesi og kunst skal bære os igennem i svære tider. De ting kan gøre, at man bliver talt til gennem tid og rum. Jeg kan føle, at der sidder en J. D. Salinger, som har skrevet Forbandede Ungdom (senest udgivet som Griberen i rugen, red.), og taler til mig. Der får man vækket en følelse af forbundethed. Hvorimod kristendommen for eksempel er en lukket kult, hvor man tror på nogle bestemte punktummer. Monoteistiske religioner er jo ikke nysgerrige. De tror, de har svarene. Det er farligt. Mens kunsten er åben – ethvert menneske kan forstå det på sin måde. Så bliver det en dialog i stedet for et svar. Det er mere uhåndgribeligt, men også det, der gør livet værd at leve: Følesen af en duft, eller man ser noget, der er smukt. Det er ren sansning. Jeg tror, det er vigtigt at give det, vi ikke bare kan tale os frem til, en værdi. Sanseligheden er jo en slags vej til følelserne. Vi tænker, at en masse beslutninger bliver truffet på et rationelt grundlag. Men de bliver truffet på et følelsesmæssigt grundlag. Kunstens rolle er at sætte spørgsmålstegn, så man kan undre sig.«

Den alternative danmarkskanon

Tidligere kulturminister Bertel Haarder har givet os en kanon over de ti mest danske værdier. Men er den dækkende? Og giver det overhovedet mening at tale om danske værdier?
Information har bedt en række danskere og herboende udlændinge om at komme med deres bud på en alternativ kanon over værdier, de finder særligt danske.

Seneste artikler

• ’I lever i et eventyrland, hvor I konstant digter historier om en verden, som ikke længere findes’

  29. december 2016

  Information er gået på jagt efter alternative bud på en Danmarkskanon. Ron Da Costa fra Brooklyn fortæller her bl.a. om den danske OCD: En sygelig optagethed af rettidighed og ting, der passer ind i det velkendte

Alle seriens artikler ›