May 29, 2016

Dansk FN-medarbejder: Verden har det bedre end nogensinde (Blogger: Er du en af dem som tror på alt hvad nyhedsværterne fortæller dig på en regeringskontrollerede nyhedskanal, så som TV2 News? Nyheder i dag er drevet af undergangsvision og sensationsjournalistik af VÆRSTE skuffe. Scripted nyheder, ligesom i filmen "Good Morning, Vietnam" hvor nu afdødede Robin Williams som en radio DJ oplæser censurerede statskontrollerede nyhedsstof uden indhold. Nyhedsmedierne SKAL varetage interesseorganisationer og beslutningstagerne i det politiske system af censur, geopolitisk manipulation, nationens sikkerhed m.v. Drevet af penge, grådighed og popularitet, som de fleste medier kæmper for at rapportere, hvad de SELV mener og vi som læsere ønsker at høre, ikke hvad vi virkelig bør høre, nemlig, SANDHEDEN. Den danske Nyhedsspresse er baseret på et typisk frygtbaseret porno-drama reality show, bedst sammenlignet med 'Paradise Hotel'.. )

De fleste forbinder nok Rwandas hovedstad, Kigali, med folkemord snarere end moderne storbyliv. Men byen er i rivende udvikling og skal i 2020 være "Afrikas Singapore".Foto: Rwanda government Flick
Læs også: Findes der sikkerhedspakker for journalister som vil være whistleblower? Nej vel, ellers ville den danske presse gå planken ud mod faglig selvudslettelse....

27. maj 2016 Ugens kronik: Mette Fjalland, FN's udviklingsprogram, UNDP4

Medierne serverer konstant nedslående nyheder om verdens dårligdomme. Men det går faktisk langt bedre, end de fleste tror



Strømmen af dårlige nyheder om katastrofer, hungersnød, terrorisme, krig og store flygtningestrømme har ingen ende, og man kan let få indtrykket af, at udviklingen i verden går den forkerte vej, eller at der i hvert fald ikke er sket de store fremskridt gennem de seneste 25 år.

Men er det nu også rigtigt? Og hvad skal man egentlig se på for at finde ud af, om verden er et bedre sted at leve i dag i forhold til i 1990?

På samme måde som når man tester, hvilken støvsuger der er bedst, er man nødt til at beslutte sig for, hvad der er vigtigt for en. Er det for eksempel sugeevnen, hjulkvaliteten eller farven? Når det gælder udvikling, er man også nødt til at måle forskellige ting. Ofte måler man, hvor rigt eller fattigt et land er. Og penge er bestemt vigtige, men ikke altid nok. Det er også nødvendigt at se på andre vigtige faktorer som blandt andet uddannelse, sundhed og ligestilling for at få en idé om, hvor udviklet et land er.

Fremskridt med raketfart

Den gode nyhed er, at der er sket kæmpe udviklingsfremskridt i alle regioner i verden de seneste 25 år, især i Asien, men også med raketfart i Afrika siden 2000.

Fattigdommen er faldet med næsten 70 procent siden 1990. Vi lever længere og er blevet langt sundere og bedre uddannede, og der dør færre mennesker som følge af sygdomme, katastrofer og krig end nogensinde tidligere i historien.

I dag går 9 ud af 10 børn i skole i udviklingslandene, heraf lige så mange piger som drenge. Antallet af børn, der dør, inden de fylder 5 år, er halveret. Antallet af mødre, der dør under graviditet eller fødsel, er faldet med 45 procent, og mere end 50 millioner menneskeliv er reddet på grund af bedre forebyggelse og behandling af malaria, tuberkulose og hiv/aids.



Fokus på problemerne

Desværre er langt de fleste mennesker ikke opmærksomme på disse fremskridt, fordi nyhedsmedier ofte kun fokuserer på problemerne. Undersøgelser viser, at 70-90 procent af os tror, at det går langt værre i verden, end det egentlig gør.

Men gør det egentlig noget, at vores verdensbillede ikke stemmer overens med virkeligheden? Ja, det gør det. For hvis man ikke ved, at der er sket fremskridt, er det svært at tro på forandring, og man sidder nemt med en følelse af, at ens handlinger ikke kan gøre en forskel.

Der er næppe tvivl om, at det blandt andet er de opnåede udviklingsresultater gennem de seneste 25 år, der opmuntrede verdens regeringsledere til at skrive under på den hidtil mest ambitiøse udviklingsdagsorden sidste år. Dagsordenen indeholder 17 verdensmål, som tilsammen vil sætte os på kurs mod en mere bæredygtig fremtid.

Denne gang skal alle med og ingen lades i stikken. Vi skal helt afskaffe ekstrem fattigdom og sult, sikre uddannelse og sundhed til alle, og vi skal passe bedre på vores planet.

De enorme fremskridt er indtil nu sket på bekostning af miljøet og klimaet. Det skal vendes over de næste 15 år. FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, har påpeget, at vi har teknologien, ressourcerne og den nødvendige viden til at gøre det. Og de seneste 25 år vidner om, at vores handlinger gør en forskel, og at det langtfra er utopi, men reelt muligt at sikre alle mennesker et værdigt liv.

Læs mere om verdens udviklingstilstand og de nye verdensmål for bæredygtig udvikling på undp.dk eller Verdensmålene.dk.

Kilde: http://www.sondagsavisen.dk/pol-og-samfund/2016-05-27-dansk-fn-medarbejder-verden-har-det-bedre-end-nogensinde/