Apr 20, 2016

Spørgsmål til skatteministeren - Kirsten Birgits Troldehær med Oberst Vikings angrebsplan slår til igen (Kresten Poulsgaard sagde det i en af de første udgaver af Huxi og det gode gamle Folketing: ”Fyr hele bundet, og start forfra”, ikke at jeg er 100 % enig med den gamle fodermester, men der er noget sandhed i det, han siger. Men måske, vi kan gøre det en anden gang...)

Kære Troldehær


Skatteminister Karsten Lauritzen beder danskerne om spørgsmål, som han kan

svare på i forbindelse med SKATs “udfordringer”, som han kalder det. Måske burde han heller svare på, hvordan det kan være SKAT køres som en konsekvensløs stat i staten. Arrangementet hvor ministeren beder befolkningen rette sine spørgsmål kan findes på følgende link: https://www.facebook.com/events/259681351041626/. God fornøjelse, og hvis I mangler inspiration, så læs Oberst Vikings angrebsplan nedenfor.

/General Birgit.

Ærede general

Jeg er i en tilstand af opløftethed. Ikke i sig selv på grund af en ny krig, da vi jo helst så, at Skat var voksen nok til opgaven at holde styr på hele Danmarks velfærdsøkonomi, men også grundet min ubændige lyst til at kæmpe mod magthaverne. På en eller anden måde har jeg nok allermest lyst til, at vi to kan pulverisere det totalt forkvaklede demokrati, der hersker i Danmark lige nu. Vi har vitterlig brug for at nulstille lortet og starte forfra. Kresten Poulsgaard sagde det i en af de første udgaver af Huxi og det gode gamle Folketing: ”Fyr hele bundet, og start forfra”, ikke at jeg er 100 % enig med den gamle fodermester, men der er noget sandhed i det, han siger. Men måske, vi kan gøre det en anden gang.
Nu og her er det jo så Skat, der står for skud. Et system, som næsten alle danskere på en eller anden måde er afhængig af i kraft af fx den sociale beskyttelse (herunder alderdommen og de arbejdsløse), sundhedssystemet, skolerne, kulturen, miljøet, forsvaret og flere andre ting. Et sådant system skal jo gerne behandles med omhu og respekt, idet alle danskere jo hvert år på bedste socialistiske vis betaler til mange penge til Skat, der kommer fællesskabet til gode og hjælper de svageste i samfundet. De fleste betaler sågar med stor fornøjelse. Men der hvor kæden nok også hopper af for de fleste er, når systemet netop ikke behandles med omhu og respekt, når det ligefrem oser af inkompetence og mangel på respekt for hvad man godt kunne beskrive som andre folks penge. 
Listen af eklatante fejl er lang:

·         EFI – Et fælles inddrivelsessystem. Og her er jo så tale om det IT-system, som Skat for 11 år siden implementerede. Systemet skulle hjælpe med at inddrive gæld mere effektivt, men har i stedet betydet, at milliarder af Skattekroner IKKE er blevet inddraget og at andre Skatteborgere har fået inddraget gæld, der er forældet. Men kronen på værket er dog, at det nu koster op mod 475 millioner at lægge systemet i graven og udvikle midlertidige erstatningssystemer. 
·         Skandalen omkring de mange milliarder, der er ”forsvundet” i forbindelse med udbytteskatten er også en af de seneste sager, der i den grad sætter fokus på Skats inkompetence. Det er jo vores fælles penge, som er pist borte til skruppelløse mennesker, der har udnyttet et svagt punkt ved Skat. Men hvorfor kan dette ske? Hvorfor er det ikke blevet opdaget tidligere? Hvem har ansvaret for fejlen?
  • Forvaltningen i Skat sejler og det er endda ifølge Folketingets egen statsrevisor, det er klart, at dette falder tilbage på problemerne med EFI, men problematikken er jo rammende for hele organisationen og kan alene ikke falde tilbage på et IT-system. Hvis noget ikke virker i så vigtigt et system som skal administrere vores fælles penge, så må nogen tage ansvar sørge for en løsning, der kan rette op på det.
Nu byder skatteminister Karsten Lauritzen jo så til spørgetime, men hvordan skal vi gribe dette an på vores vanlige måde med lødigheden og argumentationen intakt? Jo, jeg foreslår følgende fremgangsmåde, hvor der er også er noget bid i:
1.       Det væsentligste for mange er jo ubetinget, at det indtil videre ikke har haft nogen nævneværdige konsekvenser for Skats organisation andet end fyringen af en IT-direktør. En ting er, at det sejler i forvaltningen hos Skat, men en anden er, at det er som om alt fortsætter som før i organisationen. Og hvilken rolle har Skatteministeren i alt dette, eller rettere hvilken rolle burde han/hun have? Er det de rette folk, der sidder i den nuværende organisation? Hvorfor har det ikke haft helt konkrete konsekvenser for de folk, der sidder i organisationen? Og er det rimeligt at fortsætte med at udbetale bonus til Skats medarbejdere?
2.       Som borgere kan vi egentlig blot se til mens vores penge fosser ud i relation til den ene skandale efter den anden og uden nogen egentlig konsekvenser. Er det rimeligt, at de danskere borgere ikke har nogen mulighed for at gøre indsigelse mod Skat? Jo, bevares, vi kan vente vil vi skal til Folketingsvalg og så stemme på et parti eller en politiker, som vi tror på, og så bare håbe på, at problemet bliver fixet, men er det rimeligt? Gu’ er det ej. Det er ganske enkelt mangel på demokratisk indflydelse på det system, der er det økonomiske fundament i hele vores velfærdssystem. 
  1. Er det dermed de danske borgeres eneste våben at ty til civil ulydighed? Det vil potentielt kunne få katastrofale konsekvenser for hele samfundet, hvis noget sådant bliver ført ud i livet. Og derfor håber vi da heller ikke, det kommer dertil. Skal der være en mere effektiv klageinstans? For at lade det danske repræsentative demokrati klare ærterne er der vist ikke mange, der tror på. Så hvad vil skatteministeren egentlig gøre ved det?
Så når der skal formuleres et angreb på Karsten Lauritzen kan alt ovenstående bruges som skyts. Det helt afgørende punkt er, om der igen kan etableres tillid til Skat og for den sags skyld landets politikere – det bliver svært, på nuværende tidspunkt ligner det mest af alt en helt umulig mission. 
Og så lige det praktiske omkring eventen og Karsten Lauritzen:
Tidspunkt: I dag tirsdag den 19. april fra kl. 17.30
Sted: I finderbegivenheden på Facebook her
Kasten Lauritzens Facebook-profil finder I her (skatteministeren) og her (politikeren Karsten Lauritzen)
Og så er der bare tilbage at ønske en god kamp derude og håbe på, at manden er voksen til opgaven.
Din trofaste oberst.
P.S. Jeg håber, stemmen snart er klar igen, da det ikke er meget, man får ud af ham Rasmus – virker lidt sløv i betrækket.