Mar 6, 2015

(Video) Hormonforstyrrende stoffer: Sådan undgår du dem - 6. Marts 2015

http://politiken.dk/tv/tjek_dk/ECE2575462/
hormonforstyrrende-stoffer-saadan-undgaar-du-dem/
4
Bliv guidet til fire steder i din dagligdag, hvor du selv kan gøre noget for at får færre sundhedsskadelige stoffer ind i kroppen.

Hormonforstyrrende stoffer koster EU 1.170 milliarder kroner.

Hormonkemi skader borgernes frugtbarhed og intelligens - og det koster dyrt.

Da EU-kommissionen i 2013 spurgte, hvad det koster industrien at fjerne eller begrænse hormonforstyrrende stoffer, satte den samtidig arbejdet for at bremse stofferne i stå.

Det provokerede 18 fremtrædende læger og forskere fra Europa og USA så meget, at de besluttede at lave det modsatte regnestykke: Hvad koster det de europæiske samfund, hvis vi tillader, at potentielt hormonforstyrrende stoffer i legetøj, elektronik og miljø skader menneskers sundhed, frugtbarhed og intelligens?

Svaret er hele 1.170 milliarder kroner om året, viser forskernes eregninger, som torsdag eftermiddag blev fremlagt i Endocrine Society i Bruxelles, en verdensomspændende forening af eksperter i hormonforstyrrende stoffer.

Svimlende tal 


»Det er jo rystende dyrt og viser, hvor skadelige hormonforstyrrende stoffer er for samfundet. Og så er tab af livskvalitet ikke med. Det her handler udelukkende om ’hard money’«, siger professor ved Syddansk Universitet, Philippe Grandjean, som i går var med til at fremlægge den videnskabelige artikel.

Og kommissionen slipper ikke for at få stukket forskernes beregninger i næsen, lover miljøminister Kirsten Brosbøl (S).

»Vi vil have de her tal ind i kommissionens konsekvensberegninger, så de ikke bare ser på industriens tal«, siger Brosbøl, som kalder beløbet for ’et svimlende tal’.

Hormonstofferne går under navne som for eksempel ftalater, bromerede flammehæmmere, insektgifte og parabener, der er mistænkt for at medføre en lang række af dårligdomme: nedsat frugtbarhed, misdannede kønsorganer, testikelkræft, hjerte-kar-sygdomme, neurologiske skader, indlæringsproblemer, fedme og diabetes 2.

Svært at prissætte


Forskerne gør normalt ikke deres resultater op i samfundsomkostninger, men nu var det nødvendigt at gå i aktion, siger professor Ulla Hass fra Fødevareinstituttet ved DTU.

»Det er frygtelig svært at prissætte sådan noget. Hvordan sætter man en pris på forældres sorg og bekymring, hvis de får et misdannet barn? Men man kan jo regne på omkostningerne i hospitalssektoren og mistet arbejdsevne, og det syntes vi, var vigtigt«, siger Ulla Hass.

Forskergruppen har således udelukkende beregnet på de skader, som de har fundet klare videnskabelige tegn på, understreger Philippe Grandjean, som selv står bag forskningsresultater omkring skadevirkninger, når gravide udsættes for bestemte insektgifte.

»Vi ved, at det kan skade børns intelligens, og at mere intelligente personer har bedre chancer for at uddanne sig og få et bedre job, der er bedre betalt. For samfundet medfører det blandt andet højere produktivitet og eksportmuligheder«, siger Philippe Grandjean.

Mange stoffer udfases


Selv om tallene virker enorme, er de ikke urealistiske, vurderer sundhedsøkonom, professor Jakob Kjellberg fra Kora, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

»Det handler jo om hele Europas befolkning, som ifølge forskerne er påvirket i en eller anden grad. Regner man sundhedsudgifter og tabt arbejdsfortjeneste med, kan det godt være på det lag«, siger Jakob Kjellberg, som understreger, at han ikke kan vurdere den forskning, som ligger bag beregningerne.

Miljøpolitisk chef i Dansk Industri, Karin Klitgaard, mener, at flere af de omtalte stoffer er på vej ud.

»Mange virksomheder arbejder på at udfase skadelige kemiske stoffer«.