Oct 2, 2016

Langers: 40.000 danskere ”snydt” ved børsnotering af Nets? Førstedagen for Nets’ børsnotering blev retningsgivende for aktiekursudviklingen, den største børsskandale i støbeskeen siden OW Bunker. Aktien faldt tre procent første handelsdag, hvor både Nets og finansfolkene traditionen tro skulle have fejret børsføringen ved en champagnefest (Blogger: [min fortolkning] Er du i tivivl? Hvad skete der når PING-DONG delvis blev overtaget af GoLDMaN SLaCKS og senere, børsnoteret? Jo, med værdiansættelsen af DONG (vanvitigt overdrevet mellem 83,5 og 106,5 milliarder kroner) og offentliggjorte prospekt, høstede Goldman en stor milliardgevinst med sin investering i det statslige energiselskab. De havde blot en lille brøkdel af risikoen, mens Staten overtog hele risikoen(planlagt), alene ATP tjente 4 mia. kr., Dong Energys ledelse blev forgyldt, både ved salget og ved børsintro( Dong's direktør, Henrik Poulsen, tjente mellem 20-27 mio. kr., alene) Det hele var en planlagt øvelse fra starten, udarbejdet af Finansministeret og Goldman Sachs(scam). Nu forsøger NETS A/S at gøre mesterstykket efter, men her gik det rigtigt galt. Blev deres scam opdaget? "Vores bundlinje er dog, at de nålestribede finansfolk i de danske og internationale storbanker tilsyneladende intet som helst har lært af finanskrisen, og at grådigheden i toppen af erhvervslivet trives bedre end nogensinde". Mens alle andre energiselskaber's ledelse står og savler efter en hurtigt profit på kommende børsnotering, så som HMN Naturgas A/S, fordi ledelsen vil forgyldes, pære simpel markets strategi. ALLE, og jeg mener ALLE, ved med sikkerhed, at olieaktiver og naturgas er en død sild. DONG's uheldsramte oliefelt, Hejre-feltet, holdt Mærsk fra et køb. Der udbrød panik, fordi DONGs milliardnedskrivning grundet naturgas- og olietab blev for stort og uoverskueligt. Staten, Goldman Sachs, Novo, ATP, PFA og samt en række mindre danske energiselskaber træk stikket på oliemarked og vidste, at DONG ved en børsintroduktion, kunne blive danmarkshistoriens største og hurtig tjente penge til ledelserne, så ALT blev sat ind på DONG's børsnotering. Så hvad er der sket nu? Energinet.dk’s gastariffer stiger til oktober 2016 ( mellem 18 og 33 procent ) og det vil sige, os med HMN Naturgas i vores hjem, har fået et advarselsbrev om, at HMN stiger eksplosivt, både mht. administrationsomkostningerne samt gastariffer, for som de skriver, nu skal de først til at tjene penge, for det har de ikke gjort førhen - scam øvelse af dimentioner. Samme gør de 117 fjernvarmeværker, der er bundet til naturgas. Du kan heller ikke flygte til en anden leverandør. ALLE bliver ramt af denne stigning... Der er gået total panik i naturgas- og olie branchen og borgerne kommer til at betale gildet for energiselskabernes idioti og grådighed. Vi har set nu, at Maersk Oil skal sælges, omstruktureres og effektueres...)




Kortsigtet fokus i Nets’ incitamentsprogram 

Melding om ny storaktonær i Nets løfter ikke aktien 

Tophistorie: Netsaktie solgt på overoptimistisk forventning 

Nets blev mest købte aktie i sidste uge 


40.000 danskere ”snydt” ved børsnotering af Nets?


Hvis førstedagen for Nets’ børsnotering bliver retningsgivende for aktiekursudviklingen de næste uger og måneder har vi den største børsskandale i støbeskeen siden OW Bunker. Aktien faldt tre procent første handelsdag, hvor både Nets og finansfolkene traditionen tro skulle have fejret børsføringen ved en champagnefest. Måske gjorde de det alligevel? De fik solgt deres aktier. Vores bundlinje er dog, at de nålestribede finansfolk i de danske og internationale storbanker tilsyneladende intet som helst har lært af finanskrisen, og at grådigheden i toppen af erhvervslivet trives bedre end nogensinde.

OW Bunker blev børsført af kapitalfonden Altor, og denne gang står kapitalfondene Bain Capital og Advent, samt ATP, bag. Intet synes helligt, og al tale om ansvarlighed og redelighed i denne type aktiesalg glemmes tilsyneladende. En stor del af problemet er uden tvivl, at når en topledelse har udsigt til en horribel stor gevinst på flere hundrede millioner, som det er tilfældet med Nets, er den med stor sikkerhed parat til fuldstændig uhæmmet af sælge investeringscasen som en solstrålehistorie, selvom den ikke er det.

En af fremgangsmåderne til at opretholde en ”kejserens-nye-klæder” historie er dels en delvist ukritisk erhvervspresse, og dels en stribe emissionsbanker, som har stor kommerciel interesse i at sælge casen positivt ind over for deres egne kunder. Velkendt er det, at flere store og mellemstore danske banker har fået en luns nye aktier til at sælge videre til deres egne kunder. Ifølge prospektet har følgende banker fået tildelt Nets aktier, og det har de tjent millioner på: Lead managers med hver 23 procent af de solgte aktier er Nordea, Morgan Stanley og Deutsche Bank. Mindre andele er solgt til kunderne gennem Carnegie, Sydbank og Enskilda. Alle de tre sidstnævnte var sjovt nok større nettosælgere i fredagens handel.


Udenlandske finanshuse og Nordea nettokøbte for næsten halvanden milliard

Fredagens store nettokøb af Nets aktier fra udenlandske finanshuse afspejler ikke mindst, at der var et massivt salg af Nets aktier fra flere store danske banker, herunder Enskilda og Danske Bank. Det hurtige milliardsalg omkring børsnoteringskursen afspejler enten, at investorerne føler sig tørret ved at købe for dyrt, idet der var bestilling af nye aktier længe før den endelige salgskurs blev velkendt og udmeldt. Eller også afspejler det skuffelse over, at aktien ikke steg fra morgenstunden, som det plejer at være kutyme ved en børsnotering. Det er også klart, at udenlandske hedgefonde havde håbet på, at der var en hurtig gevinst at hente. På den anden side har der uden tvivl været tilbageholdenhed med at købe stort ind fra langsigtede pensionskasser, fordi Nets er ekstremt sårbar overfor nye aggressive konkurrenter på de monopollignende markeder i Danmark og Norge. Kortsigtet kan der i et worst scenarie blive voldsom trængsel ved exitdøren i form af massivt aktiesalg.

Hvor meget vil Deutsche Bank og Nordea så stabilisere?

Fredag købte de udenlandske finanshuse og Nordea Nets aktier for næsten halvanden milliard kroner. Det fremgår af Nets prospektet, at emissionsbankerne kan købe aktier op for at ”stabilisere” aktiekursen, hvis aktien falder under emissionskursen. Meget tyder på, at det har været tilfældet big time. Vi ved det ikke med sikkerhed, men det er sandsynligt. Ifølge prospektet kan emissionsbankerne stabilisere op til 30 dage efter emissionsdagen. Men det oplyses også, at de ikke er forpligtet til det. Risikoen er i givet fald, at de trækker stikket, fordi de ikke vil have flere Nets aktier på egne bøger. Der er dog også mulighed for, at de køber op, fordi andre institutionelle kunder gerne vil have Nets aktier. I så fald er der lagt op til en stille kursstigning efter den aktuelle tumult har langt sig. Vi er skeptiske overfor det scenarie.

Men hvad er den fundamentale værdi af Nets så?

Økonomisk ugebrev Formue (AktieUgebrevet) udarbejdede i onsdags en analyse, som vi udsendte til vores abonnenter. Her frarådede vi køb af Nets aktier. I et forskræp til analysen på Økonomisk Ugebrev Flashnews skrev vi, at ”Med et salg af nye aktier i Nets til kurs 145 værdiansættes hele Nets betydeligt højere end fleste peer group selskaber. Målt på EV/EBITDA modsvarer salgskursen en multipel på 15, mens gennemsnittet for sammenlignelige internationale selskaber er en Enterprise Value værdiansættelse på 14 gange EBITDA. Med den typisk IPO rabat på ca. ti procent oveni burde udbudskursen altså være tættere på 120.”
Vores vurdering er, at ejerne sælger nu, fordi det er et optimalt tidspunkt. De næste år vil Nets bliver udfordret af nye aktører som Danske Bank Mobile Pay, af liberalisering efter nye EU regler, og af en retssag, som konkurrencestyrelsen har anlagt mod Nets. På den korte bane er Nets en pengemaskine, og det kan måske de næste måneder drive aktien lidt op. På 1-2 års sigt ser vi kun én vej: nemlig nedad.