Corydon's guldgrube falmer stille og roligt væk, Nordsøens oliefelter er svunden ind til det halve de sidste 10 år

De naturlige olie og gasfelter i Nordsøens kalkreservoirer svinder ind, bliver dyre og kræver længere boringer ned i undergrunden fra nuværende 2 km, ned til 6-kilometers dybde. For at være rentabel at udvinde olie skal en tønde olie koste mindst 200$ og ikke som nu 70$, ifølge Statsgeolog Peter Britze.  (kilde)

Selvom de elsker Nordsøolie på Borgen, går det ikke så godt længere med at spinde penge på olien.

Nordsøens ældste oliefelt hedder Dan-feltet, fuldt fungerende og stammer fra 1972, Maersk Oils mest moderne platform hedder Harald-feltet anno 2012. Dog giver de nye oliefelter i Nordsøen ikke det forventede olie længere. I 8 år har olieselskaberne forsøgt at finde nye olieboringer og de nye olie licenser men det har ikke lykkes som ønsket. Olie i Nordsøen findes i Kalk og Sandsten.

Ifølge Peter Britze, kan man med forbedret teknologiske redskaber, undersøge undergrunden og flodaflagringer, sandbanker, det bliver bare svære at finde og udlede fra de nye boringer som er foretaget.  
 
For første gang i 18 år: Danmark er ikke længere selvforsynende med energi, dvs. Produktionen af olie og gas i Nordsøen faldt så meget sidste år, at Danmark trods et faldende forbrug blev nettoimportør af energi. kilde Ingeniøren

Med CO2 kan der klemmes 50 procent mere olie ud af Nordsøen ifølge Ingeniøren. Dansk forskning viser, at man med CO2 kan forhøje udvindingsgraden i Nordsøen fra 30 procent til 45. Vi ved dog med Hydraulisk frakturering giver enorme klimaproblemer. Ifølge Greenpeace  er lagring af CO2 i undergrunden er ikke en bæredygtig løsning, når det handler om det globale klimaproblem. Tanken er at bruge undergrunden som en losseplads for CO2. Hermed skaber man en slags CO2-bomber, der ligger som en mulig regning til fremtidige generationer,siger Tarjei Haaland, der er kampagnemedarbejder i Greenpeace.

Danmark brugte ellers 5,2 procent mindre gas og 2,2 procent mindre olie i 2013 end året før. Men faldet er småting i forhold til, hvor meget produktionen dykker i Nordsøen, skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse. Produktionen af råolie faldt 13 procent, mens produktionen af naturgas dykkede hele 17,7 procent.
Men ser man på den samlede energiforsyning, dykkede selvforsyningsgraden sidste år til 93 procent. I 2012 var den 102 procent, og da produktionen i Nordsøen toppede i 2004, producerede Danmark 56 procent mere energi, end vi selv brugte.

Selvom det danske forbrug af olie og naturgas sidste år faldt, så steg det faktiske CO2-udslip med 4,3 procent sidste år. Det skyldes, at kraftværkerne fyrede mere kul af end i 2012.



Forbruget af kul voksede hele 26,3 procent. Det skyldes, påpeger Energistyrelsen, at forbruget var meget lavt i 2012, da Danmark importerede langt mere el fra udlandet.

Stigningen i forbruget af vedvarende energi er mere beskeden, fra 23,4 procent i 2012 til 24,5 procent af det samlede energiforbrug sidste år.

Den samlede danske olieproduktion toppede med 21-22 mio. kbm. i 2002-05. Den absolutte peak i 2004 svarede til 389.000 tønder/dag. I de nævnte år steg vandproduktionen fra 22,3 til 34,4 mio. kbm. Vandproduktionen fortsatte med at stige til 39,5 mio. i 2008, hvor olieproduktionen til gengæld var faldet til 16,7 mio. kbm. (288.000 tønder/dag).

Man mener, at den globale olieproduktion har toppet i dag. Den forventes at falde med 40-80 % i 2040. Det skyldes, at oliereserverne tømmes. 
64 % af verdens største og mest værdifulde oliekilder findes i mellemøsten. Det betyder, at indenfor en årrække vil hele verdens olieforsyning være afhængig af nogle få mellemøstlige lande.

Den store efterspørgsel vil kunne skrue priserne godt i vejret og desuden få flere producenter til at benytte meget energikrævende metoder for at få de sidste dråber ud. Det kan fx være at prøve at udvinde olien fra tjæresand, som man er begyndt på i Canada.

Det er en besværlig og forurenende proces, som udleder store mængder CO2. I USA forbereder man sig på at udvinde olien fra olieskifer, hvilket er lige så svært og forurenende. Det er indtil videre forbudt, pga miljøpåvirkningen, men det kan risikere at blive ophævet.

Udtømningen af oliedepoterne sammen med den store miljømæssige påvirkning ved brug af olie, gør at mange lande som fx Danmark prøver at finde alternative og mere CO2 neutrale energikilder til at drive blandt andet vores transportbehov, så vi kan blive uafhængige af olien.

Man har anvendt olie i tusinder af år, selvom vi kun har udnyttet det i stor skala siden midten af 1800-tallet. Olien findes især i Irak, Iran, Kuwait, Quatar og Saudi-Arabien, men den kan også findes i havet, fx i Nordsøens undergrund.

Olie indeholder flere skadelige stoffer, der kan være miljøskadelige. Under forbrændingen dannes der CO2, der bidrager til klimaforandringerne, samt svovldioxid og kvælstofilter. Forbrænding af olie foregår ud fra samme princip som kul:

Organisk stof + O2 → CO2 + H2O + varme
Herudover bliver svovl omdannet til svovldioxid. Med udgangspunkt i et eksempel på en mulig organisk svovlforbindelse i brændsels- eller dieselolie ser den samlede reaktion således ud:

C13H27SH + 21 O2 →CO2 + 14 H2O + SO2
Derudover omdannes kvælstof til kvælstofoxider:
N2 + O2 → 2NO

 Ved forbrænding af et kilo olie dannes der, hvis røgen ikke renses:

3,1 kg CO2
0,016 kg svovldioxid
0,008 kg kvælstofoxider.

 Ialt produceres der 42 MJ energi fra et kilo olie.